Dansk
Gamereactor
nyheder
Brütal Legend

Brütal Legend med hiphop?

De talende slips ville noget helt andet

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jack Black, tung 80'er heavy metal, nittearmbånd, læderbukser og puddelhår. Brütal Legend er et sandt tag-selv-bord af fremragende inspirationskilder, der passer perfekt til et spil - men havde det stået til de talende slips (marketingafdelingen) så havde lydsporet og sikkert også designretningen i stedet været drejet hen mod enten hiphop- eller country musik. Dette kunne Tim Schafer forleden afsløre i et interview med Eurogamer.

Tim Schafer, der er den daglige leder af Double Fine Productions sagde bl.a.:

"Da vi for første gang fremviste Brütal Legend, var det før det første Guitar Hero-spil havde set dagens lys, og vi havde det lidt sådan 'det her er et spil i en heavy metal-verden' og de sagde så 'vi kan godt lide spillet, men kan vi ændre ideen til hiphop eller country?'"

Men så fik Activision en kæmpe succes med Guitar Hero-spillene, og pludselig var heavy metal, guitarer og nittearmbånd noget af hotteste i spilbranchen. Heldigvis fandt Tim Schafer og Electronic Arts hinanden. Giganten var nemlig ikke, som det første firma Double Fine Productions gik til, interesseret i at ændre på indholdet. Schafer sagde:

"Det er forfærdeligt at pitche noget. At lave noget kreativt involverer en vis risiko og det at lancere et helt nyt spilkoncept, er altid forbundet med en stor investering. EA var interesseret i at gøre begge ting, og derfor viste vi, at det var det helt rigtige sted for os."

Brütal Legend
Brütal Legend
Brütal Legend

Relaterede tekster

Brütal LegendScore

Brütal Legend

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Tim Schafer har i samarbejde med Jack Black forsøgt at lave det ultimative rock-eventyr, og vi har kæmpet side om side med Eddie Riggs i metal-musikkens navn. Læs anmeldelsen lige her...



Indlæser mere indhold