Tony Hawk's Project 8

Der var en tid, hvor Tony Hawk var simpelt. Hvor dit mål var at klare alle opgaver, finde alle de hemmelige bånd, åbne alle personer og baner, og sætte den største high score. Tony Hawk 3 er et godt eksempel, som endda også havde en masse muligheder for at lave dine egne ting (en ting som faktisk blev endnu bedre i Underground 2). Men så kom Underground 1 og 2, og American Wasteland der pludselig satte fokus på historie, og urban skating. Undergound 2 var en Tony Hawk udgave af Viva La Bam. Amercian Wasteland var også utrolig let. Nu er vi kommet til Project 8, som er bygget op fra grunden til næste generations konsollerne, og det har set meget lovende ud. Nu fortæller jeg jer om min oplevelse.

Project 8 er tilbage til de gamle dage. Der er ingen historie at følge. No rise to glory. No Jackass, dette er gode gamle Tony Hawk. Du har dog et mål, hvilket præsentere det tætteste vi kommer på en historie.

Tony Hawk har trukket sig tilbage, og har startet Project 8, en rang liste, hvor kun de mest hardcore skatere er i toppen. Når man top 8 får man muligheden for at arbejde med Hawk ham selv, men nummer 1 er jo altid det bedste ik? Du starter på nummer 200, og skal bevæge dig hele vejen op til nummer 1 for at fuldt gennemføre spillet. Ja det er sgu dejligt at det er simpelt igen.

Som sagt er målet at nå nummer 1. Det gør du ved at gennemføre opgaver, der denne gang har fået noget af en omgang. Alle opgaver har 3 forskellige krav. At få amartør rank i opgaverne er lette. At få Pro er er mellem svær, mens Sick kan være alt fra svært, til næsten umulig.

De gode gamle 2 minutters løb er også tilbage, og de er lige så gode som altid. Classic mode (som det bliver kaldt) har også fået samme behandling med krav. Amartør kræver 2 eller 3 mål på 2 min. Pro kræver halvdelen, og Sick kræver alle opgaverne på 2 min. Det er sindsygt, og du vil kigge på guides for at klare det, da det også er en utrolig svær opgave.

Der findes nu også opgaver, hvor du skal få din hospitals regning til at blive så stor som mulig ved at skvatte. For at få Sick i dem, skal du have en høj regning og endda nogle brækkede ben. Det er utrolig sjovt i starten, lige indtil sværhedsgraden igen kommer på banen. Du kan ramme det samme sted på samme måde 5 gange, med nyt resultat hver eneste gang. Det er så tilfældigt, at det tager evigheder for at klare det.

Det er en ting som Project 8 bringer tilbage: høj sværhedsgrad. At få sick på nogle opgaver er nærmest umuligt, og det kræver adskillige forsøg, og en masse fejl (trial and error med andre ord). Det vil kræve en masse blod, sved, og tårer at klare. Jeg blev utrolig meget fustreret over det, og det gik udover ting. Jeg smed kasetten i raseri på jorden, så toppen gik i stykker. Jeg ødelage en kontroller da jeg slog den ned i min seng, og før det, gjorde jeg RB knappen invalid. Det er næsten heller ikke til at tro, at jeg har alle achievements i spillet.

Men spillet er ikke totalt ødelagt pga dette. Faktisk kan du sagtens når med i top 8 med kun at klare opgaver på amartør, så hvis du bare går efter det, så er det fint nok. Men ser man bort fra sværhedsgraden, så er spillet utrolig sjovt.

Det er det klassiske Tony Hawk vi kender og elsker. Du får ikke længere opgaver hvor du skal stå af boardet og gøre sindsyge Jackass inspireret opgaver. Det er kun om at klare opgaver, sætte high scores, og finde gaps og hemmelige mønter. Trick systemet er uændret, og det er stadig det samme lette og simple system, som vi så højt elsker. Det er simpelt at lære, svært at mestre. Der er dog kommet en forandring. Nail-the-Trick.

Det du gør er at du trykke ned på begge stick på en gang, hvor efter alt går i slow motion, og zoomer ind på dine fødder. Du er nu i kontrol af dine fødder. Vestre stik = venstre fod. Højre stik = højre fod. Du kan så nu bruge dine fødder til at bevæge bordet. Det er en god tilføjelse, og det hjælper meget på at skabe nogle store combos. Kan du ikke helt finde ud af det, så er det ligegyldigt, da du ikke behøver at bruge Nail-the-Trick for at kommer til top 8.

En af de største nyheder er, at det gør som American Wasteland ikke helt formodede, at skate i en verden uden loade tider. Her hænger det faktisk sammen som det skal, og ikke via tunneller som i AW. Du har en stor verden, og den er fyldt med ting at lave. En masse opgaver, gaps, hemmelige mønter, og andre ting. Du kan optjende Stokens ved at impornere folk, som bruges på nye tricks og skateboards, og dine enskaber bliver også bedre i bedste RPG stil.

Online er også tilbage, men mærkligt nok kun 360 versionen har det. Det er det samme som altid, men en nye mode er kommet. Det hedder Walls, og er utrolig sjovt. Alle skatere efter lader en mur efter sig, og hvis du rører en anden skaters mur, er du færdig. Simpelt og mega sjovt.

Spillet har dog mindre muligheder for kreative hjerner. At skabe din egen person mangler dybte, at lave egne baner er blevet reduceret til små kedelige opgaver, og alt andet du ellers plejer at kunne lave selv er fjernet. Så største delen er hoved moden.

Spillet er stort og langt. Det tog mig 50 timer at nå nummer 1, og få alt. Der er 200 opgaver i alt, og til at starte med vil du blive overasket over hvor meget du faktisk har at lave. Dette er et spil der holder længe, men det afhænger af hvor meget du går efter at gennemføre, pga sværhedsgraden.

Ja sværhedsgraden spiller en stor rolle denne gang. Hvis du har spillet de gamle spil, så har du en chance for at klare alt. Hvis du er nybgeynder, så kan du godt glemme det.

Grafikken er god. Du er i en stor og smuk verden, men spillet har problemer med frame rate, og de kendte skatere der er med er grimme at se på.

Musik listen er endnu en gang gigantisk, så der er for lidt af hvert. Stemme skuespillet er leveret af kendte skatere, og endda Jason Lee fra My Name Is Earl. Alt andet ved lyden er godt.

Alt i alt er Tony Hawk´s Project 8 et skidt i den rigtige retning. Sværhedsgraden ødelægger det for nogle, hvilket gør at spillet ikke er lige godt for alle. Men hvis du kan klare det, er det et fedt spil, og viser en lys fremtid for Tony Hawk.