Dansk
BRUGERANMELDELSE

Resident Evil: Survivor 2

Skrevet af: Nike   2008-04-20

Resident Evil Survivor. Ja lorteposen fik pludselig noget at lave der. Det var seriøst noget værre shit. Et af de værste spil, jeg nogensinde har spillet (Og trust me, jeg har spillet mange). Så da jeg hørte at dette fandtes tænkte jeg bare: hvorfor skal vi pines igen!? HVORFOR!? Men det lokkede alligevel. Hvorfor? Fordi dårlige spil lokker mig, så jeg kan klage over dem (ja jeg er nok inderst inde en primitiv angry video game nerd). Når men jeg købte Survivor 2 (som kun udkom i europa og japan), og nu er jeg så færdig med det. Er det lige så shitty som det første Survivor spil, eller er dette bedre? Det finder jeg ud af....

Spillets historie er faktisk slet ikke ny. Det er en meget hurtig, og sjusket genfortælling af Code Veronica. Faktisk kommer du igennem de samme områder som i det spil, møder nogle af bosserne fra det spil, og du spiller som enten Claire Redfield eller Steve Burnside. I har et mål: at nå til enden af banen. Men det er ikke noget man bare lige gør. Først skal du finde en nøgle, og så bruge den, hvorefter en boss venter på dig. Under banerne kan du finde ting som åbner hemmeligheder, og andre godter. Du skal dog være opmærksom på en ting. Tiden er hele tiden imod dig, og nå timeren når 0 bliver Nemesis sluppet løs. Han er uovervindelig, og dræber i et hug.

Ja det er et arcade spil, og du optjener point for alt hvad du laver, i stil med Time Crisis, og selv G-Gon pistolen kan tages i brug her. Spillets tempo er hurtigere end i RE:?1, men du kan stadig ikke kigge rundt så frit som du burde. Til gengæld har pistolerne automat sigte, så du behøver ikke at tænke på dit sigte.

En ting det byder på, som RE:?1 ik byder på, er muligheder. Der er et par modes at åbne, og våben. Det mest reklamerede mode, er Dungeon Mode. Her får du et sted, og du skal komme fra A til B, ligesom i story mode. Men her har du ingen timer, og den samme bane kan spilles igen og igen med forskellige opgaver. Banerne bliver en smule kedelige i længenden, men der er forskellige personer at åbne her, så der er da noget at lave.

Spillet har jo nogle problemer. Det bliver for ensformligt, fordi det er hele tiden det samme og det samme, og til sidst bliver det en smule kedeligt. Spillet har også et pinligt problem. Hvis du kommer ind i et rum med rigtig mange fjender, så bliver spillet ikke first person mere. Nej så pludselig ser du din person fra oven. Det burde slet ikke ske i sådan et her spil. Men det der dræber spillet er hvor ensformligt det er. Spillet tager måske 45 min at komme igennem, og så har du nok fået nok af det, da Dungeon Mode bare trækker det endnu mere ud. Men hvis m an kan holde det ud, så der der faktisk en del at gå i gang med, såsom hemmelige baner, og andre godter. Og jeg må sige at selvom det var meget ensformligt, hyggede jeg mig med spillet. Det er faktisk sjovt, og jeg har spillet det igennem mere end 3 gange, så ja jeg nød det faktisk.

Grafikken er primitiv for at sige det mildt. Personerne ser utrolig ringe ud, monsterene er endnu en gang genbrug, selvom de ser gode ud, og omgivelserne er ok. Ikke lige så grimt dog som i RE:?1.

Spillet er tømt for stemme skuespil, og alt hvad der er tilbage, er også genbrug fra Code Veronica.

Så alt i alt er Resident Evil Survivor 2 Code Veronica faktisk et ok spil. Ja det var sjovt og jeg nød det, det skal jeg vel have lov til nogle gange. Men der er mere genbrug i dette spil, end dåser og flasker der bliver genbrugt på et år, og det er meget ensformligt. Men hvis man kan overkomme det, er dette spill faktisk sjovt. Hvis bare der ikke var så meget genbrug.....

Samlet karakter: 6/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10