Kingdom Hearts HD 2.8: Final Chapter Prologue

I morgen, den 29. januar, udkommer Kingdom Hearts 3 ENDELIG, efter mange års spekulation. KH2 udkom i 2015, og siden da har der været et hav af spin offs der både har uddybet universet (og tilføjet til forvirringen), og gået rundt i ring. Nu er den endelige konklusion på Soras eventyr ved at være klar, men før det tager vi lige en omvej til.

I januar 2017 udkom Kingdom Hearts HD 2.8 Final Chapter Prologue, det sidste bindeled mellem Kingdom Hearts 1.5 + 2.5 og KH3. Ligesom de andre opsamlinger, bliver vi budt på to spil og en film. Dog i denne omgang er tingene ganske anderledes. Traditionen tro får vi en remaster, denne gang i form af 3DS spillet Dream Drop Distance. Men spil nummer 2 er helt nyt, i form af 0.2 Birth by Sleep - A Fragmentary Passage. Til sidst er filmen også sprit ny. Kingdom Hearts x Back Cover inkluderer scener, der aldrig er set før. Da denne samling er smallere end 1.5 + 2.5, får alle tre elementer mere opmærksomhed.

DREAM DROP DISTANCE

Dette udkom oprindeligt på Nintendo 3DS i 2012. Endnu en spin off, der dog overraskende nok føles som en reel fortsættelse. Ja, dette spil foregår efter KH2, hvor vi følger Sora og Riku mens de fuldfører deres Mark of Mastery eksamen, der skal forberede dem på den endelige kamp imod skurken over dem alle, Master Xehanort. Dette indebærer at Sora og Riku skal gennemgå en række drømme verdner hver for sig, for at låse nøglehuller og lære nye færdigheder. Men denne eksamen skal vise sig at være et muligt offer for sabotage.

Som man kender det fra serien, starter spillet med at berøre seriens hovedplot. Herefter forsvinder dette, for at give plads til korte og ligegyldige genfortolkninger af Disney film/universer. Hovedplottet kigger til tider forbi, men kommer først for alvor tilbage i tredje akt. Intet nyt under solen, og kvaliteten bibeholdes. Disney øjeblikkene er ligegyldige, og endnu mere irriterende i denne omgang da Sora er håbløst naiv. Og hovedplottet er forvirrende, med tå krummende øjeblikke.

Men alligevel effektiv, hvis man er fan. DDD giver faktisk svar på nogle ret store spørgsmål, der hjælper med at forstå hvad der egentlig sker (også takket være spillets hæderlige forsøg, på at forklare hvad der skete i de tidligere spil). Enkelte øjeblikke er faktisk fremragende på et emotionelt plan, og det filosofiske aspekt med selvet og eksistens er stadig tankevækkende og rørende. Men det er nemt for mig at sige, da jeg både er fan af serien og tør begive mig ud i mørke filosofiske tanker (selvom jeg ikke burde).

Det kan ikke forklares ordentligt uden at spoile, men selv hvis man kan acceptere det giver det kun mening, for fans. Men jeg kan sige, at spillet danner et solidt grundlag til Kingdom Hearts 3, selvom spillet går lidt for langt med dette ærinde, med alt for mange åbenlyse hints og selvhøjtidelighed. Men det er alligevel sikkert nu, at seriens instruktør Tetsuya Nomura ingen skam i livet har.

Gameplayet er typisk Kingdom Hearts: RPG blandet med platform elementer. Og som med de andre spil i serien, fyldt med nye idéer. Første nye idé er flowmotion systemet, en form for akrobatiske angreb. Her kan man f.eks. svinge rundt om lygte pæle og grinde på gelændere. Dertil hører også speciale angreb, kaldt reality shifts, som dukker op i ny og næ og gør massiv skade. Disse er muligheder man bruger et par gange i starten, ignorer i lang tid indtil spillet begynder at blive udfordrende og man indser at man burde udnytte dem bedre. De gør dog spillet meget sjovere.

Anden tilføjelse er Pokemo.... Øhhhhm! Dream Eaters! Disse skaber man gennem materialer, som man opsamler i spillets verden. De kan stige i level og hjælpe dig i kamp. De skal derfor plejes med legetøj, hvor de respektive mini-spil ikke helt har overlevet skiftet til fra 3DS til PS4. Eksempelvis er der et ballonminispil, hvor man skal trykke på touchpaden for at sprænge ballonerne. Man skal dog trykke samme sted på touchpaden som de er vist i skærmen, hvilket ikke altid virker ideelt.

Hvad der heller ikke er ideelt, er at Dream Eaters kan lære visse egenskaber, såsom HP+, ekstra combo og hvad der ellers kan være. Det er fint hvis man planlægger at beholde det samme hold, men spillet opfordrer en til at skifte ud i sin besætning hvilket gør systemet tvetydigt. Det er simpelthen for risikabelt at skifte ud, jo længere man kommer ind i spillet, hvilket underminerer hele idéen.

Så er der spillets drop system, der dikterer hvornår man skifter mellem at spille som Riku og Sora. Man har en måler der viser hvornår det sker, men man har muligheder for at forlænge den. Ydermere også at skifte når man vil. Dette skal man lære at bruge strategisk, hvis det ikke skal bide en i røven under vigtige begivenheder. Systemet kommer næsten aldrig til gene, selvom det ikke er tydeligt hvad der afgør hvor hurtigt måleren bliver drænet.

Dette betyder også at man må gentage en del områder, selvom det bliver kompenseret med eksklusive områder til begge karakterer. Og til trods for, at spillet aldrig udnytter den mulige filosofiske diskussion bag den, samt at spillet først sent formår at gøre noget særligt med systemet. Men det tilføjer alligevel lidt intensitet, da man til tider skal skynde sig at blive færdig, før skiftet sker. Det bliver, utroligt nok, aldrig irriterende.

Hvad kan man ellers se frem til? Et eventyr på ca. 20 timer, med en god mængde side indhold, sjovt gameplay og nogle hidsige sidste bosser. Men også en god remaster, da spillet kører i 60 fps og grafikken har fået en god behandling. Også selvom det ikke kan flygte fra de håndholdte rødder. Det er hvad der sker, når eksempelvis et 3DS spil bliver udgivet på en større konsol, men her er stadig meget indhold. Rødderne taget i betragtning.

Dream Drop Distance er, i sidste ende, et fint kapitel i Kingdom Hearts serien. For fans er der belønnende øjeblikke, hvis man ellers kan holde styr på det store rod (hvilket man, som fan, burde kunne). Plus DDD er det spil, der ENDELIG åbner en direkte dør til Kingdom Hearts 3. Alle andre burde nok spille de andre spil først. Tilbage i 2014 gav jeg spillet 8/10, og den karakter står jeg ved i dag.

0.2: BIRTH BY SLEEP - A FRAGMENTARY PASSAGE

Nu kommer vi til det interessante. Som nævnt tidligere er 0.2 et helt nyt spil, skabt eksklusivt til denne samling. Ærindet her synes at være, at give en forsmag på hvad Kingdom Hearts 3 vil tilbyde i forhold til grafik og gameplay. Dette er dog ikke en Kingdom Hearts 3 demo, men et spil der står på egne ben. Trods længden på tre timer.

0.2 foregår efter den hemmelige slutning i Birth By Sleep, hvor Aqua stadig befinder sig i The Realm of Darkness. Hun forsøger at finde en vej ud, men har efterhånden opgivet. Dette medfører en god portion depressiv dialog, der til tider er tå krummende, men svært ikke at forholde sig til.Slutningen gjorde i hvert fald lidt ondt. Det er interessant at se hende prøve at finde en vej ud, imens mørket torturer hende med savnet at hendes venner. Samtidigt bliver der budt op til dans, hvor det bliver interessant at se hvordan KH3 vil imødekomme Aqua og co.
Har man spillet Birth By Sleep, vil man hurtige genkende gameplayet. Standard Kingdom Hearts men med fordelen af specielle angreb, der afhænger af hvor ofte man bruger en bestemt kommando, og et shot lock system der lader en affyre adskillige angreb mod fjender på en gang. Stadig effektivt, men også i en begrænset mængde.

Man kan ikke bestemme hvilke angreb man vil bruge, man lærer ikke at bruge nogle nye og generelt sker der ikke meget indenfor udvikling. Man starter ved level 50, har nogle af de stærkeste angreb fra BBS og dér stopper festen. Man har dog muligheden for at ændre Aquas udseende, men forskellige beklædninger som man låser op for ved at klare specifikke opgaver. Såsom at dræbe 50 fjender med ild, og situations bestemte opgaver. En fin idé der, selvom det ikke giver nogen fordel, virker lovende og er med til at skabe lysten til at vende tilbage.

Grafikken er ydermere også pæn. Omgivelserne kunne måske godt være lidt mere inspireret, men animationerne er gode og ens magiske besværgelser ser fantastiske ud. Det er med til at gøre dem belønnende at bruge. Stemme skuespillet er også fint, men det er ærgerligt at musikken består af genbrug fra tidligere spil. Eneste nye nummer vi får, er endnu et remix af Simple and Clean sangen der altså stammer fra Kingdom Hearts 1!

Men i det mindste får vi et indblik i hvordan Kingdom Hearts 3 potentielt ser ud. Og det er et fint indblik, der hjælper med at gøre fans klar til KH3. Her er ikke meget, historiemæssigt, for dem som ikke er fans, og det er lidt ærgerligt at spillet kun er tre timer langt. Men den udfører stadig sit formål: et blik ind i fremtiden og en ny historie der uddyber Aqua. Og taget på den front, er det helt fint.

χ Back Cover

Traditionen tro ved disse KH HD-udgivelser, får vi en film. I denne omgang er filmen baseret på web browser spillet Kingdom Hearts χ, et spil der (for mig) ser ret uinteressant ud (men som jeg nok prøver alligevel). Angiveligt handler spillet om optakten til den store Keyblade krig, men tilbage til filmen.

Denne gang følger vi en gruppe, kendt som Foretellers. Disse syv individer ved hvad fremtiden vil byde på, og prøver derfor at forberede dem selv på den kommende Keyblade krig. Men da der muligvis er en forræder i gruppen, og deres mester forsvinder, begynder sammenholdt at smuldre og tilliden til hinanden svinger.

Det gode er, at modsat de kedelige tre timers film i 1.5 og 2.5, så er Back Cover kun en time lang. Ydermere er Foretellers mesteren meget underholdende at være vidne til. God humor og en sjov præstation gør ham mindeværdig, hvor man ville ønske at der var mere af ham. Men dette er desværre konklusionen på de positive ting.

Tempoet er elendigt, hvor der ofte bliver skiftet imellem diverse stemninger. Det hjælper heller ikke, at de seks andre karakterer er kedelige. Værst er dog, at filmen hopper fra en situation til en anden, uden at give os anledning til faktisk at føle for tingene. Man føler intet for hvad der sker, og det ender med at blive en rodet fornøjelse. Især, når der bliver introduceret en karakter som kun er med i et par minutter, for at forsvinde og aldrig blive nævnt igen.

For slet ikke at nævne slutningen, hvor filmen bare beslutter sig for at slutte. Uden forløsning eller svar. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal bruge denne film til. Jeg kan se hvordan det bidrager til at udvide universet, men i form af historietråde føles det meningsløst. Om KH3 vil omhandle noget af dette, finder jeg snart ud af, men indtil videre er Back Cover en meningsløs oplevelse.

KONKLUSION

Jeg kan ikke komme udenom, at 2.8 samlingen tilbyder betydeligt mindre indhold i forhold til 1.5 og 2.5 samlingerne. Hvor de respektive samlinger gav os to tredive - fyrre timers spil, får vi her et på tyve og et på tre. Det er fine spil, men det gør lidt ondt. Den (potentielt, indtil videre) uduelige film hjælper ikke meget. Og så det åbenlyse: man skal være fan og have spillet de andre spil, for at få noget ud af denne samling.

Nybegyndere vil være tabt, men fans vil derimod blive endnu mere hyped på Kingdom Hearts 3. Det blev jeg i hvert fald, og det er dejligt at være up to date med historien, og få interessante detaljer. Kingdom Hearts 2.8: Final Chapter Prologue er stadig en latterlig titel, men den minder fans om hvorfor de stadig holder af serien (trods sine problemer). Men med dette overstået, er næste stop ENDELIG Kingdom Hearts 3!