Kingdom Hearts 1.5 + 2.5 Remix

Når man først anskuer serien, forekommer Kingdom Hearts lidt absurd. Et Disney spil, hvor Anders Sand og Fedtmule tager på rejse med diverse anime-agtige karakterer. Men dykker man ned i Kingdom Hearts universet, bliver det kun endnu mærkeligere. Denne serie blev, trods alt, født efter en tilfældig udvikler fra Squaresoft (Square Enix i dag) mødte og snakkede med en tilfældig ansat fra Disney, i en elevator i Japan. Men faktum er, at siden 2002 er det blevet til mindst ti spil i serien. Det er en populær serie, hvor dem der følger cosplayverdenen sikkert har set adskillige Kingdom Hearts cosplays. Da Kingdom Hearts 3 OMSIDER står til en snarlig udgivelse, er det passende at kigge tilbage på serien. Passende er måske det forkerte ord. En nødvendighed er nok mere gældende.

Grund præmissen er, at man som knægten Sora rejser med Anders And og Fedtmule til forskellige Disney verdner, for at bekæmpe Heartless monstre og befrie nævnte verdner fra mørket. Plot strukturen er simpel: Starten berører hoved plottet, som herefter forsvinder i flere timer (og alligevel dukker op i ny og næ) for at fokusere på at gengive Disney historier. Til sidst kommer hoved plottet tilbage for fuld styrke.

Men dette er kun overfladen, i en serie der inkluderer en organisation der vil have deres egne hjerter, videnskabsmænd der har leget med farlige eksperimenter, samt karakterer der sagtens kan være mere end én person på en og samme tid. Og til sidst: den evige besked om at med sine venner, kan man klare alt! Noget som japanerne er meget glade for at fortælle. Det er ikke bare bizart og underligt, men også fandens mærkeligt. Til tider virker løjerne som fan fiction, der er løbet løbsk.

Og alligevel er her noget godt at komme efter. Når først man har accepteret det absurde, og lidt for meget angst, gemmer der sig faktisk historier der er interessante, emotionelle og filosofisk interessante. Eksistens og dens formål bliver faktisk taklet her selvom, modsat hvad Jean-Paul Sartre siger, de har et formål. KH2 og Birth by Sleep især har nogle triste øjeblikke, der gør et indtryk hvis man følger efter i timen. Hvilket især er gjort lettere i PS4 udgaven. Det oprindelige problem var, at selvom næsten alle spil fremmer hoved plottet, skulle man skifte imellem konsoller og håndholdte konsoller.

Selvom serien startede på PS2, så bredte den sig til Gameboy Advance, Nintendo DS, PSP og Nintendo 3DS. Disse spil havde essentiel viden, der ikke blot hjælper med forståelsen af den overordnede handling, men som ydermere gjorde visse øjeblikke markant bedre. Havde man spillet Gameboy udgivelsen Chain of Memories, fik man en bedre forståelse for introen i KH2. Og alligevel blev førnævnte intros potentiale, samt hele KH2s handling, kun forløst hvis man havde spillet DS udgivelse 358/2 dage.

Dette er dog noget, som denne PS4 opsamling løser. Både Kingdom Hearts 1 og 2 er inkluderet (i deres 1.5 & 2.5 udgaver), sammen med de øvrige spil. Chain of Memories (PS2 udgaven) og Birth By Sleep (PSP). 358/2 Days og Re:Coded (begge Nintendo DS) er inkluderet, men kun deres mellemsekvenser. Hvilket også er for sit bedste. Jo vist, måden de er blevet lavet om til "film" er røv syg, men gameplayet i disse to spil var ikke specielt godt i første omgang. Dette betyder at man bedst oplever serien i denne række følge: KH1 - CoM - 358/2 - KH2 - Birth By Sleep. Re:Coded kan du sagtens springe over.

Dette undskylder dog ikke Chain of Memories, hvor serien forsøger at blande sine action RPG-rødder med et kort system. Til at starte med er det et sjovt twist, og det hjælper at der er mellemsekvenser med stemmeskuespil, men det bliver ensformigt, svært og irriterende i længden. Til trods for at have gennemført det på PS3, opgav jeg PS4 udgaven da jeg simpelthen fik nok af alt besværet. Jeg tog resten på YouTube.

Bortset fra COF, er serien primært et action RPG med platform elementer. Enkelte elementer af Final Fantasy består, såsom at stige i level og navne på besværgelser. Men fokus er på evner, og hvad level man er i. I PS2 spillene har man Anders And og Fedtmule med sig, som dog kan skiftes ud med andre, afhængige af hvilken verden man er i. Dette gør sig dog ikke gældende i CoM og BBS, af tekniske årsager. Dette er trods alt remasters.

Man besøger forskellige verdener, dræber heartless, udforsker omgivelserne (der også kan tilbyde mini-spil) og slutter af med en boss kamp. KH1 og KH2 forsøger sig med et mini-mellem verdenerne, hvor man styrer et rumskib der skal forsvare sig selv. Et element der er elendigt i KH1, men skide sjovt i KH2. Det samme kan siges om platformelementerne. I KH1 er det, mildt sagt, ikke specielt godt, men det bliver bedre. BBS har stadig enkelte problemer på denne front, men det bliver bedre.

Her er det interessante: hvordan gameplayet bliver bedre fra spil til spil. KH2 gør alt bedre sammenlignet med KH1, men tilføjer nok elementer til at det stadig føles friskt. BBS har hele tre nye karakterer, med hver deres kampagne og færdigheder, der gør at spillet føles som noget nyt men alligevel som et Kingdom Hearts spil. CoF er som sagt et kort spil med platform elementer, og selvom det ikke virker i 3D fortjener det min respekt, fordi det i det mindste prøver på noget nyt.

Spillende er generelt fanget i både deres tidsalder og, i BBS' tilfælde, konsol men spillene holder stadig i dag, til trods for tydelige tegn på at være forældet. Selvom enkelte gameplay elementer ikke helt holder, bliver der stadig tilbudt en masse sjov og vidunder. Dette, takket være god variation og en række gode idéer, til trods for en del genbrug med omgivelser (hvilket især er slemt i CoM). Men det kan ikke benægtes, at gameplayet - for det meste - holder.
Respekten til de forskellige Disney verdener er desuden hæderligt, selvom deres indbyrdes historier er intetsigende fodnoter af deres film. Man har gjort hvad man har kunne, for at få skuespillerne fra filmene tilbage, men selv erstatningerne gør det godt, trods lidt kliché dialog. Men når de senere spil begynder at hente berømtheder, såsom de nu afdøde Christopher Lee og Leonard Nimoy, bliver det for alvor imponerende.

Der er også en god mængde indhold at gå i krig med. Spillene i sig selv er ca. 20 - 30 timer lange, med masser af side indhold. Hvis man er en completionist, kommer man til at bruge måneder på at klare det hele. Man får, kort sagt, mere end fuld valuta for pengene.

Prikken over i'et er Square Enix's håndtering af spillende. Til forskel for PS3 udgaven, kører alle spil i 60 FPS her. Men ellers har denne samling PS3 udgavernes fordele. En pæn resolution, herligt moderniseret soundtrack og, for det meste, godt stemme skuespil. Nogle spil har fået mere kærlighed end andre, og BBS kan ikke flygte fra PSPen, men dette er stadig en vellykket opdatering. Desuden er det en fin tanke, at man bliver belønnet med en PS4 baggrund når man har gennemført/set en af spillene/filmene.

Kingdom Hearts er en underlig serie. En bizar crossover episode (som Mr. Peanutbutter ville sige det), der kan være vanvittigt, selvhøjtideligt, tå krummende, forvirrende og mærkeligt. Men på samme tid også emotionelt, sørgeligt, interessant, sjovt og mindeværdigt. Og udover dette, er der reelt godt gameplay og godt design, der gør det værd at investere i. Jeg ved godt, at jeg måske ikke er den bedste sælger grundet at jeg vil være kortfattet, men det er værd at tage chancen.

Hvis man accepter den bizarre blanding af verdener, og idéen om at tage Mickey Mouse, Anders And og Fedtmule dybt seriøse, så vil man blive afprøvet og belønnet. Der er en grund til at serien er populær, og at der er hype omkring Kingdom Hearts 3. Serien er noget af en mundfuld, og jeg mangler endda stadig at redegøre for yderligere en samling, men hav tålmodighed og et åbent sind. Kingdom Hearts er en serie, der er værd at følge.