Dansk
BRUGERANMELDELSE

Halo 3

Den allerede legendariske spilserie har for længst fået kultstatus. Spillets hovedperson Master Chief er blevet en integreret del af den moderne popkultur, og opfattes af mange unge som et ikon, ligesom Spider-Man, Frodo og Luke Skywalker gjorde for tidligere generationer. Halo er ikke bare et computerspil - det er et fænomen.

Tredje og seneste spil i serien, Halo 3, er ligeledes et fænomen. Det er længe siden jeg har været så spændt på at få fingrene i et spil, og det er også længe siden jeg har været så imponeret over at få fingrene i et spil. Halo 3 kan beskrives med et ord: Ubeskriveligt.

Igen påtager man siger selvfølgelig rollen som den panserklædte spartan Master Chief, der for alvor nu skal "finish the fight". Den episke historie fortsætter altså hvor den slap sidst, og man kastes dermed ud i et hæsblæsende eventyr.

Halo 3 er den mest omfattende, mest ambitiøse, mest underholdende og mest imponerende oplevelse, jeg nogensinde har spillet. Jeg behøver ikke sige en masse fine ord om Halo 3. Det er bare "spillet", og fortjener at hyldes til skyerne for at være genial kunst på højt niveau.

Brugeranmeldelser22
Samlet karakter: 7.9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10