Silent Hill 4: The Room

Silent Hill er nok den bedste gyser serie til dato. Hvor andre spil som Alone In The Dark og Resident Evil er faldt lidt fra hinanden (indtil RE4), så har Silent Hill altid kørt stærkt derud af, så Konami har en god stime i gang. Nu er vi så nået til Silent Hill 4, der er meget anderledes end fra de andre Silent Hill spil, men er det godt eller dårligt?

Du spiller som Henry Townshend. Han bor i værelse 302 i South Ashfield. Men for 5 dage skete der noget... Han havde et forfærkeligt mareridt, og da han vågner, er han indespærret i hans lejlighed (se på spillets box cover nederst på siden). Han har ingen strøm, ingen mulighed for kontakt med om verden, kort sagt han er skåret af fra alt. Men efter 5 dage opdager han et mystisk hul i hans badeværelse.... Han kravler igennem og kommer til et sted fyldt men monstre og gåder. I løbet af historien kommer han til flere og flere omgivelser, og mysteriet om hans indespærring bliver langsomt afsløret.

Til stor overaselse, har SH4 ikke end pind at gøre med de 3 foregående Silent Hill spil, og indeholder faktisk kun små referencer til dem. Du kommer heller aldrig til Silent Hill, så det føles mærkeligt, hvorfor dette spil kaldes Silent Hill 4. Historien er spændende, men den har nogle fejl. Personerne. Din egen hoved person har ikke rigtig det som alle de andre hoved personer har, nemlig en skjult fortid. Henry er en almindelig hverdags person, som bare ved et tilfælde er havnet i lort til halsen. Han har faktisk slet intet at skulle have sagt, da han faktisk sjældent taler. De andre personer har mystikken som i andre SH spil, men her når du dårligt at lære dem at kende før det er videre til næste person. Gode ting? Mysteriet om rum 302 er faktisk spændende, og det bliver i hvert fald godt, selvom der ikke er den store trang til at fortsætte.

Gameplayet er anderledes. Du bevæger dig ikke længere igennem mørke gange, lyser med din lommelygte, eller har en radio der fortæller dig hvor dine fjender er. Alt er lyst op her, og i stedet har man gjort 3 ting. Skruet op for action, skruet op for brug af nærkamps våben, og skuret op for sværhedsgraden.

Der er en masse fjender som står i vejen for dig, og nogle gange er det nok bedst at nakke dem. Spillet har derfor et helt nyt kamp system, der fokuser på nærkamps våben. Du kommer til at slå dine fjender med rør og alt mulige andre ting mere end nogensinde før. Der er pistoler, men der findes kun 2 af dem, og så er de endda begge handguns. Når du bruger dine nærkamps våben, kan du slå et hurtigt slag, eller et langsomt men kraftfyldt angreb. Er der dybte i det? Bestemt ikke.

Også er der sværhedsgraden, en af grundene til at spillet taber point. Din lejlighed er dit "safehouse", som du frit kan vende tilbage til gennem huller i banerne hvis du mangler liv, men disse huller er ofte tæt bevogtet af en masse fjender, og de kan meget let slå dig til plukfisk. Det hjælper heller ikke at halvvejs inde i spillet, at din lejlighed mister sin helbreds kræfter og at du så selv kan blive dræbt derinde. Du kan også kun gemme i din lejlighed, og der bliver også tæt bevogtet, så døden kommer du til at se meget til, og du skal nok forvente at måtte genstarte fra et tidligere save. Det var første grund til spillets høje sværhedsgrad. Nummer 2: På banerne er der spøgelser, og de kan først dræbes halvejs inde i spillet med at stikke sværd i dem. Problemet? Du skal bare være i nærheden af dem for at tage skade. Og det er mildt sagt, a big pain in the ass. Grund nummer 3: Iventory systemet. Du kan bære max 10 ting på dig af gangen. Fint nok. Men sortering? Næ nej. Finder du 2 magsiner til din pistol, bliver 2 pladser brugt på de 2 magasiner. De bliver ikke lagt sammen, så en plads har 20 skud, næ nej, men 2 steder hvor du har 10 skud. Så der skal faktisk ingen ting til at fylde det hele op. Så at spille Silent Hill 4 igennem er en frusterende oplevelse. Andre problemer? Spillet er slet ikke uhyggeligt. Alt det der gjorde de gamle spil uhyggelige, dvs. atmospheren, skremmende monstre, og omgivelserne mangler fuldstændig her. Uhyggen er udskiftet med frustration, og design problemer.

Spillet er 10 timer langt, men der er ikke meget at gå efter. Der er godt nok 4 slutninger, men når det er gennemført, vil du mene at en gennemgang af spillet er nok.

Grafikken er heller ikke den bedste. Detajlerne mangler fuldstændig, og teksturerne er meget kedelige. Fjenderne er ikke det mindste skremmende, men personerne ser da i det mindste godt ud. Alt i alt en smule skuffende taget i betragting af grafikken i SH2 og SH3.

Lyd effekterne er ok, men igen mangler atmospheren. Stemme skuespillet er ringe for at sige det mindste, mens musikken fra Akira Yamaoka stadig er fremragende.

Alt i alt er Silent Hill 4 en stor skuffelse. At det ikke hænger sammen med gamle Silent Hill spil er dumt, og så er spillet frusterende, og fyldt med design fejl. En sand skuffelse for enhver Silent Hill fan.