Deadpool

Deadpool! Yeah! The merc with a mouth! En af de mere unikke Marvel karaktere, der er kendt for konstant at bryde den fjerde væg, da han er meget bevidst over at han er en tegneserie figur. Han er tidligere set på det store lærred, hvor han blev spildt og ødelagt i X-Men Origins: Wolverine, og fanget fantastisk af Ryan Reynolds i den fantastisk morsomme Deadpool film fra sidste år. I 2013 fik han sit eget spil, der siden hen er blevet genudgivet på PS4 og X-Box One. Og da jeg opdagede at der var 90% discount (ja, du læste rigtigt) på PS Store, så kunne jeg ikke dy mig. 399 kr reduceret til 39.90 kr.

En pris der er for spillets bedste. 399 kr er på ingen måde en retfærdig pris. Spillet er kun ca. seks timer langt, og der er absolut ingen grund til at genspille det, medmindre man (som mig) er meget ivrig efter trophies. Dette er et spil man kun spiller en gang, hvilket der i teorien ikke er noget galt med. Hellere fokus på en god oplevelse, fremfor at være for langt. Og Deadpool er en blandet fornøjelse.

Spillet er et action adventure spil. Man går igennem lidt for store og tomme omgivelser, og slagter alt opposition på vejen, via en blanding af skydning og nærkamp. At skyde med våben føles tilpas sjovt og kraftigt, selvom kontrollen lige kræver noget tilvending. Det er især distraherende, at når man trækker sit våben, så zommer kameraet næsten helt ind på Deadpool og lader vinklen forblive sådan i op til ti sekunder efter man har skudt. Et design valg der ikke rigtigt giver mening, eftersom det besværliggør platform sektioner og tvinger en til unødvendigt at bruge tid på at vente. Det er dog stadig solidt, så dette element er godkendt. Ikke noget specielt, men godkendt.

Nærkamps systemet er tydeligt inspireret af Arkham spillende, men langt fra lige så elegant. Problemet er to delt: kameraet og kontrollen. Spillet er simpelthen ikke god nok til at advare en mod angreb. Bruger fjenderne nærkamps angreb bliver man advaret, men projektiler får du intet at vide om. Det skete alt for mange gange, at jeg mistede min combo fordi jeg blev ramt af et angreb, som jeg på ingen måde kunne forudse. Den anden anke er kontrollen. Udenfor kamp bruger man cirkel til at teleportere, for at undgå angreb. Er man i nærkamp, bliver selv samme knap brugt til at forhindre et nærkamps angreb. Her bliver man advaret, men om man rent faktisk counter angrebet eller teleporter er tilfældigt. Systemet er simpelthen ikke designet ordentligt på det her punkt. Det er irriterende, men det kom aldrig i vejen for min combo, og det forblev stadig fint. Igen, godkendt men ikke specielt.

Under spillet optjener man Deadpool Points, enten gennem kamp eller mønter der gemmer sig i omgivelserne. Disse bruger man på at købe nye våben og opgraderinger. Igen, ikke noget nyt her, men jeg kan love at man ikke får alle opgraderinger på første omgang. Det er dog med til at gøre combos mere belønnende at fastholde.

Platform sektionerne er derimod mere problematiske, indtil man vender sig til det. Problemet er, at hoppe mekanikken føles meget upræcis. At hoppe over afsatser føles til tider som gambling, fordi at afstanden man kan hoppe ændrer sig til tider. Man skal være meget specifik med hvorfra man hopper, da man praktisk talt skal finde et meget specifikt spot, der gør at Deadpool kan hoppe længere end normalt. Man kan godt vende sig til det, men det er irriterende designet. Heldigvis kan man teleportere sig ud af vanskeligheder, hvis man fejler et hop så i det mindste har udviklerne været bevidste om problemet.

Sværhedsgraden er dog generelt lidt for let, selv på medium. Og alligevel har spillet nogle få øjeblikke, hvor sværhedsgraden pludselig bliver skruet i vejret. Især spillets sidste bane, der nærmest er latterligt svært. Det lang tid siden jeg har oplevet en sidste bane, der er så elendig som i dette spil. Her er det som om, at udviklerne mangle idéer og derfor valgte at sætte spillets hidtil tre bosser mod en på en gang, samt 15 kloner af den sidste boss.

Dette er et generelt tema for spillet, fordi gameplayet virker (for det meste) idé forladt. Alle mekanikkerne, selvom de er godkendte (for det meste), er rimelig standard. Det samme med de fleste omgivelser, der genbruger klichér som kloaker, og at mange sektioner består af horde mode agtige situationer. Der er kreative og interessante øjeblikke i ny og næ, såsom en meget mindeværdig bane hvor man er i en kæmpe sko, der tilfældigt hopper fra sted til sted.

Men nogle af banerne trækker også i lang drag. Især den tredje bane, der ser ud til bare at fortsætte i evigheder. Men det er så her, at spillets ikke så hemmelige våben kommer i spil. Nemlig humoren. Det ville ikke være Deadpool uden humor. Om man finder Deadpool morsom, vil altid være en smagssag. Her bydes på en ret stor mængde af meta humor, samt en masse sex jokes og toilet humor. Sådan er Deadpool, og det vil ikke falde i alles smag.

For dem os der kan lide Deadpool, vil dette formentlig være et af de sjoveste spil nogensinde. Jeg grinte ret ofte over hans mange kommentarer, meta bemærkninger om spillets manuskript og budget. Men også over de mange forskellige situationer, som humoren præsenter. Såsom forskellige hallucinationer, når der bliver gjort grin med hans regenerende kræfter (hvilket resulter i mindst to hysterisk morsomme øjeblikke), skift i gameplay eller simple referencer til andre genre og spillets egen logik. Prikken over i'et er Nolan Norths fremragende optræden. Det er tydeligt, at han har det fantastisk sjovt med sin rolle, og det er vidunderligt at høre på.

Det er tydeligt, at der er lagt meget kærlighed til Deadpool som karakter, og til trods for at enkelte morsomme påfund ikke bliver udnyttet nok, så er humoren i sig selv alene grunden til at dette spil skal opleves. Dette er et af de sjoveste spil jeg nogensinde har spillet, og selvom humoren ikke er for alle, så kan det kun anbefales på denne front.

Derfor er det så frustrerende, at denne geniale humor er fanget i et spil, der ellers er så idé forladt og basalt. Man kan undre sig over hvorfor High Moon Studios ikke har gjort mere ud af gameplayet. Og hvorfor de ikke har poleret det. Da jeg satte tid af til at jagte platin trofæet, blev der afsløret yderligere problemer, såsom at man til tider ikke sidder fast i omgivelserne, hvor man ikke kan teleportere videre, fjender der pludselig får liv tilbage, at det underligt nok varier hvor meget skade man gør mod en fjende i nærkamp, og at man især på højeste sværhedsgrad ofte dør uden at vide hvorfor, eller grundet et angreb man ikke kunne undgå.

Humoren gør oplevelsen værd, for Deadpool er vitterligt et af de morsommste spil jeg nogensinde har spillet. Det er lang tid siden at et spil har fået mig til at grine så meget. Det er bare ærgerligt, at det er fanget i et middelmådigt spil, solgt til overpris. Lån det af en ven, eller vent på et lavt tilbud.