LIVE
HQ
logo hd live | Pepper Grinder
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      BRUGERANMELDELSE

      Destiny 2

      Skrevet af: Nike   2017-10-25

      Da Destiny udkom i sin oprindelige form, i september 2014, var det mildt sagt et rod. Et 3/10 rod. Det var ikke blot skuffende, men løgnagtig og bedragerisk, hvor der manglede ting som udviklerne selv havde vist frem, med et grind der var designet til at få spillere til at blive hængende så længe som muligt, at intet valg var for lavt eller fornærmende. The Taken King udvidelsen fra 2015 forbedrede spillede markant, men dog op til et 6/10. Og baseret på hvad jeg læste om Rise of Iron fra 2016, undgik jeg at spille det.

      Men nu har vi for længst passeret september 2017 (langt om længe), den årlige Destiny måned. Endnu et år, endnu en Destiny udvidelse. Når nej, Destiny 2. Ja, det er vist meningen at dette skal være en fortsættelse, Men sandheden er at dette er en udvidelse, solgt som en fortsættelse. Det både ligner og spiller som Destiny 1 til punkt og prikke. Til det punkt hvor omgivelserne 90% af tiden reelt er genbrug af aktiver fra det første spil. Det samme gælder fjende galleriet. Der er tre nye fjender, men 80% af tiden kæmper man imod de præcis samme fjender og bosser, fra det første spil. Dette kan på ingen måde tilgives, og sammen med omgivelserne er det en utrolig doven attitude som Bungie udviser.

      Der er selvfølgelig ting der er anderledes i D2, men dette spil føles på ingen måde som en fortsættelse. Hvis det ikke var for at man startede på level et igen, kunne dette snildt være en udvidelse. Men okay, lad os lade tvivlen komme til gode og se hvad D2 egentlig udgør. Og til at starte med: en hurtig konklusion:

      Bungie ved hvordan man laver et skydespil. Våbnene føles tilpas anderledes og at man kan mærke hvor kraftige de er. Selve essensen er på ingen måde problemet med D2, da der faktisk er øjeblikke hvor spillet er sjovt. Der findes ingen skydespil som dem Bungie producer. Det er, for det meste, utrolig tilfredsstillende at affyre sine våben og dræbe sine fjender. Det er i bund og grund bare solidt. Man kunne dog godt ønske lidt nytænkning, da spillet udfører denne mekanik på præcis samme måde som D1. Det fjerner lidt af glansen, men stadigvæk.

      Men lad os grave dybere ned i spillet. Selvom det er mere end udvidelse end en fortsættelse, hvad gør dette spil så anderledes?

      Tja, først og fremmest er der faktisk en historie fra starten, modsat D1 før udvidelserne. Cabal styrker, ledet af Ghaul, har angrebet Tårnet og er i færd med at suge alt lyset fra seriens mægtige Traveler. Det er nu op til dig, den udvalgte, og de millioner af andre udvalgte, at besejre Ghaul og få Traveleren og lyset tilbage.

      Det er rart at der er en historie, men den er ærlig talt dybt elendig. Der er dele af loren der muligvis er blevet omskrevet, og ærligt går det så hurtigt med at Tårnet kommer under fjendtlig besiddelse, at man kan undre sig over hvorfor ingen andre har haft gjort det før. Men det er bare et par af problemerne. Bungie kan slet ikke skrive karaktere længere, og har sat sig på typer af karaktere. De seriøse (se næsten alle dine overordnede) og useriøse (Cayde-6, hvor Nathan Fillion gør sit bedste for at være sjov). Der er ingen midt imellem, og de har til og med også mistet evnen til at skabe meningsfyldte karakter arks. Der er et forsøg på det, sent inde i spillet, men det resulter bare aldrig i noget.

      Karakterende er kedelige, men det værste er nok at man aldrig rigtig føler sig som en del af selve plottet. Ens karakter er fuldstændig stille nu, til det punkt hvor Bungie ikke engang gad hyre nogen til at få en skuespiller til at reagere på ting, såsom at tage skade eller skrige. Det understreger slutningen af første mission på en ret ufrivillig komisk måde. Man deltager kun i de mellemsekvenser, der er lavet med spillets grafik. I de pænere er man slet ikke med. Der er hele tiden en kæmpe afstand mellem plot og din karakter. Det hjælper heller ikke at skurken er dødssyg, og at man kun møder ham to gange.

      Og så er der den forfærdelige dialog, som spillet tager alt for seriøst. Spillet har en meget arrogant attitude, der selv tror at den fortæller en fremragende og vigtig historie. Den formår at man automatisk er grebet af den, og gør ufatteligt lidt for rent faktisk at gribe en. Dette mærkes også på slutningen, der i sidste øjeblik teaser en ny fjende. Ikke på en måde, hvor man vil vide mere, men mere "bare vent, der kommer meget mere". Sådan kan man vel også gøre klar til fremtidig DLC.

      Udover at historien er elendig, så er kampagnen selv ikke værd at skrive hjem om. Nogle missioner er mere involveret end D1, men bortset fra spillets allersidste historie mission (der for det meste er fremragende, hvis det ikke var for overbrug af fjender med skjolde), så føles de alle sammen ens. Det handler altid om at gå fra A til B, og dræbe alt hvad du støder på. Det bliver aldrig anderledes. Desuden bliver man også bremset til tider, fordi spillet vil have dig på et bestemt level. Men hvis man blander PVP og side missioner ind i det hele, burde det ikke være noget problem.

      Og når nu vi snakker om levels: det system er mindst lige så pointeløst som i D1. Det ændrer ikke ved noget fundamentalt, det er et ynkeligt forsøg på at belønne spilleren. Det bruges mere til at afgøre hvornår man kan bruge forskelligt udstyr. Men det er alligevel lige meget, fordi man burde nå level 20 i løbet af kampagnen. Hvis ikke, så skal spillet nok sørge for at du rammer level 20 efter rulleteksterne. Jeg var på level 19, og efter jeg snakkede med en som led i de nye tilføjelser, ramte jeg level 20.

      Og det er meget sigende, fordi man er sådan set ikke en skid værd før man rammer level 20. Her begynder side indholdet og endgamet at lukke sig mere op, men spillet har generelt et problem med at låse tingene op for sent. Det er først ved slutningen af andet akt, at man låser op for Strikes (Destiny udgaven af dungeons), daglige udfordringer osv. Kampagnen føles i sidste ende som noget obligatorisk. Noget som Bungie ikke selv var interesseret i, men som de følte sig presset til.

      Men hvad venter så efter level 20? En masse grinding, gennem PVP, strikes, Nightfalls, Raid, og andre aktiviteter på spillets fire planeter. Planeterne er omtrent lige så store som i D1, men de er lettere at navigere rundt i. Der er fast travel, nye former for missioner kaldt Adventures (der egentlig ikke er så anderledes i forhold til hvad spillet ellers tilbyder), små quest linjer (der også, for det meste, er identiske med hinanden, og med glæde genbruger omgivelser), hemmelige områder med loot, og sjældne fjender. Public events er også blevet lettere at opdage, da kortet nu viser hvor de sker og hvor lang tid der går før de aktiveres. Disse kan belønne en med godt loot, men de bliver hurtigt ensformige.

      Men selv til trods for disse nye tilføjelser, så føles planeterne alligevel hule. Det føles ikke belønnende at udforske dem, det føles bare som at man vandre igennem en tom verden der kontinuerligt bliver fyldt med fjender og andre spillere, som man ikke kan kommunikere med på nogen meningsfuld måde, medmindre man er i et Fireteam med en af dem. Ligesom i D1, kan D2 ikke beslutte sig for om det vil være et MMO eller ej. For det meste er det et single player design, der er blevet tævet og tvunget til at skulle inkludere co-up.

      Det er dog værd at bemærke, at co-up dog kan være ret sjovt. Noget af eneste positivt mindeværdigt, var de gange jeg prøvede de udfordrende Nightfalls med et Fireteam. Vi kommunikerede som det helt præcist er meningen, og vi havde mange intense øjeblikke og belønnende teamwork øjeblikke. Især den sidste Nightfall jeg spillede, hvor vi klarede den med kun få sekunder tilbage på uret (Nightfalls er på tid). Det var et skønt og fantastisk øjeblik, da vi klarede det på falderebet. Vi skreg da vi vandt, og rystede i nogle minutter...

      Indtil jeg fandt ud af, at absolut intet af de ting jeg fik kunne bruges til noget. Så meget for det! Det var et velkendt problem i D1, før udvidelserne, men det er vendt tilbage her. På en måde. D2 er generelt bedre til at belønne en, men lige så snart man rammer Power Level 265 går tingene i stilstand. Power levels er separat fra at level 1 - 20, som er dikteret af det udstyr man optjener. Dette er vigtigt, fordi det er Power der afgør om man bliver stærkere, eller får adgang til eksempelvis Nightfalls og Raid.

      Men ja, ved Power 265 går tingene i stå. Herfra kan man ikke købe noget brugbart, eller tjene sig til dem gennem respekt point (hvilket også underminerer hele idéen med loot systemet). Og hvad fjenderne smider, kan sjældent bruges til noget. Her gør spillet absolut intet forsøg på at guide en videre. Jeg måtte google mig frem til hvad mit næste træk skulle være. Det føles ikke kun tarveligt, men også som et bevidst valg for at trække spillet ud. For at blive ved med at grinde, indtil man bliver heldig eller man tilfældigt opdager vejen frem (et hint er, at gem de quests der har en krone som symbol, til du har nået Power 265).

      Dette gjorde D1 også før udvidelserne. Det blev mødt med massiv kritik, men det er åbenbart blevet ignoreret. Generelt virker det ikke helt som om, at Bungie har lyttet til kritikken af det første spil, eller rosen fra udvidelserne. Grimore systemet, der i D1 låste op for loren bag universet (som man iøvrigt, tåbeligt nok, kun kunne læse på spillets hjemmeside). Dette system er nu fuldstændig fjernet, erstattet af... absolut ingenting. Intet lore kodex, vi må tage til takke med enkelte ligegyldige ting i omgivelserne der kan skannes. Karakterende smider navne og termer til højre og venstre, uden at vi får en chance for at forstå hvad det egentlig betyder. Bungie vil ikke lade os forstå deres univers, og alligevel regner de med at vi gør.

      Spillets PVP del, Crucible, er også blevet ændret. Nu er det smallere baner, 4 mod 4. En fin ændring, da det gør kampene mere dynamiske og intense. Men i vanlig Destiny stil, er det igen kun det minimale vi får serveret her. Fire modes, skes maps. Modes som spillet vel og mærke vælger for dig. Her er intet andet, ikke engang leaderboards. Belønningerne er også minimale. Selv seriens regulære Iron Banner begivenhed er blevet reduceret til intet andet, end at aflevere tokens. Og hvis du husker de gamle playlists, hvor ens udstyr påvirkede en PVP match, kan du godt glemme det igen. Det har Bungie ikke gidet at give os.

      Vi får derimod et rigtig godt soundtrack, men her er det forventet at musikken alene gør tingene. Det lykkedes omtrent to gange. To gange er stadig bedre end nul, men alligevel. Men det er også bare sørgeligt at tænke på, at soundtracket er noget af det eneste der ikke primært består af genbrug. Endnu et eksempel på denne genbrug for spillets classes, hvor der er ingen nye classes overhovedet. Der er nye subclasses, tre for hver, men det hjælper ikke på den massive genbrug, eller at alle classes spilles ret ens.

      Bungie har på enkelte punkter formået at lære af deres fejltagelser fra D1, før udvidelserne. Men det er som om at de har valgt at glemme næsten alt hvad de har lært. Lige som man ellers troede at Bungie var begyndt at lytte, men næh nej. Måske fordi de vil bringe de ting tilbage i fremtidig DLC og udvidelser. Bare vent og se, næste år får vi sikkert endnu en udvidelse.

      Ærligt vil jeg ikke anbefale at spille Destiny 2, på nuværende tidspunkt. Det er irriterende, undervældende, begrænsende, tomt, gentagende og genbrugt. Og alligevel har spillet den frækhed, at tro at det er et af de bedste spil nogensinde. En løgn som Bungie let for solgt, sammen med den kollektive presse. Hvis du virkelig bare vil have mere Destiny, så bliver du tilfreds. Men for alle andre, kan jeg ikke anbefale det. Det er bedre end Destiny 1, men kun marginalt bedre.

      Samlet karakter: 4/10
      1
      2
      3
      4
      5
      6
      7
      8
      9
      10