Ratchet & Clank

Det er altid interessant at være vidne til en remake. Det kan gå så godt men også gå så grueligt galt. Det har historien vist op til flere gange. Ratchet & Clank er heldigvis en af de bedre resultater. Men Insomniac har gået længere end blot at lave en remake. Spillet holder sig til tider til PS2 udgavens level design, men er skam heller ikke bleg for at forvandle dem til noget nyt. Der er endda helt nye baner der ikke var i den oprindelige udgave. Der er lige tilpas noget af det nye og gamle, så fans af det første spil vil stadig gå mod nye opdagelser.

Historien er også drastisk anderledes. Målet om at stoppe Chariman Drek fra at bygge sin egen planet er der stadig, og Clanks baggrund ligeledes. Men nu aspirer Ratchet at blive en ranger, en slags enhed ledet af Captain Qwark. Der er endda en anden skurke karakter fra de tidligere spil, der vender tilbage. Heldigvis har man også droppet det plot element, hvor Ratchet og Clank bliver uvenner. Handlingen føles markant anderledes i forhold til den tidligere udgave, hvilket er forfriskende. Desværre er handlingen dog anderledes primært på det onde.

Kvaliteten af humoren er drastisk reduceret. Til at starte med er der nogle sjove meta jokes om at det er en remake, og at der også er udkommet en film (blikkenslageren i spillets anden bane er ret morsom), men herefter går det ned af bakke. Spillet er ret desperat for at få en til at grine, hvor man åbenbart har følt at man skal grine hvert femte minut. Nærmest alle man møder forsøger på at være sjove, men spillets humor er ikke meget mere end sarkasme og fjollede ord (dog er våbnet Mr. Zurkon dog en sand vinder). Det virker som om at man primært har gået efter en humor, der kun vil appellere til små børn, hvilket også lyder meget som den synd filmen begår.

Filmen er relevant at nævne her, fordi at til trods for jeg ikke har set den, så er spillet så dybt forbundet med filmen at de fleste cut scenes faktisk er scener direkte taget fra filmen. Dette bliver en kæmpe byrde for spillet, da den for det meste skal holde sig til filmens handling. Filmen og spillets handling stemmer bare ikke altid overens. Et eksempel er en scene hvor Clank sidder i et kontor og lærer om Ranger systemet, imens Ratchet bliver trænet fysisk. I filmen forbliver Clank i kontoret, men i spillet kommer han løbene ud af ingenting efter træningen.

Det er også tydeligt, at nogle karaktere har måttet lade livet i spillet, hvor de har lidt mere personlighed i filmen. Ratchets adoptiv far er der næsten ikke, men overraskende er det mest Clank det går ud over. Ja, en af karakterne fra titlen har nærmest ingen personlighed. Til tider glemte jeg helt at Clank var der, han deltager så lidt i mellem sekvenserne, siger så lidt i spillet og hans personlighed er næsten helt forsvundet. Dette er for mig utilgiveligt, og det koster i den grad et point. Det er nærmest en synd.

Hvad der derimod ikke er nogen synd, er gameplayet. Dette er et ekstremt sjovt og vanedannende spil. Spillet er en blanding af platform og skydespil, ligesom de fleste spil i serien er. Det er en sand fornøjelse at spille, og det føles som den ultimative raffineret udgave af det første spils gameplay. Alle elementer virker helt perfekt, og spillet er utrolig dygtig til at blande platform og skydespil. Kontrollen er knivskarp. Ligeledes også ekstremt belønnende. Det bliver aldrig trættende at samle møtrikker op fra besejrede fjender, ligeledes at opgrader sine våben og Ratchets liv. Også især fordi, at opgraderinger sker noget langsommere i forhold til de tidligere spil. Ligeledes er der også hemmelige områder at finde, og spillets nye kort system (hvor man tilfældigt finder kort, hvor et fuldt sæt giver gameplay fordele) er en sand fornøjelse.

Gameplayet er dog ikke perfekt. Der er enkelte situationer hvor man flyver rundt i et rumskib, der er for lette og uinteressante. Clanks sektioner er udmærket, men svinger imellem kreative puzzles og tidstrækkeri. Især hans jagt scener er trættende. De sker heldigvis ikke ofte nok til, at det for alvor trækker spillet ned. Våben galleriet savner i øvrigt nyt blod. Der er kun et nyt våben, en slags shotgun der forvandler fjender til pixler, mens resten er en blanding af våben fra tidligere spil. Våbnene er stadig sjove og varieret, og det er sjovt at eksperimentere med arsenalet, men det er lidt skuffende at der ikke er så meget nyt.

Til trods for disse problemer, så er spillet for det meste vidunderlig at spille. Spillet forstår at holde sig varieret og interessant, selvom Clank sektionerne eksempelvis lidt tager pusten fra spillet. Det føles for det meste som de klassiske PS2 spil som mange af os blev forelskede i. Og efter ca. 15 timers spil er jeg stadig opsat på at tage endnu en tur gennem spillet. Jeg sad ofte med følelsen af "bare lige en planet til". Det er vanedannende.

Grafikken er ikke til at komme uden om, for hold nu op hvor er spillet dog smukt. Ofte har man sammenlignet grafikken i disse spil med Pixar film, men dette er nok første gang jeg vil mene at denne sammenligning er retfærdig. Det er så utrolig velanimeret, med mindeværdige planeter og karakter designs. Det er spækket med detaljer, bare se på Ratchets pels! De mange eksplosions effekter, lys effekter og mere er helt vidunderligt. Man bliver ofte imponeret over hvordan spillet ser ud, det er en sand fryd for øjet. Og det er mildt sagt!

Ligeledes har spillet noget fremragende stemme skuespil og lyd design. Våbnene føles anderledes og kraftfulde. Musikken derimod er rimelig kedelig. Det lyder som et typisk Hollywood blockbuster soundtrack, der på ingen måde formår at fange en.

Ratchet & Clank Remaken er for det meste en fremragende ny udgave af en PS2 klassiker. Trods en af de svageste og dårligst skrevet handlinger jeg længe har oplevet, og enkelte gameplay brølere, er dette et dejligt frisk pust for en serie, der var ved at køre lidt død. Trods problemer, er dette et vanedannende og belønnende spil der fortjener din tid og penge. Velkommen tilbage Ratchet & Clank, jeg ser frem til fremtidige eventyr!