Dansk
BRUGERANMELDELSE

Need for Speed: Rivals

Skrevet af: Hypopla   2016-08-28

Need for Speed: Rivals er et racingspil udviklet i 2013 af Ghost Games, som jeg lige er blevet færdig med at spille på Xbox 360 og nu klar til at anmelde det. Jeg må starte med at angive, at racingspil ikke helt er min kop te, men da jeg så spillet på udsalg tænkte jeg lige at jeg ville nappe det og få det gennemført med det samme.

Spillet finder sted i en opdigtet by ved navn Redview County, og det er opdelt i to handlingsforløb, den ene tilstand spiller man som racerkører og den anden som strømer, hvor man i begge tilstande får en mængde af opgaver, hvor man skal udføre en bestemt handling eller deltage i nogle aktiviteter hver gang for at kunne udvikle sin rank. Den højeste rank man kan være på er rank 60, men historien gennemføres allerede når man er oppe på rank 20 og derefter skal man udføre nogenlunde de samme opgaver igen, bare med nogle små justeringer. Når ranken stiges, stiges sværhedsgraden på opgaverne også, så spillet bliver sværere og sværere hen af vejen.

Aktiviteterne som racer hedder time trails, interceptor, hot pursuit og race, mens aktiviteterne som strømer er de samme, bare fra et andet perspektiv, så der er kun 4 aktiviteter i spillet. Det er sjovt de første 5-6 timer, men derefter bliver det hurtigt meget ensformigt og kedeligt, man begynder hurtigt at glæde sig til at historien er gennemført og få lagt spillet på hylden. Spillet føles hurtigt som en mislykket kopi af tidligere ideer, der er blevet brugt i andre spil. Aktiviteterne er ensformige og mangler dybde, de går udelukkende enten ud på at man kører så hurtigt ud af landevejen som muligt før en tid er udløbet, at man enten flygter fra politiet midt i et væddeløb eller at man bare kører væddeløb med andre racerkører, mens man bare gør det omvendte som strømer undtagen at køre væddeløb. Så mange af aktiviteterne involverer konstante og i sidste ende trættende politiflugt samt ødelæggelser, hvilket jeg aldrig rigtig forstod hvad det var de tænkte som skulle være sjovt ved det.

Man bliver bedt om at udføre nogenlunde de samme aktiviteter igen og igen, historien er fjollet og helt latterlig, man får en kort filmscene for hvert kapitel, med en stor mangel på dybde i historien, multiplayeren er nærmest ikke eksisterende, man kommer med det samme ind i sin garage lige når man starter spillet, derefter vælger man sin bil og så kører man ud af landevejen, hvor der er et antal andre spillere online i byen, ideen lyder innovativ i begyndelsen, men problemet er at der højst kan være 5 andre spillere på engang, trods at det er en så stor by og det er meget svært og nærmest ikke eksisterende at kunne aftale multiplayer spil med andre spillere, for spillet har nemlig ikke nogen multiplayer opsætninger, og den underlige og klodsede måde de har valgt at opbygge det på er at man ved noget tilfælde skal støde ind i hinanden i spillet (hvilket sjældent sker) så man er nødt til at køre hen til en aktivitet sammen for at starte den, så man kommer måske aldrig til at bruge multiplayeren til noget, selv hvis man vælger at spille helt frem til rank 60, så ideen om at have andre spillere i sit spil bliver nærmest direkte ubrugeligt, uhensigtsmæssigt og det fjerner en stor underholdningsværdi og tid der kunne have blevet brugt på spillet og er et tydeligt tegn på et ufærdigt spil. Man kan heller ikke sætte spillet på pause, selvom man endda har valgt at slå multiplayeren fra og hvis man vil klø sig, midt i en aktivitet, er det ikke muligt med mindre man lægger sin controller ned.

Der er en funktion ved navn Easydrive i spillet, som gør det muligt at slippe for besværet at trykke på start knappen, og da lede rundt på kortet samtidigt med at man flygter fra politiet. Det fungerer ved at man trykker højre på sit d-pad, også kan man forlade eller genstarte en aktivitet, eller med det samme få GPS systemet til at hjælpe hen til en destination, som enten kan være et værksted, en aktivitet, eller et gemmested (med en garage) til at flygte fra politiet og indsætte de kontanter man har indtjent i spillet til at købe nye biler eller opgradere sine biler. Easydrive funktionen er smart og praktisk at anvende, mens man flygter fra politiet, men mindre brugbar hvis man vil køre hen til en aktivitet, eftersom der ikke står om man har udført den eller ej. Et andet problem ved den er også at man konstant bliver jagtet af politiet midt i en aktivitet og hvis man vil genstarte aktiviteten mens man flygter fra politiet er det ikke muligt, man er derimod nødt til at blive færdig med flugten (som kan tage meget lang tid) før man kan genstarte aktiviteten.

Trods et indholdsløst spil er der relativt lange indlæsningstider (som kunne have været kortere) og smagløs musik i spillet, især i garagen.

Hvis jeg skulle pointere noget positivt ved spillet ville det nok være at det virker, at der er få bugs i spillet, Easydrive funktionen og realismen, lydeffekterne er ret gode og grafikken er noget af det bedste jeg har set på Xbox 360 konsollen, men det er vel også det man kan forvente af et spil der udgives i slutningen af en konsols livstid.

Samlet karakter: 5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10