No Man's Sky

Som det lille sølle menneske jeg er vil denne anmeldelse højt sandsygeligt være en tand for subjektiv for nogen. PS mine spidige kommentarer til forskellige Gamereactor brugere skal ikke tages synderligt tungt.
For at får det meste ud af anmeldelsen er det nok bedst at i får et indblik ikke kun hvordan jeg ser på No man's sky men også på hvordan jeg ser på videospil som et medie.
Lad mig kort give et citat som Robert Ebert (kendt amerikansk filmanmelder) engang sagde: "Video games can never be art". Ikke nok med at jeg syntes at de er virkelig forkert så tror jeg endda at han ville tage ordene tilbage hvis han levede den dag i dag. Jeg mener helt specielt at videospil er en kunstform. Og en yderst vigtig en i det moderne samfund. Og i mine øjne er det en af de fire medieformer: det skriftlige, det hørelige, det visuelle og det interaktive medie hvoraf spil udgør den sidste.
For mig er videospil ligeså vigtigt et medie som film eller musik. Det er ikke kun en måde at fortælle historier men også at lade os opleve verdener og udøve handlinger som vi aldrig ville kunne eller ikke ville turre. Så ja for mig er spilmediet en speiel størrelse, jeg er ikke Lilium der vil blive henrivende glad hvis jeg dumpede Doom ned foran ham. Og jeg er heller ikke Smolinsk der bliver henrykt over et stor verden fyldt med ligegyldigt indhold. Jeg er mere utilregnende. Jeg har brug for mere en bare godt gameplay. Og jeg har svært med at stille mig tilfreds med kun en god historie. Jeg brug for den perfekte blanding. Så en glidende integration af gameplay og historie er ligmed det perfekte spil for mig. Gameplay og historie er nødt til at komplementer hinanden. Bevares et spil må da køre gameplay prioteten ned på 1, men så skal de søreme også sørge for at historien er omkring 9 hvis det skal køre ordentlig rundt. Og omvendt. Det er her at udviklere som Telltale med the walking dead har ramt rimelig godt der hen af.
Undskyld det løb lidt af sporet det beklager. Men lige her inden jeg begynder på anmeldelsen vil jeg lige her på falderebbet sige at denne anmeldelse er ikke ment som mig der bare vil trolle men derimod en sand afspejling af mine relationer til dette spil. Og om du så vil finde dig selv enig er jo op til dig. Okay. Lad os så komme igang med anmeldelsen.

Hvor stort er universet? Det afhænger af af hvem du spørger. Nogen vil mene at det er uendeligt. Nogen vil mene at man kan sammenligne det med en kugle og rummet har samme ende som en kugle. Og nogen mener at rummet kun er fyldt med nogen få galakser som så er blevet copy-pastet i alt uendelighed i parallelle forskellige universer. I No man's skys (i resten af anmeldelsen forkortet nms af ren og skær dovenskab) er universet mest af alt en rigitg god sovepille.
Jeg har aldrig rigtig været hypet omkring dette spil ligesom stort set alle andre. Allerede da det blev annonceret sad jeg med en følelse af at dette spil var lidt ligegyldigt. Uhha spillet er uendeligt. Men hvad skal man lave? Det fik vi aldrig rigtig svar på. Og efter at jeg har læst flere anmeldelser af spillet hvor anmelderne ikke har kunne få hænderne ned (dette indebærer også det eller s perfekte Gamereactor) eller bukserne op efter at de er færdige med at sprøjte spillet til. Og efter små 20-25 timers tid med spillet kan jeg stadig ikke lade være med at syntes at mine tidligere tanker var rigtige.
For hvad skal man så lave barcano? Beklager det kan jeg ikke fortælle dig. Mest af alt fordi jeg ikke selv ved det. Fordi dette spil er det mærkeligeste spil jeg nogensinde har spillet. Udviklerne tænkte nok efter at de for første gang viste ting fra spillet: Okay gutter det ser ud til at folk elsker vores spil. Men vi er langt fra færdige. Så hvad med at før vi starter med at progammere spillet så tager vi lige noget heroin. Ja heroin lige ned i armen.
Vågner op 3 år senere og finder ud af at de ikke rigtig har lavet noget. Og hører at de faktisk i deres rus har udskudt spillet mange gange. Shit tænker de. Kom lad os samle spillet sammen og sælge det til de folk som stadig er hyped. Undskyld hvad? Lave noget i spillet? Ud!
Alt dette overstående burde rimelig meget forklare hvordan jeg tror udviklingen af dette spil fandt sted. For ud over de 18,446,744,073,709,551,616 unikke planeter hvis man skal tro på Wikipedia som spillet tilbyder virker det hele som en legeplads. Men er det ikke godt? En gigantisk legeplads hvor du kan slå dig løs? Undskyld. Glemte jeg ikke at sige at legepladsen er tom. Den er urimelig stor men den er hel tom. Bevares det sand som udgør fundamentet er pænt men der er ikke rigtig noget sjovt af lave.
Men er spillet virkelig sådan. Ja hvis du spørger mig. Spillet har ingen handling og gameplayet er under-cooked og uden dybde.
Og plus hvis du troede et open-world spil som Mad max var slemt med copy-paste indhold så vil du ikke tro det næste. Lilium hvis du læer dette må du nok hellere holde en pause inden din hjerne ekspoldere. Lad mig give jer et referat af spillets gameplay formel. Du lander på en planet. Samler mineraler og ressourcer til at opgradere dit skib så du kan fortsætte din rejse med dit rumskib og fortsætte proceduren i ren uendelighed. Lyder det sjovt? for det lyder ikke sjovt for mig.
Og efter 20 timer var jeg parat til at indlægges. Men hvorfor bruger du så så lang tid på et spil du ikke bryder dig om? Fordi at jeg vil give jer et helhåndsindtryk som i nok er ligeglade med fordi det sekund i ser karakteren skynder i jer ned til kommentarfeltet og flår mig et nyt røvhul uden at have læst min anmeldelse.
Undskyld det løb lidt løbsk men hvor kom jeg til?
Du var ved at glemme at dette spil jo er en mere spirituel rejse som i Journey f eks. Okay nms fanboy nummer 1000000000000000000000001 sidst jeg tjekkede havde Journey ikke nok en med en historie så havde den en længde den samme som en Blockbuster spillefilm og en pris den samme som en familiepizza. Ikke en uendelig dårlig struktur og en fuld 500kroners pris. Så hold din kæft og prøv at tænke om jeg måske har en smule fat i den lange ende.
Dette er nok den eneste del egentlig virker som en reel anmeldelse men spillet er ikke synderligt pænt på grund af sin tegneserie-grafik alla telltales twd. Og som det førnævnte spil lider dette spil af bugs og pop-ins og frame drops der er så store at du skulle tro at de havde indtaget slow-mo stoffet fra Dredd. Bevares spillet kan da være pænt når du cruiser rundt i verdensrummet i dit skip, hjulpet på vej af spillets eneste styrke som er spillets soundtrack.
Alt i alt er dette spil meget svært for mig at give en endelig karakter da det ikke rigtigt er ligesom andre spil, på den dårlige måde. Hvilket er mærkeligt, jeg roser nemlig altid ting der prøver at være anderledes. Men aldrig har jeg oplevet noget fejle så meget. Dette er ikke kun årets skuffelse, men imellem dig og mig er dette spil i mine øjne decideret dårligt. Ud over soundtracket som du kan købe til meget billigere penge har spillet ikke rigtigt nogen decideret gode værdier.
Dette spil underholdede mig i de første 2-3 timer før at et helt anet spil tonede frem. Et spil uden mål og fokus, med fæsen grafik design og forfærdelig tyndt gameplay og ingen historie. Dette kommer til at lyde mærkeligt men jeg ved ike engang om man kan kalde dette et spil. Hvis du bare vil lytte lidt på mig og måske syntes at jeg har en tendens til at have lidt ret så ville jeg sige brug dine penge på noget andet. Der er massere af spil lige nu som du kunne bruge dine penge på. Eller du kunne spare dem op og købe Deus ex mankind devided som jeg trosalt faktisk er sindssygt hyped for.
Beklager at jeg lige pludselig fik det til at handle om noget helt andet men i mine øjne er dette spil både spil af penge og din tid. Jeg ville kun anbefale det hvis det var et gratis playstation-plus spil og jeg ville alligevel stadig anbefale kun at spille det i et par timer før det bliver trivielt. Så alt i alt var min tid godt og grundigt spildt.
Det her er selvfølgelig bare min mening og jeg vil med glæde forsætte min anmeldelse nede i kommentarfeltet.
"So stay happy, and wait for my newest thoughts on the newest games".