Dansk
BRUGERANMELDELSE

Pokémon Go

Skrevet af: Nike   2016-07-27

(Anmeldt på en LG Magna)

Det her kommer nok ikke som en overraskelse. Selvfølgelig måtte jeg anmelde Pokémon Go. På kort tid har det spredt sig som et kultur fænomen, hvor nærmest alle mennesker, deres kæledyr og deres legetøj spiller det. Men det er altså også svært at stå imod! Jeg er selv vokset op med Pokémon. Både på diverse Game Boys og TV serien. Tættere kan man jeg jo nærmest ikke komme på min barndoms drøm! Det er sgu umuligt at stå for.

Jeg var en glad mand, da appen endelig blev officielt udgivet. Det ændrede sig dog hurtigt, da lanceringen var noget værre rod. Ja, der var også et DDoS angreb (hvilket naturligvis ikke er udviklernes skyld), men man kunne nærmest ikke ønske sig en værre start. Men hvordan var oplevelsen så, da tingene kom op og køre? Dejlig, men langsomt mere og mere frustrerende og irriterende.

I ved alle sammen godt hvad det går ud på. Du udforsker den virkelige verden, hvor grafikken som regel er møg og der er en fare for at møde rigtige mennesker (jeg undskylder kraftigt for denne stereotypiske joke/bemærkning, men jeg kunne ikke dy mig). Spillet viser dig et kort over dine nuværende omgivelser, hvorefter du går rundt indtil du finder en Pokémon. Her har vi en fantastisk idé: at udforske den virkelige verden for at komme videre i sit spil. En smart idé, der allerede har skabt et hav af historier. Både negative og positive.

De mange historier om folk, der har gået på Pokémon jagt sammen, som har mødt nye folk og (i ekstreme tilfælde) endda har hjulpet med at finde forsvundne personer og kriminalitet. Det er helt vidunderligt. Jeg har selv oplevet, at falde i snak med op til flere folk når jeg begav mig ud i verdenen med appen. Jeg gik på jagt med to andre i Faxe, faldt i snak med to mænd i Ørestad, og brugte halvanden time med en veninde om at jage Christiana og Christianshavn tyndt.

Omvendt er det naturligvis en skam, at folk har gået ind i kirkegårde, folks lejligheder, og andre upassende steder såsom Auschwitz. For slet ikke at tale om de folk der er kommet til skade, fordi det er svært at kigge på sin telefon og samtidig være opmærksom på sine omgivelser.

Hvad vi er vidne til er et nyt kultur fænomen. En helt ny måde at spille det spil på, men især realiseringen af folks drømme. Som så mane andre, var min barndomsdrøm at blive Pokémon træner. Jeg ville aldrig have troet på, at vi i 2016 faktisk kom tættere på min barndomsdrøm. At trådløst internet og GPS kunne hjælpe med at realisere det. Omvendt havde jeg heller aldrig troet, at den drøm skulle blive bremset af netop server og GPS problemer.

Selv to uger efter den officielle danske lancering, døjer serverne stadig med problemer, der dog er blevet bedre i forhold til i starten. Det hænder stadigvæk at mit spil fryser, når jeg har fanget en Pokémon, at et Pokéstop ikke vil virke, fejl beskeder når jeg vil fange en Pokémon og at jeg slet ikke kan komme ind på serveren.

GPSen er ikke meget bedre, omend det spørgsmål er mere relativt. Min bror har f.eks. ingen problemer med at få spillet til at følge med rundt, men jeg måtte ofte stoppe op og genstarte appen, fordi GPSen var holdt op med at registre vores vandren. Hvis det ikke var dette der var problemet, kunne den godt pludselig mene at jeg gik andet steds. Da jeg gik ved vandet på Christianshavn, påstod den både at jeg gik på vandet, og at jeg var ovre på den anden side. Om det er min telefon, abonnement eller spillet i sig selv der var problemet vides ikke, men det trækker alligevel.

Det giver lidt en følelse af, at spillet egentlig er en ufærdig beta, hvilket udviklerne endda indirekte har indrømmet. På San Diego Comic Con i søndags, udtalte de at spillet kun var på 10% af det, de vil have det skal være (kilde: http://kotaku.com/meet-your-pokemon-go-team-leaders-1784225797). Det siger egentligt en del, gør det ikke?

Fordi sandheden er at bedømt som et spil, så er der dårligt nok indhold til at kvalificere Pokémon Go som et spil. Du kan udforske verdenen tynd og fange Pokémons, udvikle dem via individuelt slik som du kun får ved at fange samme slags Pokémon, og tage dem i et styrke center. Listen af muligheder stopper stort set der. Man kan selvfølgelig argumentere for, at du er selve spillet og at meget af det kommer fordi man skal bevæge sig rundt i den rigtige verden, men det klinger stadig hult i min måde. Ja, måden at kontrollere spillet på er meget anderledes, men det undskylder ikke manglen af indhold.

Styrke centre funger som en slags kamp central, som spillere kan overtage. En spiller placer f.eks. en eller flere Pokémons på stedet, hvor andre frit kan udfordre disse. Vinderen får lov til at overtage stedet, og optjener samtidig muligheden for at træne din Pokémon, hvilket giver dig EXP og centeret mere prestige. Man får bonus ved førnævnte, hvis man tilhører det hold der har overtaget centret.

Ja, fra level fem kan man vælge imellem tre hold: Team Instinct, Team Mystic og Team Valor. Dog påvirker det ikke spillet på nogen rigtig måde, udover ved førnævnte gyms og hvordan din karakter skærm ser ud. Egentlig er det i bund og grund lige meget hvem man vælger, så tyndt er det. Ligesom når man i starten skal lave sin karakter, udfra latterligt få muligheder.

Det hjælper heller ikke at kampene i styrke centrene i bedste tilfælde er elendige, og i de værste tilfælde ødelagte. Du hamre dine fingre løs på den fjendtlige Pokémon for at gøre skade, holder fingeren inde når dit special angreb bliver tilgængeligt, og undviger ved at trykke ude i siderne. Sidstnævnte er komplet ligegyldigt, da det på ingen bidrager med noget. Her er ikke plads til strategi, kun at trykke løs og håbe på det bedste. Nogle gange kommer man langt på det, såsom da jeg tævede en Pokémon med ca. 500 CP (jo højere CP, jo stærkere er din Pokémon) mere end mig, der aldrig fik chancen for at angribe, hvor man andre gange ikke kommer særlig langt.

Desuden, hvor kan jeg ikke bytte Pokémoner med andre? Hvordan fungerer det med at kæmpe to mod en i styrke centre? Hvorfor kan jeg ikke se andre spillere inde i spillet? Mængden af indhold er så skrabet, at jeg for alvor ville blive fornærmet hvis spillet kostede penge. Men bortset fra microtransactions, er spillet free-to-play, hvilket hjælper på den ringe mængde indhold.

Der er dog positive elementer ved spillet. Det føles belønnende at stige i level, og følelsen af at fange en sprit ny Pokémon er skøn. Selve sektionerne med at fange Pokémoner er interessante og tilpas udfordrende for det meste, selvom systemet ikke altid giver mening. Når man vil kaste en Pokéball imod en Pokémon, dukker der en ring op ved Pokémonen, som helst skal være så smal som muligt, hvilket ikke altid hjælper. Også selvom om man giver den nogle bær, der angiveligt skulle gøre den lettere at fange. Pokéballen går heller ikke altid i den retning, som man styrer efter, men det er for det meste et velfungerende system. Og så er det en smart detalje, at nogle Pokémoner undviger og bloker dine Pokéballs.

Når ende kommer til alt, er Pokémon Go lidt svært at gøre sig klogt på. Som en social oplevelse er det vidunderligt, men som spil er det latterligt tyndt og af lav kvalitet. Havde spillet ikke haft noget med Pokémon at gøre, havde de kritiske røster højst sandsynligt været større. Og alligevel efter alt min kritik, tænder jeg alligevel glædeligt for appen når jeg bevæger mig udenfor, og det har jeg stadig tænkt mig at gøre. Jeg har haft det sjovt, men den følelse bliver kraftigt udfordret på nærmest alle fronter.

Det sociale aspekt har hjulpet på spillet, men jeg er ikke her for at anmelde det sociale fænomen ved spillet (så fremragende som det end er), men for at anmelde det som et spil. Og som et spil, dumper Pokémon Go på en lang række områder. Det er en tynd oplevelse, der mangler kød og velfungerende lemmer. Udviklerne får forhåbentligt snart styr på det, og de har da også på forhånd lovet opdateringer med mere indhold.

Som status er lige nu, er Pokémon Go en vidunderlig social oplevelse. Men som spil, er det ufærdigt. Min barndoms drøm om at være Pokémon træner har givet mindeværdige oplevelser, men har alligevel været et indholds blottet eventyr, hvor server og GPS problemer hindrer min fremgang. Men i må have mig undskyldt. Jeg skal ud og lede efter flere Pokémoner, og frustrere mig selv yderligere over de førnævnte tekniske problemer og mangel på indhold.

(Som spillet får opdateringer, vil jeg i fremtiden vende tilbage og bedømme spillet på ny).

Samlet karakter: 5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10