Dansk
BRUGERANMELDELSE

Diablo III: Ultimate Evil Edition

Diablo 3....på konsol. Ja, jeg ved godt det lyder mærkeligt, men vær ikke bange, da det fungerer overraskende godt og med nogle fede features som bonus.

Hvis du ikke har spillet Diablo eller lignende spil, så kan formularen kort beskrives som: Dræb monstre, skaf loot, dræb flere monstre, find mere loot osv osv. Samtidig skal du vælge, hvilke skills du vil bruge, hvilket måske kan tage lidt tid, da hver skill kan ændres lidt eller meget med forskellige runer, du unlocker ved bestemte lvls.

Diablo 3 har seks forskellige classes og hver class føles forholdsvis unik, så der burde være noget for enhver smag. Jeg er personligt mest til Witch Doctor, da den kan vendes over mod at fremmane en masse minions som så kan dræbe alt for mig. (Elsker at være doven ;P) I Diablo 3 kan du forresten udskifte dine skills, når du har lyst, så hvis du ikke er tilfreds med de valgte skills, kan du nemt og hurtigt ændre dem.

Historien i Diablo 3 er okay-ish. Personligt ville jeg aldrig genspille historien, i hvert fald ikke uden at skippe samtlige cutscenes og dialog. Spillet starter med at et mærkeligt stjerneskud bliver observeret af karaktererne, som bliver nysgerrige/tiltrukket af det. I det de finder frem til det faldne stjerneskud bliver det klart, at det handler om mere end et mærkeligt stjerneskud og mere en krig mellem det gode og det onde.

Den feature som jeg elsker mest ved konsol-udgaven af Diablo 3 er local co-op. Du kan altså sidde med op til tre venner og dræbe dæmoner sammen som i på samme skærm! Dette kan måske lyde som en lille feature, men det at kunne spille local co-op på samme enhed med et spil som Diablo 3 er virkelig fedt og helt klart et element, som gør spillet endnu mere attraktivt.

Local co-op kombineret med Diablo 3s Adventure Mode gør også, at spillet tilbyder virkelig mange timers underholdning. Når du har klaret Story Mode får du adgang til Adventure Mode, hvor du kan klare tilfældige bounties (Små opgaver) eller åbne rifts, der er en tilfældig bane med tilfældige fjender med en større boss, der spawner, når du har klaret nok fjender.

Adventure Mode kan godt lyde lidt som noget, der bliver lidt repetitivt i længden, men tilfældigheden ved rifts samt items, holder det friskt i lang tid. Personligt nyder jeg virkelig meget at opdage nye legendary items, fordi de ofte har en speciel og unik effekt som kan være med til at skabe et virkelig fedt build med god synergy mellem dine skills og gear.

Det handler virkelig også om at eksperimenter,e hvis du vil have en endnu bedre oplevelse i Diablo 3. Et eksempel, dog fra pc-udgaven, men burde også være gældende på konsol, er med min Witch Doctor. Jeg bruger konsekvent en maske, Grin Reaper, der spawner to andre skeletter, der bruger forskellige skills fra min skill-bar. Herefter fandt jeg et item, der fjernede mana cost på en bestemt skill som jeg ikke nødvendigvis gad at bruge, men havde ikke et bedre item i det slot. Mine skeletter begyndte dog at bruge den skill anyways, selvom den ikke var i min skill-bar. Da jeg så fandt et item, der tilføjede noget mere til den skill, så prøvede jeg at se om det virkede med skeletterne, og det gjorde det. Så disse tre items gjorde, at jeg lige pludselig fik en ekstra skill med i mit spil.

Hvis du som mig også har spillet en del timer på pc-udgaven, så forstår jeg det godt, hvis du frygter styringen og dets ui en del, men der er virkelig intet at frygte. I stedet for at rode med en clunky konsol-cursor, får du bare en liste over dine items. "Men er den ikke dum at gå igennem?", en lille smule, jo. Den fungerer så godt det nu kan lade sig gøre. Men det er her for Quick-Equip (Sig det ti gange hurtigt!) flyver ind og redder dagen. Når du samler et item op har du muligheden for at trykke på en enkelt knap, og så bliver der vist med grønne og røde pile, hvordan det item er i forhold til det, du har equipped. Du kan altså hurtigt tjekke din inventory igennem om der er noget, der skal udskiftes.

En ting som der dog ikke er med i konsol-udgaven er seasons, hvor spillet introducerer leaderboards og den slags i nogle måneder af gangen. Selvom jeg ikke selv går efter den slags, ved jeg, at andre er forholdsvist interesserede i det. En anden ting, jeg også skal nævne, da jeg har rost local co-op så meget, er, at det altså også er online multiplayer! Der er dog en del hackers og den slags personer i online-delen, da konsol-udgaven gemmer éns heroes lokalt og ikke knyttet til ens konto som på pc-udgaven. Så hold øje med dine medspillere, hvis du begiver dig ud på eventyr i online multiplayer.

Jeg kan kun anbefale konsol-udgaven af Diablo 3 virkelig meget. Endnu mere, hvis du står og mangler et spil med meget at lave og mulighed for local co-op. Jeg må indrømme at jeg ikke ved om historien er lige så kedelig for personer, der aldrig har spillet igennem den, men ellers må du/I lige hænge ved og komme forbi den, så der er adgang til Adventure mode, hvor spillet bare skinner endnu mere!

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10