Firewatch

Ved start prøver Firewatch noget interessant. Den fortæller dig om din karakter Henrys ægteskab, hvor du kan være med til at denifere det. Et ægteskab, der desværre kører af sporet da din kone desværre bliver dement. Det er en stærk intro, selvom den udelukkende bliver fortalt gennem tekst, og dette er grunden til at Henry vælger at være brandvagt for et kæmpe skov areal, i nærmest fuldkommen isolation gennem sommeren.

Firewatch er et af de spil, hvor historien er det centrale fokus. Gameplayet består af at gå rundt og udforske omgivelserne, uden nogen former for kamp. Den vigtigste mekanik er din radio, hvor du selv vælger hvad du vil svare til den eneste person som du har kontakt med, nemlig kvinden Delilah. Kontakt, der kun foregår over radio.

Dette er kernen af Firewatch, og hvilken kerne det er. Samtalerne er interessante, fyldt med karakter og følelser. Dette er delvist takket være den flotte dialog, men mindt lige så meget det fremragende stemmeskuespil. Her er ingen valg om liv eller død, blot naturlige samtaler mellem to mennesker, der begge er isoleret. Det er modigt af udviklerne, at basere et spil på dette og det er fantastisk udført. Jeg kunne let snakke om Henry og Delilah i flere timer, de er nærmest som venner for mig!

Dette er også med til, at når spillets mysterie begynder at dukke op, at det så forbliver interessant. Hvad mysteriet består af vil jeg ikke komme ind på, men det er et medrivende et af slagsen. Man bliver fuldstændig opslugt, og trangen til at komme til bunds i det er stor.

Derfor er det ret ærgerligt, at spillet taber tråden til sidst. Svaret er tragisk, men spillet gør ikke noget specielt ud af svaret. Det kommer meget pludseligt, og er ret undervældende. Det giver mening til en vis grad, men der er stadig en masse spørgsmål der aldrig bliver besvaret, og en logik der aldrig helt stemmer overens med handlings forløbet. Eksempelvis er nogle historie øjeblikke faktisk ret pointeløse, der kun eksister for at manipulere med spilleren. Slutningen er ligeledes også undervældende.

Men selve handlingen er også nogle problemer. Udover at mysteriet ender undervældende og ikke altid giver mening, så har spillet en ubehagelig tendens til at fuldstændig droppe store historie punkter, for at kort nævne dem til sidst som om de har haft en stor effekt. Dette gælder desværre for Henrys kone, der efter et stykke tid fuldstændig forsvinder fra handlingen. Spillet gør ikke nær så meget med det, som der kunne have været gjort. Det er virkelig ærgerligt, fordi problemstillingen er meget interessant og hård. Men desværre virker det lidt som om, at udviklerne ikke turde gå hele vejen. Og dette er ikke engang det eneste eksempel, på droppede plot linjer.

Hvad der ligeledes er ærgerligt, er de tekniske problemer i PS4 udgaven. Billede hastigheden er ikke altid køn, hvor den til tider har voldsomme problemer med at klare sig. Det sker heldigvis ikke under de store øjeblikke, men det distraherer fra den ellers smukke og veldesignet verden. Ligeledes oplevede jeg også to alvorlige glitches. Først endte jeg med at sidde fast bag usynlige vægge, der gjorde at jeg sad fast ved kanten af en klippe. Kort tid efter forsvandt jorden under mig, og jeg blev tvunget til at gentage ca. 15 minutters gameplay.

Firewatch er ikke perfekt, hvor dens fejl ikke kun er drøn ærgerlige, men hvor de faktisk skader spillet. Hvad vi står med her, er en handling der er medrivende, men som til tider er klumset og ender ret undervældende. Der er mere end nok mindeværdige øjeblikke, og forholdet mellem Henry og Delilah er noget som man burde opleve. Der var ikke et eneste tidspunkt, hvor jeg fortrød noget af de fire timer som det tog mig at gennemføre spillet. Men jeg sidder alligevel tilbage med en blandet følelse. Jeg har oplevet noget vidunderligt og yderst medrivende, men samtidig tænker jeg også på hvor meget bedre det skulle have været.