Life is Strange

På en måde, er Life is Strange en usædvanlig samling udvidelser. Dette er et fem episoders spil, der varer ca. 12 timer, udgivet af franske Dontnod Entertainment, hvis andet spil var Remember Me, et interessant men undervældende spil. Første afsnit udkom med minimal interesse, og alligevel da episode 5 udkom, var det på manges læber. Pludselig var det ikke kun kendt, men spillet var endda nomineret til en lang række priser. Det lyder ret utroligt, men der er noget om snakken.

Historien om teenageren Max, der opdager at hun kan skrue tiden tilbage er interessant, chokerende, følsomt, stærkt, barsk og modigt. I løbet af de fem episoder, ændrer handlingen sig mange gange, og smider en ud for svære situationer. Ikke svært i gameplay forstand, men følsomt og endda moralsk.

Gameplayet er simpelt: forestil dig Heavy Rain uden Quick Time Events. Det eneste du laver, er at vandre rundt, undersøge ting og vælge hvad du vil svare i forskellige samtaler. Spillet varierer det dog, med forskellige gåder fra tid til anden, men disse er ikke altid vellykket. Nogle af dem trækker ud, såsom jagten på flasker i en losseplads, eller at samle beviser. Desuden har spillet også en sen stealth sekvens, der på ingen måde passer ind i historiens kontekst.

Der er tale om et film spil, i stil med Telltales spil, så hvis du er den type der hungrer efter action, eller dybe mekanikker, må du søge andet steds. Dette er et simpelt spil, hvor historien er i front, men sikke dog en historie!

Spiller omhandler som sagt om teenageren Max, et fotograf studerende der en dag pludselig opdager, at hun kan spoile tiden tilbage. En kraft, hun bruger til at redde en pige fra at blive dræbt, der viser sig at være hendes bedste ven Chloe, som hun ikke har set i fem år. De bliver bragt sammen om, at løse mysteriet om den forsvundne Rachel, men samtidig skal Max også døje med en veninde der bliver mobbet, en rig snob, den lokale rigmands søn, hvis far ejer hele byen og mere.

Spillet trækker meget på de typiske teenage - high school historier, hvilket fører til en del stereotyper, som den førnævnte snob og rigmands søn. Men undervejs i spillet formår de faktisk at udvikle sig, til noget helt særligt, og vise forskellige lag af personlighed. Dette er blot en af måderne på, hvordan spillets historie overrasker. Den anden måde er plot twists, hvor en del af dem faktisk er chokerende.

Spillet har naturligvis også valg, men de er anderledes i forhold til andre spil. Med Max' kræfter, kan man spole tilbage efter en samtale, og lave sin beslutning om. Det fjerner lidt af spændingen, men spillet gør alligevel et så godt arbejde i at holde en interesseret, at man let glemmer muligheden. Desuden er der en del valg, hvor man ikke kan spole tiden tilbage, og disse øjeblikke er nogle af de hårdeste.

At sige hvad disse valg går ud på, er umuligt uden at spoile, men det er nogle meget modige øjeblikke. Øjeblikke, der fik mig til at tænke længe. Øjeblikke, jeg måtte tvinge mig selv til, fordi det moralske rigtige valg var svært. Øjeblikke, der rykkede ved en af mine holdninger, og personlighed.

Dette opnås bl.a. gennem velskrevet karakterer, der er lette at holde af. Især Max. Hun er lidt at binde sig til, og man kan ikke andet end at holde af hende. Hun formår også, at fange sin demograf rigtig godt. Jeg kunne genkende mig selv i nogle dele, af hendes personlighed, og hun passer skræmmende godt på andre. Hele skole miljøet og dens studerende er rigtig flot fanget, hvor selv slang og pop kultur referencer gør verdenen realistisk. Dette er en vel undersøgt og skrevet verden, hvor man let kommer til at undersøge hver eneste detalje, og suger viden til sig.

Dog kunne manuskriptet godt være bedre. Spillet kan ikke altid besluttet sig for, om det vil være sjovt, seriøst, mærkeligt eller mørkt. Spillet rammer alle stemnings niveauer, hvilket kan være ret distraherende. Ligeledes er stemme skuespillet til at starte med en noget blandet fornøjelse, der dog bliver markant bedre som spillet skrider frem. Hvad der dog ikke bliver bedre, er stemmer og mund bevægelser, der ærlig talt er til at lukke op og skide i.

Grafikken lider også lidt. Man har gået efter en slags 3D udgave af vand farver, der for det meste ser godt ud, men enkelte omgivelser har nogle ret svage teksture. Karakterne lider dog mest, der kan se ret stive ud. Ansigterne er heller ikke det bedste.

Disse ting distraherer lidt, men efter et stykke tid lod jeg helt være, med at tænke på disse ting. Så stærk er handlingen, at den kan få en til at glemme alle de tekniske problemer, og få fokusset over på hvad der bliver sagt. Det siger ret meget.

Life is Strange er ikke plet frit, men det er på mange måder en af de mest bemærkelsesværdige oplevelser, inden for video spil. Et spil, der har modet til at takle tabuer, og behandle disse med respekt. Som ikke er bange for at skære dybt i spillerens følelser, og for alvor udfordre dem. Som starter interessant, men ender med at blive vanedannende.

Dette er et spil der burde hyldes, selvom det tekniske bøvl forhindrer 10/10. Og det ser heldigvis ud til, at det bliver det. Livet er virkelig mærkeligt, men dette er et liv at foretrække.