Dansk
BRUGERANMELDELSE

Batman: Arkham Knight

Skrevet af: Nike   2016-02-16

Nu er der efterhånden gået ca. otte - ni måneder siden jeg gennemførte Batman: Arkham Knight. Og alligevel er det først nu, at jeg anmelder det. Hvorfor mon det? Ja, udover et ret travlt skema, så har jeg haft svært ved at blive klog på Knight. Da jeg spillede det igennem i sin tid, var jeg fuldstændig vild med det, men da det blev tid til at reflektere over spillet, ændrede min mening sig. Og hvad skal man holde sig til? Hvordan man havde det undervejs, eller give tid til at reflektere? Jeg valgte at reflektere.

Okay, Arkham Knight er ikke et dårligt spil. Det stråler stadig af Rocksteadys høje kvalitet, hvor det er tydeligt at der er lagt meget kærlighed i de forskellige elementer. Den åbne verden er mere gennemtænkt, fyldt med indhold og hemmeligheder, gameplayet har stadig mange af de elementer der gjorde tidligere Arkham spil fremragende, og der er utrolig mange cinematiske og mindeværdige øjeblikke.

Men kvalitetsmæssigt er spillet havnet på ca. det samme niveau som The Dark Knight Rises: et godt produkt der dog indeholder problemer. Handlingen er første punkt, hvor Scarecrow har overtaget Gotham, hvor byen på mirakuløs vis bliver evakueret på 24 timer. Dette giver selvfølgelig anledning til, at en lang række super skurke kan slå sig løs, inkluderende en helt "ny" skurk, Arkham Knight, der vil hævne sig på Batman for ukendte årsager.

Først og fremmest, er Scarecrow en smule svag, selvom han har øjeblikke hvor han faktisk virker frygt indgydende. Men det er især Arkham Knight, der er problemet. Mysteriet kan sagtens være interessant, men hvis man kender Batman mytologien, kan man let regne ud hvem han er. Hvis du ikke gør, giver spillet et hint så stort, at det praktisk talt skærer hans identitet ud i pap, før det bliver afsløret.

Men hvad der er mest skuffende med handlingen, er det tredje akt. Indtil da, hvis man fraregner de to førnævnte problemer, er det faktisk ret spændende. Spillet tager den ene uventede drejning efter den anden, og øger spændingen på en måde, så det kan være svært at slippe spillet. Med ved tredje akt bliver næsten alle disse drejninger rullet tilbage. Som om at spillet fortryder sin historie, og trækker drejningerne tilbage.

Plottet er dog ikke helt elendigt. Uden at spoile, vender et kendt ansigt tilbage, hvilket spillet udnytter ekstremt flot. Både det kendte ansigt (også selvom det beviser, at Rocksteady har løjet, med hensyn til tidligere udsagn), men især for Batmans karakter. Handlingen er ualmindelig stærk her, så det er ærgerligt at resten af den ikke formår at leve op til det.

Gameplayet er på mange punkter som vi kender Arkham serien, med det samme knivskarpe kamp system og veludførte stealth sektioner, tilsat et godt opgraderings system der virkelig gør en forskel, og føles belønnende. Problemet er bare, at disse elementer til tider er skruet drastisk ned.

Dette skyldes spillets nye tilføjelse: Batmobilen. Den er en drøm at styre, og er primært den måde man udforsker Gotham på, hvilket ikke i sig selv er problemet. Problemet er, at spillet ofte tilsidesætter sig selv, for at give plads til Batmobilen.

Der er utrolig mange missioner, både side og historie, der kræver Batmobilen, hvad end det er at disamere bomber, nedlægge droner, jage mindst en skurk, ræs, ja jeg kunne blive ved. Der findes en da op til flere historie missioner, hvor man kører Batmobilen gennem en slags korridor, bliver stoppet af en port, hvorefter du må om på den anden side og åbne porten, for at køre videre til næste port.

Til tider kommer der rigtig gode øjeblikke med Batmobilen (en sen boss kamp f.eks.), men ellers bliver den nærmest misbrugt. Den trækker spillet i lang drag, og man kan nærmest føle Rocksteady's problemer med den. De har tydeligvis brugt meget tid på at designe spillet på en måde, så Batmobilen ikke bare står og ruster, men det er gået meget over gevind. For slet ikke at tale om de massive plothuller, som den efterlader sig (hvilket dog er til at leve med, af gameplay mæssige årsager).

Det skubber slås kampe og stealth til siden, så de ikke er nær så meget til stede som man er vandt til. Men spillet er tydeligvis på sine højdepunkter, når disse to elementer får frit spil. Kampene er bedre end nogensinde, og stealth er stadig mindst lige så intenst og kreativt som tidligere. Opgraderingerne føles belønnende og nødvendige, og selvom nogle af dem kræver lidt backtracking, giver det en dejlig Metroidvania følelse.

Hvad spillet dog også kan anklages for, er mangel af fokus. Der er intet galt med tons vis af side missioner, det havde Arkham City f.eks. også, men her er de ikke nær så varieret som tidligere, hvor man ofte laver de samme få ting adskillige gange. Rocksteady har tydeligvis tænke på, at proppe så meget indhold ind som overhovedet muligt, og set copy paste funktionen som et fantastisk værktøj. Det starter med at være sjovt, at gå efter alle disse side missioner, men efterhånden bliver det busywork. Især når man finder ud af, at spillet kræver at man klarer det 100%, for at få den sande slutning. Ikke at der er noget galt i det som sådan, men kvaliteten af side missionerne eksisterer bare ikke til det.

I vanlig stil, har spillet dog en fremragende præsentation, hvor grafik og lyd er ret flot udført. Dog med minus af Kevin Conroy som Batman, der overraskende viser nogle svage sider af sit skuespil, hvilket er ret uvant for en som ham). Dette er dog baseret på PS4 udgaven.

Arkham Knight er ikke et dårligt spil, men det repræsenterer stadig en tilbagegang for serien, og står som endnu et prægende bevis på, hvor 3'ere er så forbandet svære. Handlingen er en kylling, der ikke tør holde sig til sine egne begivenheder, til tider svag, åbenlys og med et par plot huller. Gameplayet er rigtig godt, når ikke Batmobilen bliver misbrugt, og verdenen er sjov at udforske men fyldt med en masse fyld.

Jeg havde det sjovt nok til at opnå platin, men når jeg i fremtiden tænker tilbage på dette spil, ser jeg en mindre skuffelse, i stedet for en fremragende konklusion på Arkham trilogien. Som sagt, det er ikke et dårligt spil, det har en række rigtig gode og fremragende øjeblikke og elementer, der bliver trukket ned at de mindre gode elementer, der får alt for meget plads.

Samlet karakter: 6.7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10