Fallout 4

FORORD

I henhold til annoncering af spil, må Fallout 4 siges at være et eksempel på hvordan man burde gøre det. Spillet havde været rygtet i en del år, men det blev først annonceret i juni 2015, ca. fem måneder før udgivelse. På den måde sikrede spillet, at det fremviste materiale udelukkende ville vise, hvordan det endelige spil ville se ud, og undgå de problemer som Watch Dogs og Witcher 3 f.eks. havde.

Udgivelsen af spillet var dog noget helt andet, hvis man spørger mig. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg at de fleste anmeldeler påpegede et stort problem ved video spil industrien. Fallout 4 har en masse glitches (nogle er siden blevet rettet ved patch, men store fundamentale problemer eksister stadig), og alligevel høstede spillet flotte anmeldelser. Andre spil, der ikke har den samme navne værdi som Fallout 4, plejer normalt at blive slagtet for dette (Driveclub er et godt eksempel).

Jeg har besluttet mig for, at disse alvorlige fejl vil benævnes i anmeldelsen, og vil tydeligt gøre det klart hvor meget de fejl kunne påvirke karakteren. Den endelige karakter på højre side, medregner ikke glitches, da nogle af disse er blevet rettet, og flere formentlig bliver rettet. En praksis, som jeg også brugte ved Assassin's Creed Unity, tilbage i 2014. Dette finder jeg mere retfærdigt. Karakteren med fejl taget i betragtning, bliver præsenteret til sidst i anmeldelsen.

ANMELDELSEN

Ved start hentyder Fallout 4 til, at tingene er anderledes. Vi får lov til at spille lidt i tiden før krigen, har endda en familie, og ens bruger skabte karakter kan endda tale. Vi oplever det øjeblik da bomberne faldt, og må søge tilflugt i Vault 111. En interessant start, der desværre ikke efterlader det største indtryk, da det er alt for forhastet, til at man kan binde sig til situationen, og sin familie.

Dette er et kæmpe problem, eftersom at spillet handler om at man skal finde sin søn, der er blevet kidnappet, hvor samtidig din ægtefælle bliver dræbt. Man får simpelthen ikke nok tid til at binde sig emotionelt. Det hjælper heller ikke, at handlingen er underudviklet og har en række svage øjeblikke og i hvert fald en latterlig billig drejning. Der er en masse gode idéer her, men forfatterne har ikke givet sig selv tid nok, til at uddybe dem nærmere. Man kan ofte se potentialet til mere, og det er ærgerligt at det ikke bliver udnyttet. Det hjælper heller ikke, at spillets få slutninger er ret elendige.

Sidemissionerne tilbyder dog langt bedre handlinger, både i form af små quest. Her kommer der interessante situationer, endda nogle få interessante valg, og de fleste af de forskellige følgesvende har godt skrevet personligheder, og baggrundshistorier. Historiemæssigt, er det her at spillet er mest positivt.

Hvor der dog er anledning til at blive skuffet, er seriens ellers velkendte valg og spillerens indflydelse. Det er blevet drastisk reduceret, til et punkt hvor man nærmest ikke kan påvirke noget mere. Faktisk kan man nærmest kun opnå indflydelse, afhængigt af hvilken faktion man vælger at holde med, og selv der kommer man ofte ud for de samme missioner, hvor kun følgesvend og fjender bliver skiftet ud. Man kan stadig prøve at overtale folk, ligesom i de gamle, men det betyder ikke nær så meget mere.

For Bathesda skyldes dette måske, at hovedpersonen nu kan tale. Dette har ført til et system, i stil med Mass Effect, hvor man nu kun har fire muligheder: god, ond, neutral og informations søgende. Det er dog næsten lige meget hvad man svarer, og endda hvordan man klarer sin mission. Oftest kommer man ud i det præcis samme forløb, og får de præcis samme svar, uanset hvad.

Et eksempel på dette er sent inde i spillet, hvor man kan få til opgave at gå undercover i en af spillets tre faktioner. Her skulle jeg advare dem jeg arbejdede i skjul for, om et nærtstående angreb, der skulle munde ud i et overfald, hvor jeg var den eneste der overlevede. Naturligvis fik den indfiltrede faktion blev naturligvis ret mistænksom, og jeg formåede ikke helt at overbevise ham om, at jeg ikke udførte spil for galleriet. Alligevel forløb handlingen stort set uændret, som om at missionen var en succes.

Et andet eksempel: for en tredje faktion skulle jeg overbevise en kvinde, om at komme tilbage til dem. Hun forlanger, at jeg skal finde beviser for hvorfor hendes kollega blev dræbt, før at hun vil følge med mig. Problemet var bare, at denne kollega havde jeg allerede mødt, og han var i live og i nogenlunde velgående. Jeg valgte at fortælle kvinden det, hvilket hun direkte afviste som en løgn, og så må måtte jeg ud og lede efter hendes efterlyste bevis. Spillet giver ikke flere muligheder derefter for at overbevise hende om, at jeg faktisk har ret, selvom jeg sagtens kunnet have givet troværdige detaljer om manden.

Det er skuffende, når man tænker på de tidligere spil i serien. Og det står i skærende kontrast til f.eks. Witcher 3. Her, på trods af at hovedpersonen kan tale, har man langt større mulighed for at påvirke handlingen, og hvor der oftest kan komme store og vidtgående konsekvenser, udfra sin ageren. Det virker som om, at Bathesda har følt sig begrænset af, at give hovedpersonen en stemme.

Gameplayet i sig selv er bedre end historien, men også en blandet fornøjelse. Benyttelse af skydevåben er blevet mere ligesom moderne skydespil, og det er kun en god ting. Det gør spillet sjovere at spille, og det er faktisk lidt svært at vende tilbage til F3 nu. Også selvom mekanikken ikke er perfekt. Det er ikke nær så poleret som andre FPS spil, men det er ikke elendigt.

Det virker, men kontrollen og designet kommer en smule i vejen. At gå på hug sker stadig på R3, og grenat kastning indebærer at holde R1 nede i nogle sekunder, hvor man er sårbar. Det hjælper heller ikke, at de fleste missioner ender i rene skydegallerier, og at ens følgesvende har en ubehagelig tendens til at stå i vejen, og blokere ens mulighed for at trække sig tilbage under de svære kampe.

Ikke fordi at spillet absolut skal sammenlignes med spil som Call of Duty. Dette er et RPG trods alt. Men hvis man dedikerer de fleste af missionerne til skydegallerier, så skal man helst undgå de førnævnte problemer. For slet ikke at tale om, at variationen også tager et dyk.

Spillet føles dog fanget i fortiden. Spillet har en masse halvlange loading områder, hvor det at gå ind i en bygning som regel medfører loading skærme, hvilket en del spil i samme genre efterhånden har reduceret. Ligeledes er kortet lidt tyndt, uden mulighed for at markere handle muligheder, læger og følgesvende. Dertil hører også et fuldstændig ubrugeligt lokal kort.

Inventory systemet føles ligeledes fanget i fortiden, hvor det hele bliver præsenteret som en uoverskuelig lang liste, hvor man kan ende med at lede længe efter lige præcis det, man har brug for. Det havde hjulpet med en oversigt, i stil med Witcher 3. Det er især problematisk, når nu junk, der tidligere var fuldkommen ubrugeligt, nu er brugbart til henholdsvis opgraderinger og by bygning. Vægten kommer ofte i vejen, og her kunne det have hjulpet med bedre muligheder for at komme af med de ting. F.eks., at alt junk man indsamler automatisk blev tilføjet til nærmest arbejdsbænk, selvom det logisk går imod spillet.

Våben-, rustning- og madlavning tilføjer en masse dybde til spillet, der er mere end velkommen. Faktisk er mulighederne ret imponerende, hvor man i helhold til våben kan ændre den mindste detalje. At det så kræver Adhesive, såsom Wonderglue, der kan være ret svært at finde er så en anden side af sagen, men generelt er det et rigtig godt system.

At bygge byer er dog en lidt anden historie. Det er for det meste fuldstændig valgfrit, men systemet kan være svært at forstå. Der er ingen hjælpe menuer eller træning, man må opdage de forskellige muligheder på egenhånd, og selve byggeriet er problematisk. Tingene vil ikke altid hænge sammen, og at man bygger fra et FPS synspunkt gør det besværligt. Et fulge perspektiv havde været til at foretrække.

Level systemet blevet simplificeret markant. Som altid, er der en lang række perks, der kan opgraderes op til forskellige niveauer, men der er ikke længere nogen level cap. Hvis man har tiden, kan man skabe en karakter der er ekspert i alt. På den ene side fjerner det den omtanke og stress, som man skulle ligge i de tidligere spil. Men på den anden side skader det lysten, til at starte forfra, da fokusset på karakter udvikling er ikke er lige så stort, som tidligere.

Det bliver dog hjulpet lidt af, at man skal nå level 264, for at få adgang til alt, og f.eks. Level 50 er lagt fra alle færdigheder tilgængeligt. Men det er måden, som systemet er indrettet. Adgang til forskellige perks afhænger af hvor meget man har, i f.eks. Endurence eller intelligence, og det er herfra, at fokusset ryger lidt af sporet. Om dette er et problem, afhænger af hvem du spørger, og personligt var jeg glad for dette.

Spillets tilføjelse af power armor er lidt blandet. På den ene side er de seje, og har store fordele i forhold til at være beskyttet mod radioaktivitet, og til en vis grad tage i mod skade. Ligeledes er der også gode opgraderings muligheder for det. På den anden side føles forskellen mod skade ikke særlig markant, i forhold til uden, og da den bruger fusion cores, som man godt kan løbe tør for, kan den ikke anbefales til ren og skær udforskning, medmindre man har en lang række af dem. Jeg endte med sjældent at bruge dem.

Hvad så med glitches? Ja...dem er der en del af. Det er jo Bathesda. Personligt oplevede jeg en lang række animations fejl, en billede hastighed der på visse tidspunkter reducerede spillet til Fallout 4: Power Point Edition. Nogle karakter modeller forsvandt også, undertekster der ikke viste hvad der blev sagt, stemmer der løb i munden på hinanden, og så crashede mit spil tre gange.

Ydermere oplevede jeg en del grafiske fejl, hvor det på et tidspunkt lignede at spillet først lige var påbegyndt sin udvikling. Mund bevægelser og stemmer passede også sjældent sammen. Desuden sad jeg også fast i jorden på et tidspunkt, og quick save funktionen svigtede mig på et tidspunkt. Jeg gemte midt i en skydekamp, under et stille øjeblik, hvor jeg døde ca. 20 sekunder senere. Når jeg herefter loadede mit quick save, døde jeg lige så snart jeg fik kontrollen. Det er en glitch, da spillet havde lavet om på mit quick save.

Jeg ved, at der er mange blandede oplevelser. Folk har fortalt mig, at de ikke har oplevet noget som helst, andre har oplevet værre, i form af quests der ikke kunne klares. Ud fra hvad jeg selv oplevede, sad jeg med en ubehagelig følelse af, at spillet altid var millimeter fra at falde fra hinanden, og ødelægge mine muligheder. At Bathesda kan bliver ved med at slippe af sted med det, når andre ikke kan, er mig en gåde. Det er uacceptabelt.

Meget af dette kan godt skyldes spillets grafik motor, der ærlig talt burde pensioneres. Den er uddateret på rigtig mange områder, i forhold til AI pathfinding, loade skærme, billede hastighed, trang til glitches og det grafiske niveau, der ærlig talt ikke just er imponerende. Omgivelserne er generelt fine at se på, men der er grimme teksturer mange steder, og karakterene ligner lidt robotter, med stive animationer og dårlige ansigts animationer.

Dårlig grafik ødelægger ikke et spil, men igen, andre spil præsterer bare bedre. Witcher 3 er et flot spil, og er endda noget større end Fallout 4, for at sammenligne.

Jeg endte med at få platin i spillet, efter ca. 60 timer, så spillet er ikke elendigt i mine øjne. Det er desværre bare uddateret, og skuffer på en række punkter. Dette føles ikke som Fallout 4, men snarere som Fallout 3.5. Der er ikke sket specielt meget siden 2008, og når spil som Witcher 3 har ført open-word-RPG genren videre til et bedre og lettere tilgængeligt niveau, kan F4 ikke undgå at føles som et skridt tilbage for genren og serien.

Det som om at Bathesda helt har ignoreret genrens udvikling siden 2008, og endda også hvad Fallout: New Vegas gjorde. Var F4 udkommet for 4 - 5 år siden, ville jeg have syntes langt bedre om det, men tiden har desværre afsløret Bathesdas store problemer, med at følge med og levere et poleret spil. De var trendsættere med Elder Scrolls serien, og det virker som om, at de stadig tror de er det, selvom de er blevet overgået.

Og det er irriterende, fordi jeg har haft det sjovt med Fallout 4. Det er et solidt spil, og hvis man kan se bort fra problemerne, så er der stadig noget af den gode gamle Bathesda magi. Det er bare et spil, der sidder fast i fortiden, hvor flere elementer trænger til modernisering, hvor skriveriet generelt har brug for en kraftig opgradering, og hvor nogle af de bedste kvaliteter er blevet kraftigt reduceret.

Jeg vil gerne elske Fallout 4, da jeg generelt er ret glad for Fallout 3 og New Vegas, men jeg finder ikke grund til det. Fallout 4 er i mine øjne solidt, men en overraskende skuffende oplevelse.

Som seriens intro siger: "War never changes". Dette gælder åbenbart også serien. Bathesda Fallout never changes.

(Spillets glitches trækker spillet ned til 5/10, men eftersom de bliver rettet, ender spillet på et solidt 7).