The Witcher 3: Wild Hunt

Egentlig har jeg haft Witcher 3 liggende siden udgivelsen i Maj 2015, men tiden har dog aldrig været til det. Ydermere er W3 det første spil i serien, som jeg rent faktisk har gennemført (har desuden platin i det). Jeg spillede det første spil tilbage i 2011, men selvom jeg var glad for det, røg jeg desværre væk fra spillet. W2 nåede jeg aldrig at spille, og siden jeg ikke længere ejer en gamer PC, kommer jeg nok aldrig til at spille de to spil igen (udgiv dem venligt på PS4, jeg beder jer!).

Så ja, min første rigtige introduktion til denne serie er det tredje kapitel, der til og med siges at være det sidste spil med hovedpersonen Geralt. Ja, dette tyder på en god start...

Jeg endte alligevel med at bruge langt over 100 timer på spillet, hvilket har resulteret i et platin trophy, og alle trophies i udvidelsen Heart of Stone (som jeg iøvrigt varmt kan anbefale!). Det i sig selv siger en del. Witcher 3 er et fremragende spil, og en af de absolut bedste oplevelser i 2015.

Åbne verdener er ikke noget nyt, men Witcher 3's verden er helt fantastisk. Den er stor og varieret, fyldt til randen med monstre, byer, quests og begivenheder. Og så er den næsten fri for loading skærme. Spillet består af i alt fem områder, der hver har sit eget unikke udseende. Nogle af disse omgivelser kræver godt nok en loading skærm, men når du først er inde i den, bliver du nærmest aldrig afbrudt af det, hvilket kun er skønt.

Efter mindst 100 timer har jeg stadig ikke set alt, hvad verdenen har at tilbyde. Der er massere af spørgsmålstegn at opsøge, og hele landmasser og øer jeg aldrig har besøgt. Hvis jeg alene dedikerede mit tid til at udforske omgivelserne, ville jeg formentlig først være færdig til sommer (måske).

Det er forbløffende hvor meget CD Projekt har formået at skabe. Kvaliteten af denne verden er noget af det bedste nogensinde i et video spil, hvor det kun er Metal Gear Solid V og Grand Theft Auto V, der kan brøste sig af en ligene kvalitet.

Man kunne sagtens tro, at dette ville føre til nedsat grafisk kvalitet, men selvom at grafikken ikke er på samme niveau som diverse E3 trailere, så er spillet stadig en fryd for øjet. Omgivelserne er blandt de smukkeste jeg nogensinde har set i et video spil, fyldt med variation, mindeværdige detaljer og en flot kunstnerisk stil.

I modsætning til andre moderne vestlige rollespil, er Witcher 3 også forfriskende simpelt. Bortset fra et par øjeblikke, spiller man kun som Geralt, og de følgesvende man får er kun i bestemte sektioner. Man skal altså ikke bekymre sig med at købe udstyr til tyve mennesker af gangen, og micromanage alles udstyr, som man f.eks. skal i Dragon Age.

Det samme gør sig gældende for level systemet, da man kun skal fokusere på Geralt. Dette system er simpelt men med stor dybde, og en lang række muligheder. Man bruger skill points på forskellige egenskaber, der også kan opgraderes, men man kan kun have 12 færdigheder på af gangen. Dog kan man tilføje mutationer, der kan yderligere opgradere Geralts statistikker, såsom liv.

Som vanligt i nutidens rollespil, er der også et crafting system, hvor man kan lave forskellige våben og udstyr. Tilsvarende er der et alkymi system, hvor man kan lave forskellige potions og former for olie, der kan både helbrede dig men også gøre dig stærkere mod specifikke fjender. Hvad der især skal roses her, er at man ikke konstant skal finde de nødvendige ingredienser konstant. Har du lavet en potion en gang, vil den blive genopfyldt så længe du har hård alkohol, når du mediterer, hvilket er et dejligt plus.

Det er her, at spillets dybde ligger, sammen med spillets magi system. De fleste kampe handler om forberedelse, hvor man ofte er opfordret til at undersøge fjender i sin monster ordbog. Det kan gøre en lang række kampe noget lettere, især på spillets højeste sværhedsgrad Death March, men man kan sagtens klare sig uden, så længe man holder sit udstyr opgraderet og investerer i de rigtige færdigheder.

Men de tilføjer en masse dybde til et kamp system, der i forvejen er sjovt og udfordrende. Man er nødt til at være forsigtig i de forskellige kampe, hvor at undvige og parere angreb er livsnødvendige. Især på højeste sværhedsgrad. Her holder spillet sig rigtig godt varieret, takket være de mange forskellige fjender og strategier.

Der er dog selvfølgelig et par små problemer med gameplayet. Ens trofaste hest Roach er ikke altid den letteste at styre, men det sker heldigvis ikke så ofte. Der er nogle grafiske fejl en gang i mellem, og kontrollen af Geralt er ikke altid lige fin, men de fleste og værste fejl er blevet rettet, og kontrol problemet er ikke så fremtrædende.

Spillet er desuden også alt for glad for Geralts nye Witcher Sense mulighed. Man bruger den til at opdage lugte, fodspor og vigtige ting, men der er simpelthen alt for mange quests, der kræver at man følger fodspor, hvilket bliver lidt irriterende i længden.

Hvad der dog er et kæmpe irritations moment er loading tiden. Når man endelig støder på en loading skærm, tager de en evighed, hvor de let kan vare adskillige minutter. I hvert fald på PS4. Det er til at leve med, når man skifter kontinent, men knap så meget når man skal loade saves. Især hvis man gentagende gange dør i en mission, og hele tiden skal loade. Det gør kun frustrationen værre.

Hvad der dog er mere komplekst at snakke om, er historien, hvor spillet for alvor støder ind i problemer.

Spillet handler om at Geralt skal finde magikeren og tidligere kærligheds interesse Yennifer, samt pigen Ciri, der er forsvundet.

Man behøver ikke være Witcher fan for at få fuldt udbytte af handlingen, men dens kvalitet er blandet. Nogle scener er fremragende, hvor Geralts personlighed er flot i fokus, og sætter en godt ind i hvad han føler. Desværre trækker handlingen i lang drag, en række scener er ret undervældende, og hoved truslen kaldt The Wild Hunt er væk alt for længe, og virker oftest ligegyldige indtil senere i spillet.

Det lider desværre også af det samme problem, som de fleste moderne vestlige rollespil lider af.

Der er alt for mange mellemsekvenser, der falder fladt pga. tekniske problemer og en spil motor, der ærlig talt ikke er bygget til en historie. Det hele fungerer bedst når det blot indebærer samtaler mellem Geralt og andre karakterer, selvom de til tider lidt af forstyrrende musik og notifikationer der distrahere.

Men som altid står det værst til i mellemsekvenser, der f.eks. indeholder action sekvenser. Her er der ofte animations problemer, grafikken begynder at hakke og lyd effekter er enten for lave eller mangler. Det ser så utroværdigt ud og hiver en fuldstændig ud af øjeblikket. Det hev i hvert fald mig ud af det, hvor især et af spillets største øjeblikke blev ødelagt pga. grafik fejl og manglende lyd effekter.

Her er udviklerne (ikke blot CD Projekt) altså nødt til at gøre det bedre. Gør grafik motoren i stand til at håndtere scripted events, og gennem tjek dog for pokker mellem sekvenserne, og vær sikker på at de virker!

Dog skal der gives ros på de områder der fortjener det. Historien er et pragt eksempel på hvordan han håndterer lore, hvor de forskellige karakterer kort og kontant fortæller de vigtigste detaljer. Desuden er der nogle utrolig spændende og emotionelle side historier.

Men det bedste er de forskellige valg. Til forskel fra Mass Effect, Dragon Age og Fallout så er der ingen måler der viser om du er god eller ond. Man bliver blot præsenteret for de forskellige valg, og konsekvenserne må du selv opdage. Det er desuden heller aldrig gjort tydeligt, om ens nuværende valg overhovedet har en konsekvens eller ej. Nogle konsekvenser kommer hurtigt, men mange dukker først op senere, og kan desuden drastisk ændre den pågældende quest linje, spillets slutning og verdenen omkring dig (et valg især hjemsøger mig stadig).

Det er en ret fleksibel historie, der har mange variationer, der føles naturlige. De fleste spil brøster sig af valg og indflydelse, men for det meste munder det kun ud i små variationer eller illusioner. Witcher 3 tilføjer betydning til det, og burde derfor være det ledende eksempel for, hvordan man griber valg an i video spil.

På trods af historie problemer, en grafisk motor der svigter historien og lange loading tider, så er Witcher 3 stadig et fantastisk spil. Man kan næsten ikke blive andet end imponeret og opslugt imens man spiller, og bagefter kan man ikke andet end at reflektere over, hvordan det overhovedet er muligt.

CD Projekt huser kun ca. 230 ansatte, med et budget på ca. 81 millioner, hvor de fleste andre AAA spil i dag koster et par hundrede millioner. CDP har formået at lave det ultimative open world rollespil, med langt mindre midler end f.eks. Bioware og Bathesda.

Jeg kunne let skrive endnu flere sider om de forskellige detaljer, såsom de forskellige varianter af missioner, de små tilfældige historier, side questnes høje kvalitet, monster kontrakter og kort spillet Gwent (der er noget så vanedannende!).

Problemerne er ærgerlige, og efterlader desværre et par blå mærker, men det ændrer ikke på at Witcher 3 er et af de bedste rollespil nogensinde, og et af de absolut bedste spil i 2015.