Bloodborne

From Software, en udvikler som her over de seneste par år har specialiseret sig i udviklingen af ganske specielle titler som subtilt fortæller sine historier og hvis gameplay er infamøst for at være meget svært. Spillene har et ry for at være spil som straffer spilleren for dårlig spillen og med det argument blev spillene oprindeligt pitch'et til mig af en kammerat.

Jeg har nu aldrig set konceptet straffende som værende et selling-point i sig selv og jeg spiller gerne arcade shmups eller platformere som har tendens til at være udfordrende men det er dog de færreste inden for disse genrer som er decideret straffende og stadig sjove at spille. Det som disse typer spil gør rigtigt godt dog er at man konstant er på pletten og at det forventes at man dedikerer tid og øvelse til at mestre dets mekanikker.

Jeg er vild med denne type spil men jeg er ikke begejstret for det straffende og det er derfor med nysgerrighed såvel som skepsis at jeg nærmer mig From Software's titler.

Efter nu at have gennemspillet Bloodborne må jeg konstatere at jeg ikke er solgt på konceptet med at disse spil skulle være så svære. Jovist jeg har ikke fået gennemført spillet før 10 måneder senere men det skyldes ikke så meget udfordringen i spillene men snarere at jeg fandt spillets udfordring uinteressant og det skyldes at jeg synes at kampene er for ensformige. Jeg spillede derfor kun for udforskningens skyld.

Det er nærmest ligegyldigt hvor du kommer hen i spillets verden og ligegyldigt hvor rædselsvækkende de diverse fjender og bosser ser ud, så kan de som regel sjældent meget mere end et par enkelte variationer af et fysisk angreb som skader ret meget vis de rammer dig. I langt de fleste tilfælde kan du også snildt slippe afsted med at kæmpe mod fjenderne en af gangen, eller bare løbe helt forbi dem. Bosserne er på samme måde for det meste bare 1 on 1 kampe som består af dig som observerer deres angrebsmønstre, finder de bedste åbninger og slår løs på dem når disse åbninger byder sig.

Det er ikke for at prale, men jeg erindrer ikke at have brugt mere end 2-3 forsøg på nogen boss i dette spil men det føles ikke fordi at jeg bare mestrede bossen hurtigt men snarere fordi at man har 20 potions på sig per forsøg og at man derfor let kan slippe afsted med at nakke bossen inden man overhovedet har styr på hvordan den fungerer.

Det er nok designet på den her måde for at sikre sig at alle kan gennemføre spillet, og så er det tænkt at man altid kan begrænse sig selv for at skabe yderligere udfordring hvis man ønsker det, men det er så bare her at spillets andet store problem træder i karakter.

Hvis man besøger Youtube for at observere dygtige spillere's håndteren af bosserne synes jeg at et gennemgående tema er at alting bliver undviget enten ved hjælp af i-framing (dvs. at du ikke har nogen hitbox i nogle frames når du undviger og timer dem med bossen's angreb så du ikke bliver ramt) eller ved hjælp af visceral attacks (ved at skyde fjenderne med et gevær/en pistol du har i spillet i det øjeblik deres angreb rammer så kan du lamme fjenderne og gøre dem åbne overfor et modangreb der skader ekstra meget)
Med andre ord så er det et spil der handler om en meget passiv spillestil hvor du venter indtil det helt rigtige øjeblik og hvis din timing er god så ignorerer spillet din hitbox/blokerer du slaget og så kan du ellers smadre fjenden synder og sammen.

Det er bestemt udfordrende at ramme den rette timing dog, så det er ikke fordi spillet er for nemt hvis du insisterer på ikke at tage skade, men det resulterer dog i gameplay hvor løsningen er stort set det samme til alle problemer og jeg er ikke en fan af måden det fungerer på.

Ikke dermed sagt at det er et dårligt spil af den grund, slet ikke, men pointen er at det ikke er den form for udfordring der er sjovt for mig. Jeg kræver multitasking og tilfældighed af mine spil og jeg er ikke fan af split-sekunds timing. Så at sige... Bloodborne's udfordring er ikke af kompleks karakterer. Det er altid top simple problemstillinger omend stadig en udfordrende en af slagsen.

Jeg foretrækker komplekse problemer som udfordrer dig i beslutningstagen som er forskellig hver gang. Det synes jeg ikke at Bloodborne giver mig. Jeg synes blot den giver mig en lang række visuelt næsten-identiske angreb og tester mig i timing og intet andet.

Det er der uden tvivl en målgruppe for, men jeg er ikke deriblandt. Det er simpelthen ikke interessant for mig og som nævnt, så er spillet under konventionelt spil ikke så svært som det har ry for at være. Jeg vil faktisk argumentere for at det ikke er betydeligt sværere end mange andre AAA-titler og at det eneste der får Bloodborne til at føles betydeligt sværere er at spillet ikke er ligeså rundhåndet med checkpoints som de fleste spil er nutildags.

Se, det er en anden side af sagen. Spillet tager udgangspunkt i et område kaldet Hunter's Dream som forbinder dig til selveste byen spillet foregår i ved hjælp af nogle gravstene som kan teleportere dig rundt til diverse lampeposter som erstatter bålene fra Dark Souls. Disse steder markerer dine checkpoints og hvis du dør mister du alt den exp. du har på dig og bliver sendt tilbage til hvor du sidst have checkpoint. Du kan så drage ud i verdenen igen og erfare at alle fjenderne er kommet tilbage, og den eneste måde du kan skaffe din exp. tilbage på er ved at nå frem til hvor du tidligere døde og få dem tilbage igen.

Dette system er der mange der har kritiseret for at være straffende men det er nu ikke så meget det potentielle tab af exp. som generer mig, det er nu snarere det at skulle løbe over til bossen hver eneste gang du vil forsøge igen. Det tilføjer ikke til udfordringen, det gør det bare irriterende at prøve at nedlægge en boss. Hvorfor kan jeg ikke bare for lov at prøve bossen igen med det samme?

Jeg vil gerne argumentere for at hvis dette spil havde ligeså regelmæssige checkpoints som diverse spil på markedet så ville det ikke være sværere end Witcher 3 på Death March.
Spillet er ikke dårligt, men jeg kan ikke forstå populariteten. Hvis man vil have udfordring så spil shmups, rytmespil eller arcade-kampspil i stedet. Så har man da også chancen for at få de 60fps som dette spil desværre mangler.

Desværre har spillet en ret dårlig framerate og selvom fans argumenterer for at det holder en solid framerate på 30fps så vil jeg vove at påstå at spillet producerer duplikat-frames eller noget hvilket betyder at vi stadig får et lettere hakkende billede til tider. Jeg ved ikke om jeg har ret, men jeg ved at der er noget galt.

Der er dog en række aspekter af spillet jeg synes ret godt om. Jeg synes at spillet har en flot og detaljeret verden som er værd at udforske, bl.a. fordi at den er flot og detaljeret men også fordi at der er masser af nyttige items at finde. Spillet har også et ganske habilt kampsystem som giver dig god kontrol over din figur og måden spillet håndterer våben på er ret cool. Du kan nemlig ved et tryk på en knap transformere dine våben indtil et andet slags våben som er funktionelt anderledes, men jeg synes dog desværre at man nemt ender med at dedikere sig selv til et enkelt våben som man så opgraderer på.

Jeg synes også at spillet har en ganske nydelig stemning og et ganske udemærket soundtrack som passer til spillet. Det nummer som står klarest ud i min hukommelse medvirkede kraftigt til at gøre udforskningen af det pågældende område nærmest en smule uhyggeligt! Jeg ville ønske at de kunne ramme en lignende stemning mere ofte.

Nogle af spillets bosser akkompagneres også af gode soundtracks hvilket er lidt af en sjældenhed i dagens spil industri desværre :/

Jeg ved godt at et rant omkring spillets måde at skabe sværhedsgrad på fylder meget i denne anmeldelse, men jeg synes at det meste af min spilletid blev brugt på at udforske stemningsfulde områder og den form for gameplay minder mig på en måde om de gamle Resident Evil spil som jo heller ikke var noget jeg spillede for bossernes skyld.

Jeg vil derfor vælge at se igennem fingre med bosserne og sige at dette er et spil der er godkendt. Det er desværre lidt af en skam at spillet lider under de tekniske udfordringer som det gør og dets status som PS4 eksklusiv gør at det er et problem som aldrig vil kunne blive fixet medmindre at de laver en remaster til PS5 eller noget. Spillet er dog stadig ret robust og selvom jeg synes at kampene i spillet er ret skidt, så er det stadig rart med et AAA spil som har modet til holde sig til deres design-filosofi og træffe beslutninger som i en dels øjne vil være upopulære. Og det uden at være microtransaktioner.