Call of Duty: Black Ops 3

Endnu et år, endnu et Call of Duty. Intet ser ud til at kunne stoppe serien, på trods af sit dalende ry, der hvert år sælger som varmt brød og får gode anmeldelser (selvom de ikke er lige så pæne, som de plejede). Dagene hvor COD var et af årets højdepunkter er for længst forsvundet, men alligevel sidder vi her hvert år. Jeg fik aldrig spillet Advanced Warfare (vil ikke betale fuld pris for det), så min seneste oplevelse med serien var det ret middelmådige Ghosts, der viste præcis hvorfor serien er faldet så kraftigt i kvalitet.

Men der er lidt håb i år. I år er det Treyarch der står for skud, der ifølge min mening har lavet de bedste COD spil siden COD4. De er udmærket klar over seriens ry, og prøver gerne at føre serien i nye retninger. Black Ops og Black Ops II var fremragende spil, ikke kun for dens multiplayer, men fordi de fortalte historier der faktisk var ret gode, hvor især BOII's kampagne var fremragende. Nu er det så tid til Black Ops III, så lad os se om den positive trend for Treyarch fortsætter.

Spillet foregår ca. 40 år efter Black Ops II, hvor Raul Menedez's død har ført til nye krigs metoder. Soldater bliver i stigende grad fyldt med computer programmet DNI, og robot dele, der gør dem til bedre og mere avanceret soldater end hidtil set.

Her spiller du som en soldat, med det kedelige navn Player. Efter at været kommet slemt til skade under en mission, vågner du op med DNI og robot lemmer, der har gjort dig stærkere og langt dygtigere i kamp. Dog begynder tingene at gå galt, da dine gamle hold kammerater pludselig er forsvundet, hvor du sætter dig for at finde dem, sammen med din trofaste kammerart Hendricks.

Når man starter spillet, kan man fornemme at spillet har noget på hjertet, at den vil komme med en kommentar på soldater og hvor advanceret de og deres udstyr i stigende grad bliver, men spillet går desværre aldrig igennem med det. I stedet forbliver fokusset på at finde de gamle hold kammerater.

I typisk Black Ops stil, fylder historien meget. Overraskende meget, i forhold til at dette er et COD spil. Spillet er ikke bange for at stoppe actionen, for at give dig karakter øjeblikke, eller at have øjeblikke der udelukkende fokuserer på historien. Karakternes personligheder er lidt tynde, men man når alligevel at få en fin fornemmelse af dem. Især Hendricks er interessant, der konstant betvivler sine egne valg, hvilket kun eskalerer som handlingen skrider frem.

Det er en interessant handling, der faktisk bliver en smule spændende som tingene skrider frem. Der sker rigtigt meget, og forfatterne har godt styr på hvordan tingene eskaleres, og hvordan man holder interessen. De kommer endda også med et par overraskelser, hvor spillets sidste tre - fire missioner er noget af det mest syret og vanvittige, som serien nogensinde har set. Og så er der til og med en godt skjult drejning, der fuldstændig vender op og ned på spillet.

Dog er der klage punkter. Man kan undre sig over hvorfor dette spil er kaldt Black Ops III, da der nærmest ingen sammenhæng med de forrige to BO spil er. En enkelt karakter bliver hurtigt nævnt, og en genstand vender tilbage, men ellers er der ingen sammenhæng overhovedet. Desuden fejler spillet ret meget i at bygge sin verden op. Man bliver konstant overfaldet med forskellige termer, der aldrig bliver ordentlig forklaret. Man skal dykke ind i spillets lore, så medmindre man giver sig selv tid til dette, vil det stige mange til hovedet.

Det er ikke årets bedste handling, men Treyarch fortjener trods alt mere credit for hvad de har skabt her. Den når ikke kvaliteten fra BO1 eller især BO2, men det er langt bedre end de fleste COD spil, med mindeværdige øjeblikke der faktisk styrker handlingen, fremfor bare at være der.

Ligesom det har været tilfældet de sidste par år, er spillet delt op i tre dele. Kampagnen, multiplayer og zombie mode.

KAMPAGNEN:

Kampagnen består denne gang af 11 missioner, der til sammen tager ca. otte til ti timer at gennemføre. Man kan dog frit vælge mellem de forskellige missioner, da man fra start kan låse op for dem alle, og derfor spille historien i den rækkefølge med man ønsker (anbefaler dog at spillet fra start til slut).

Missionerne er designet til co-up, hvor man kan være op til fire spillere. Dette betyder at der ikke er den samme form for scripting, som man ellers normalt ser i serien. Man har stadig øjeblikke hvor man observerer samtaler og sådan, men generelt er missionerne mere løse i det, og tillader i højre grad spillerens indput. F.eks. kan man nu selv åbne døre (selvom det er styret hvilke man kan åbne), og man er ikke bundet til at ens partner skal føre tingene videre lige så ofte, som man plejer. Man er i højere grad selvstændig.

Dertil følger også de forskellige krafter, man nu har tilgængelig. De falder i tre kategorier: Control, Martial og Chaos. Control fokuserer på at tage kontrol over nogle af de robot fjender man møder, samt er målrettet til at gøre livet surt for dem. Martial fokuserer på menneskelig offensiv, og Chaos er en blanding af begge.

Missionerne er ikke designet til at fokusere på en specifik sæt kræfter, det er mere op til en selv hvilke man vil gøre brug af. Omvendt er man heller aldrig tvunget til at bruge dem, da man sagtens kan gennemføre spillet uden at bruge dem besynderligt meget, men de gør livet noget lettere.

Mellem missionerne er man i et safehouse, hvorfra man kan opgradere sine kræfter, og låse op for nye våben. Kampagnen har sit eget level system, der er seperart fra resten af spillet. Yderemere kan man også skifte kostumer og køn på sin karakter (dog er dette system ret tyndt og begrænset), deltage i en slags kamp simulering, og læse op på de forskellige begreber i historien (det er desværre påkrævet, at man gør sidstnævnte).

Det føles lidt anderledes i forhold til tidligere spil, men det er sjovt at spille. Friheden mellem de forskellige kræfter er med til at gøre det underholdende, og kan i sig selv være god grund til at vende tilbage til missionerne, bare for at prøve noget nyt. Dertil hører også, at der er mange mini udfordringer tilknyttet hver enkelt mission, så man har altid noget at gå efter. Generelt er der rigtig meget at opnå og låse op for.

Man kan dog ikke undgå at savne nogle af seriens gamle scriptede øjeblikke lidt, der tidligere kunne berige historien yderligere (gælder mest Treyarchs spil). Man kan godt mærke at de mangler, fordi fokusset er på gameplayet. Personligt synes jeg det er et fair bytte.

Fjenderne kunne dog godt have brugt lidt mere variation, da spillet til tider er ret glad for at smide den ene robot efter den anden imod dig, der kræver meget mere at dræbe, end menneskelige soldater, samt super soldater der tager en evighed at nedkæmpe. Det er ikke noget der ødelægger kampagnen, men er noget man lægger mærke til.

Tempoet kunne desuden også være bedre. Missionerne er længere end de gennemsnitlige COD missioner, der her holder sig til ca. tre kvarter til en time. Det er også udmærket, men nogle missioner er lidt for lange, hvor de til tider fortsætter utrætteligt, selvom der ellers var en oplagt historie afslutning. Treyarch har formentlig gerne villet undgå, at have mange små missioner, som serien ellers normalt har, og det er da også en god tanke gang, men nogle af missionerne kunne godt have trængt til at blive delt op.

Ydermere har hver bane en lang række udfordringer tilknyttet sig, så hvis man er completionist, vil kampagnen holde ens opmærksomhed ret længe. Og hvis det ikke er nok, så har spillet også en ny højere sværhedsgrad, kaldt Realistic, hvor du dør ved blot et skud. En ret hardcore sværhedsgrad, der dog er udfordringen værd (og det hjælper meget at spille denne mode sammen med andre!).

Til sidst er der også Nightmares, som man låser op for når man har gennemført kampagnen. Her bliver rækkefølgen af historie missionerne lavet om, og de fleste fjender erstattet af zombier. Mellemsekvenser bliver genbrugt i stor stil, men det overraskende er at der faktisk er en ny handling her, med nyt stemme skuespil. Det er ikke just en medrivende handling, og moden føles lidt hul da den ingen belønninger tilbyder, men det er en fin bonus.

Alligevel kan man ikke undgå at føle, at dette er Treyarch's svageste kampagne til dato. Dels grundet de manglende øjeblikke, men også fordi at det i sidste ende er det COD du kender. Det er en skam at spillet ikke har muligheder for forskellige valg og slutninger, som BOII havde og faktisk udførte flot. Det er stadig en af de bedste kampagner i serien, men i forhold til BO og BOII er kvaliteten faldet lidt.

Det kan konkluderes, at kampagnen har meget mere tanke bag sig end tidligere spil. Det er sjovt at lege med de forskellige kræfter, der er meget at opgradere og låse op for, co-up er sjovt, og man er lidt mere selvstændig. Det føles anderledes, men alligevel også meget bekendt. Man vil savne nogle af seriens storslået mindeværdige øjeblikke, og selvom at kampagnen formår at komme med nogle interessante elementer, føles det alligevel som typisk COD.

Så tag disse ord med jer, angående kampagnen: Den er interessant og proppet med indhold og underholdende gameplay, men det formår ikke at ændre formularen og mangler de særlige touches, som tidligere BO spil havde.

MULTIPLAYER:

Der er dog ingen tvivl om, at dette er grunden til de flestes tilstedeværelse. Det er trods alt derfor, at COD er så stort som det er i dag. Hvad har Treyarch så valgt at gøre denne gang?

Pick 10 systemet er tilbage, hvilket betyder at du maks kan have ti ting af gangen på din karakter, hvor tingene låses op ved at stige i level og derefter bruge unlock tokens. Det er stadig et godt og velfungerende system, selvom det ikke føles lige så frisk som tidligere.

Spillet har også et nyt specialist system, hvor man kan vælge mellem ni specialister (nogle er dog låst fra start), har hvert deres våben og specielle egenskab. En har f.eks. en granat kaster og mulighed for at få lidt ekstra rustning i kort tid, og en anden kan genoplive sig selv (ja, du læste rigtigt). Kræfterne er forskellige fra specialist til specalist.

Bortset fra genoplivnings kraft, ændrer de dog ikke spillet specielt meget. Man ender let med at spilde sine Specalist angreb, og med kampenes relative korte varigheder kan man ikke rigtig bygge en strategi op om dem. De kan gøre en lille forskel til tider, men det føles lidt som en overflødig tilføjelse. Desuden er spillet muligheder for at ændre udseende på dem latterligt tynde.

Man kan også løbe på vægge og hoppe højere, men det bidrager med ret lidt. De små baner har få til nærmes tingen muligheder for at udnytte disse egenskaber, så det bliver aldrig en naturlig del af spillet. Man skal bevidst gå efter dem.

Så multiplayeren er meget velkendt, og selvom at der efterhånden er kraftig brug for nytænking, så kan man ikke benægte at det er sjovt. Formularen holder stadig, men så meget længere kan den altså ikke klare. Hvad med at tilføje noget i stil med Killzone, hvor banerne er større og kampen skifter opgave på en flydende måde? Hvad med at angribe baser i stil med MAG? Mulighederne er mange, men det er der umiddelbart ingen interesse i.

Der er stadig god underholdning at komme efter her, men det formår ikke at holde ens interesse som tidligere, og de nye tilføjelser er ret minimale.

ZOMBIES:

Til sidst er der Zombies, der har fået en markant udvidelse. Ikke kun er det den største Zombie bane til dato, men nu er der også en level struktur, der låser op for en masse ting. Desuden har man også fornøjelsen af Hollywood skuespillene Heather Graham, Neal McDonough, Jeff Goldblum og den altid herlige Ron Perlman, der formår at give moden personlighed.

Hvis man har spillet de tidligere Zombie modes i serien, er dette dog den samme velkendte smøre. Du og op til tre andre spiller bliver smidt ud i banen, og derfra må i selv finde ud af hvad banen tilbyder. Det er stadig en fornøjelse at spille, da det faktisk her er krævet, at man tænker sig om. Man opdager ikke det hele lige med det samme, da der er mange godt skjulte hemmeligheder.

Det fungerer fint solo, men det er bedst hvis man finder nogle at spille med. Men det er klart en af de bedste oplevelser i spillet.

PRÆSENTATION:

Grafisk set er spillet godt at se på, men det er ikke ligefrem noget der skriger next-gen. Spillet har fin variation i sine omgivelser, der trods alt går længere end bare grå korridorer.

Faktisk er det mere lyd siden, der har sine problemer. Musikken er kedelig, men der er noget galt med lyd mixingen. Eksplosioner især lyder alt for lavt, hvilket især gør sig gældende i mellemsekvenserne. Eksplosioner er ikke alene om dette problem dog, men i sidste ende ødelægger det oplevelsen lidt.

Stemme skuespillet er desuden også blandet. Flere har flot skuespil, men din spilbare karakter gør et halvhjertet arbejde, uanset om mand er mand eller kvinde. De har sjældent følelserne med sig, og ofte starter i deres sætning fint, hvorefter de i samme sætning pludselig begynder at snakke lavt og langsomt, som om de enten har svært ved at læse, eller ganske enkelt mister interessen. Igen, det skader oplevelsen.

SAMLET HELHED:

Som du måske kan høre, så er der rigtig meget indhold i dette spil, så der er god værdi for pengene. Treyarch sætter som vanligt sit særlige stempel på denne (efterhånden) trætte serie, men ikke i en lige så prægende form som tidligere.

Det ikke fordi der mangler idéer og ambitioner, men fordi at udviklerne ikke tænker ud af boksen. Ambitionerne sker inden for seriens velkendte rammer, der åbenbart ikke tillader nytænkning. F.eks. kunne man sagtens forestille sig en større og mere involverende kampagne, der gav endnu mere tid til historien. Men nej, det skal jo tilpasses til en kampagne, der helst kun skal bestå af action, af frygt for at den almindelige masse vil kede sig, hvis der var historie.

Ligeledes kunne multiplayeren sagtens tåle en udvidelse, i form af forhøjet spiller antal, større baner og flere modes. Men igen, hvis ikke især her, er der ikke meget vilje til at ændre formen. Det er især et problem i år, med tanke på hvor lidt nyt der egentlig her, og at det der er nyt, egentlig dårligt bidrager med noget.

Black Ops III er ikke et dårligt spil. Langt fra. Der er stadig underholdning og lang levetid, og hvis du troligt køber serien og nyder dem til fulde hvert år, er dette år ingen undtagelse. Men i år er det desværre tilfældet, hvor Treyarchs unikke og ambitiøse stempel ikke er nok, på trods af hæderlige forsøg og ambitioner (hvilket jeg gerne giver bonus point for). Det er stadig til at foretrække i forhold til de fleste COD spil, men det er Treyarchs dårligste COD spil.

Den nye tre års udviklings periode skal bruges bedre, og udviklerne skal kunne turde at ændre formularen markant. Nu er det formentlig Infinity Wards tur næste år, men med tanke på det forfærdelige Ghost, kan det næsten kun blive en typisk, forudsigelig og kedelig oplevelse, blottet for ambition og opsat på normen.