Uncharted: The Nathan Drake Collection

Når nu The Last of Us tog springet til PS4, hvorfor så ikke også Uncharted? En glimrende mulighed for at bygge mere hype til Uncharted 4, og minde folk om Uncharted seriens kvalitet. Nu er tre af spillende så samlet på en disk på PS4. Samlingen består af Uncharted: Drake's Fortune (2007), Uncharted 2: Among Thives (2009) og Uncharted 3: Drake's Deception (2011). Serien har et stærkt ryg, hvor især Uncharted 2 normalt ses som et af de bedste spil nogensinde (96 på metacritic lyver ikke). Men hvordan holder spillende sig i 2015? Og hvordan er kvaliteten af PS4 opgraderingen?

Først og fremmest, er det vigtigt at nævne at multiplayer delen fra U2 og U3 IKKE er en del af denne samling. Dette resulterer desværre i, at 10/10 er umuligt. Multiplayer delen i de to spil var fremragende, og manglen på dem kan tydeligt mærkes. Godt nok kommer Uncharted 4 i 2016, med multiplayer, og betaen til dette er inkluderet her, men det gør lidt ondt alligevel.

Samlingen indeholder derfor kun historiekampagnerne. Alle tre spil er i omegnen af seks til otte timer lange, så hvis medmindre du er villig til at spille spillende igennem mere end en gang, så er der ikke så meget at komme efter. Hvis du dog vil spille dem mere end en gang, så er indholdet rimeligt.

Uncharted er en action-adventure serie, hvor du som Nathan Drake (efterkommer af Sir Francis Drake) går på jagt efter den helt store skat, imens fjendtlige styrker prøver at komme dig i forkøbet. Historierne er tungt inspireret af Indiana Jones filmene, da den har samme fokus på god energi, humor og karaktere.

Skurkene er ikke de mest mindeværdige (med undtagelse af U3), men hovedpersonerne oser af personlighed. Der er et godt samspil mellem alle hovedpersonerne, med utrolig velskrevet og klogt dialog, og fremragende præstationer fra deres respektive skuespillere. Serien har en præsentation, som mange spil ville ønske de havde, og kunne udføre så elegant og mesterligt, som det er her.

De er flotte beviser på, at velskrevet og veldefinerede karaktere kan gøre selv den mest klichéfyldte historie interessant, fordi historierne i serien er i sig selv ikke fantastiske. Der er nogle spændende mysterier, men tilbyder også karaktere der mere virker som fyld, klichéer og et handlingsforløb som man let kan forudse. Især, hvis man har set Indiana Jones.

Spillede følger en nogenlunde ens historie struktur, hvor mange idéer og drejninger går igen. Det er dog stadig veldigt underholdende og mindeværdigt at følge med i, og især Uncharted 3 tilbyder nogle ret interessante idéer der gør historien til seriens bedste, selvom disse idéer ikke bliver fulgt helt til dørs.

Gameplayet er også ret ens undervejs i serien. Alle tre spil er tredjepersons skydespil, med platform elementer og enkelte gåder. Gameplayet i serien har aldrig været originalt, da serien huggede sine action elementer fra Gears of War, platform og gåder sektioner fra Tomb Raider. Men det gør ikke så meget i den sidste ende, fordi spillende er ret sjove at spille.

Dette er til dels takket være variationen. Selvom man praktisk talt næsten ikke laver andet end at skyde, er Naughty Dog dygtige til at skabe interessante sektioner, hvad end det handler om at miste sine våben, introducere stealth, eller en overdrevet action sektion. Man kommer ikke til at kede sig, og næsten alle øjeblikke er mindeværdige (i næsten alle spillende).

Det er også takket være spillendes mesterlige tempo, at det er så godt at spille. Naughty Dog ved næsten præcist hvornår man skal smide forskellige sektioner ind, og hvornår man skal slappe af. Dette har ført til nogle af de mest mindeværdige øjeblikke i video spil, såsom toget i U2 og skibet i U3.

Det skal dog siges, at serien er scripted i stort set alt. Der er ingen frihed til at udforske omgivelser, ingen frihed i hvilken rækkefølge man vil udføre missioner. Du gør det som udviklerne vil have at du gør, uden fleksibilitet. Tilgengæld formår Naughty Dog at få det bedste ud af dette, selvom at scriptingen kan være lidt streng til tider.

Men hvad så med de enkelte spil? Hvordan holder de sig i dag?

UNCHARTED: DRAKE'S FORTUNE:

Uncharted 1 har set grafiske opgraderinger, der bringer det tættere på sine to efterfølgere, samt fået revideret sit ellers tunge sigtesystem, så det spilles mere i stil med efterfølgerne. Den grafiske opgradering er ikke perfekt dog, da der stadig er en masse mudret teksturer, især hvis man kigger ud i horisonten. Her gemmer der sig nogle grimme syn, der står i kontrast til resten af spillet. Dette resulterer i en pænere og bedre spiloplevelse, men det kan desværre ikke skjule at U1 er det svageste led i denne samling.

Der er bare ikke specielt meget variation i gameplay, action sekvenserne føles forholdsvise tamme i forhold til fremtiden, og tempoet er nærmest ikke eksisterende. På trods af sin korte længde på seks timer, kan motivationen til at køre igennem det godt være lidt svær at finde. Det hjælper heller ikke at spillets klimaks er ret tamt.

Dertil hører at sigtesystemet, trods opgraderingerne, stadig ikke når det knivskarpe niveau som i fremtiden. Det føles stadig en smule forkert, selvom det stadig er langt bedre end den oprindelige udgave. Desuden kan kontrollen under platform sektionerne være direkte forfærdelige, da Nate let kan hoppe i døden imod din vilje, eller generelt bare nægte at gøre det du beder om.

Historien er heller ikke noget specielt, men den bliver reddet af et interessant skatte mysterie, og nogle velskrevet og veldefineret hovedpersoner. Også selvom skurkene er lidt tamme.

U1 er ikke et forfærdeligt spil, der er stadig underholdning at komme efter, men det skal mere ses som starten på en idé. Et spil der skal overstås, før man rykker videre til efterfølgerne.

UNCHARTED 2: AMONG THIVES:

U2 er det spil, hvor serien for alvor blev interessant. Gameplayet blev kraftigt forbedret: sigtesystemet var kniv skarpt og platform sektionerne var næsten pletfrie. Spillet var nærmest lysår foran sin daværende to år forgænger.

U2 tilbød også mange storslået sekvenser, der for alvor skubbede grænsen for interaktivitet i historie fortælling og action. Selvom der til tider er quick time events, forekommer ens kontrol ret naturligt, uden at spillet banker en i hovedet med, at man skal trykke på en bestemt knap for at komme videre.

Variationen var også kraftigt forbedret, hvilket resulterede i et hæsblæsende, mindeværdigt og utrolig sjovt spil.

På samme tid kom der styr på tempoet, der nu var både interessant og velbalanceret....for det meste. Spillets svagheder er kapitel 22 og 23, der ikke kun er alt for lange, men indeholder et design der udstiller alle fejlene ved kontrollen. Kapitel 22 udstiller den til tider problematiske platform kontrol, selvom den er markant forbedret i forhold til forløberen. Kapitel 23 viser de værste elementer ved kampene, hvilket inkluderer mangel på checkpoints og fjender, der kan klare adskillige magasiner.

Alligevel er U2 stadig fremragende (imodsætning til bandet), og lever fuldt op til sit ry. Der er få spil som dette, der formår at fange ens opmærksomhed, og som har de samme evner til at mesterligt skrive karaktere, selvom skurkene igen er kedelige, og at historien i sig selv er for klichéfyldt. Dog er klimakset langt bedre.

Den grafiske del af spillet er dog nærmest perfekt. Spillet nyder meget at de renere teksturer, og den knivskarpe billede hastighed på 60 billeder i sekundet. Det er ikke helt på samme niveau som PS4 spil, men det kommer meget tæt på til tider.

UNCHARTED 3: DRAKE'S DECEPTION:

U3 er dog det bedste spil i denne samling. Kontrollen er ikke kun på sit bedste niveau, det er både historien og tempoet også. Denne gang sætter spillet sig som mål, at analysere Nate som person, hvilket der kommer rigtig mange interessante øjeblikke ud af. Det er også en generelt mørkere historie, der ikke er bange for at tage chancer, og mysteriet er let det bedste i serien hidtil. Skurkene er desuden også mindeværdige. Selvom spillet lidt trækker sig tilbage til sine kliché rødder til sidst, og at langt fra alle idéer bliver fulgt ordentligt til dørs, så er det en medrivende og spændende historie.

Tempoet føles også ret perfekt, hvor ingen baner er for lange eller korte, eller har for mange fjender der trækker tiden ud. Spillets storslået øjeblikke er endda mindst lige så gode som i U2, hvis ikke bedre. Det er i hvert fald mindst lige så hæsblæsende og intenst, som U2.

De enkelte situationer er generelt mere gennemtænkte, hvor fjenderne også giver bedre modstand, takket være deres evne til at flankere. Arsenalet er lidt mindre i forhold til U2, men de hjælper med at holde variation i gameplayet. Der er desuden heller ikke nogle øjeblikke der påpeger alle spillets problemer, ligesom U2 havde.

U3 er det spil med den bedste variation, det bedste gameplay og den bedste historie. Så meget mere er der egentlig ikke at sige. Det er det bedste spil i serien og i denne samling. Ligeledes også med grafikken, der faktisk godt kunne forvirres med et PS4 spil til tider.

NYT INDHOLD:

Udover grafiske opgraderinger, så tilbyder samlingen lidt nyt gameplay, i form af tre modes: Explorer, Speed Run og Brutal.

Explorer er en slags very easy mode, ment til spillere som bare vil nyde historien. Det er et godt sted for nybegyndere, der i forvejen ikke er specielt gode til skydespil, men for de fleste vil dette være en ret overflødig mode. Desuden kan man heller ikke tjene trophies i denne mode.

Speed Run er ret simpelt: gennemfør spillet på tid. Uden tvivl inspireret af de adskillige speed runs på Youtube. Selvom spillet har en række irriterende måder at trække tiden på (såsom mellemsekvenser der ikke kan springes over, afhængighed af spillets script), så er det en sjov udfordring at se, hvor hurtigt man kan gennemføre spillet, især når man kan sammenligne tiderne med sine venner (mine tider: U1 = 2:08. U2 = 3:08. U3 = 3:38).

Til sidst er der Brutal, en ekstra sværhedsgrad man låser op for, når man har gennemført Crushing. I denne mode, bliver man dræbt af mellem et til tre skud, og ammunition er ekstremt begrænset, hvor man ofte kun får tre til fem skud af gangen.

Brutal er dog ikke en specielt vellykket funktion. Spillende er simpelthen ikke bygget til en så streng sværhedsgrad. Spillet går lidt imod sin egen idé, da det lave antal af ammunition tvinger en til at gå efter headshots, men ofte bliver man dræbt lige så snart man sigter på en fjende, når man er bag dække. Dette er især slemt i U3, med fjender der er ekstremt dygtige til at flankere fra alle sider, hvilket let kan tvinge en fast i den samme sektion i adskillige timer.

Spillendes scriptede øjeblikke er dog de værste eksempler, hvor U1 har de fleste. Jagten i kapitel 3 er ofte afsluttet før den begynder, da spillets script dikterer at man bliver ramt af ca. 2 skud i starten. Man må derfor håbe på at være heldig nok, til at kunne overleve to skud. Det samme gør sig gældende med biljagten i kapitel 7, hvor man ikke engang har nogle muligheder for at gå i dække. Her bliver det også afgjort af held, om hvornår de forskellige biler dukker op og hvornår de skyder.

Kapitel 22 har dog det værste eksempel, hvor scriptet igen efter en quick time event dikterer, at man skal rammes af to skud, dog denne gang før man overhovedet får kontrollen tilbage over Nate. Ligesom i kapitel 3, er man afhængig af held.

Der er intet galt med en høj sværhedsgrad, så længe spillet er designet til det. Det er bare ikke tilfældet her, hvor udviklerne bag remasteren hverken har tænkt denne mode ordentligt igennem, eller playtestet det ordentligt. Disse problemer er ting, der ville dukke op i eventuel playtesting. Det føles belønnende at gennemføre spillende på Brutal, men det kan godt ende med at koste et par kontrollere. Spillende er simpelthen ikke bygget til det.

KONKLUSION

Uncharted samlingen er en meget vellykket samling. Alle tre spil har fået pæne grafiske opdateringer, og de er stadig ret sjove at spille. Dog bliver man mindet om hvor dårligt U1 har holdt sig gennem årene. Det er i hvert fald ikke lige så godt som man måske husker.

Men U1 skal på en måde bare overstås og ses som en bonus. U2 og U3 er de spil, hvor serien for alvor begynder at definere historiefortælling og gameplay i video spil. At multiplayer delene mangler gør desværre ondt på samlingen, ligeledes at det nye indhold ikke er så veludført eller gennemtænkt.

Men hvis man aldrig har spillet denne serie før, kan det kun anbefales at man starter her. For fans er der ikke så meget at komme efter, udover følelsen af at spille det på sin PS4, og naturligvis de grafiske opgraderinger. Men man har gode oplevelser at vente i denne samling, det kan ikke benægtes. Nu venter vi så bare på Uncharted 4!