Dansk
BRUGERANMELDELSE

The Order: 1886

Skrevet af: Nike   2015-02-28

14 måneder inde i de nye konsollers leve tid, er det svært at få øje på de helt specielle titler. De bedste spil indtil videre er enten udkommet på last-gen sammentidigt, eller er HD opgraderinger af last-gen spil. De få ekslusive spil der har været, har enten været skuffende eller fine nok. Der mangler de spil, der får en til at sige "Se, det var pga. dette spil, jeg købe de nye konsoller".

Og hermed er det tid til The Order: 1866. En af de helt store spil i Sonys katalog, som man har håbet kunne få tingene til at lyse lidt mere op. Der har dog været stor grund til bekymring, efter middelmådige previews, begrænset gameplay og senest tale om spillets korte levetid, på fem timer. Ikke specielt lovene, men man skal altid være åben over for tingene. Det siger min mor i hvert fald.

Spillet foregår i London, anno 1886. Dette er dog et anderledes London, hvor der for alvor er gjort teknologisk fremskridt, med ting som Zeppeliner og trådsløs kommunikation, samt højt teknologiske våben.

Du spiller som Sir Galahand, der er den del af ridderne af det runde bord, der fortsat har eksisteret lang tid efter Kong Arthurs død. Riddernes arbejde består i at opretholde fred og orden, samt jage og dræbe varevule agtige monstre, kendt som Half-Breeds. I 1886 har de mere end nok at se til, eftersom der dukker flere og flere Half-Breeds op og en rebel gruppe terroriser London.

Historien i The Order er en man har hørt før. Det er en typisk konspirations historie, der ikke fører nogen overraskelser med sig.

Den har dog positive elementer, såsom karaktere der har fantastisk skuespil bag sig, og et sindssygt spændende univers. Der er mange interessante ting i den, som f.eks. hvor længe ridderne har eksisteret, deres formål og deres plads i samfundet. Det er et univers man vil lære mere om, og som man gerne vil se mere af.

Desværre gør spillet ikke så meget ud af det. Det er en fantastisk baggrunds historie, der desværre ofte bliver smidt til siden, til fordel for dens typiske kliché handling. Der er så mange hentydninger til en større sammenhæng, og endda øjeblikke af genialitet og brilliante idéer. Men spillet gør bare ikke noget med det.

Ligeledes er karakterende ikke specielt interessante. De er omvandrende klichér, med peronligheder der er set en million gange, og fuldstændig blottet for karakter udvikling. Udviklerne var vist bange for, at vi ville komme til at holde af karakterne.

Og naturligvis har spillet også en forfærdelig slutningen, der kommer meget pludseligt, efterlader alle plot punkter uforløst og bygger op til en fortsættelse. Du ved, den væreste slags slutning. Men nu er det jo video spil anno 2015. Næsten alle udviklere har glemt hvordan man laver en tilfredsstillende slutning.

Hvad så med gameplayet? Er det virkelig så begrænset som man har hørt? Ja, det er det.

Dette er et spil hvor handlingen er i front, og ingen ofring er for stor. Derfor foregår en del af spillet sådan her: Du går ned af en korridor (og med det mener jeg at gå laaaaaaaaaaaaangsomt), ser en mellemsekvens, går lidt længere, ser endnu en mellemsekvens der måske har en quick time event, så skyder du på et par fjender, og så har du mellemsekvensen igen.

Man bliver overfaldet med dem konstant, og man kan ikke engang springe dem over. Du SKAL opleve dens kliché historie, og du SKAL se de fantastiske smukke korridorere. Man kunne nærmest kalde spillet for Walking Simulator. Og mængden af quick time events gør at man bliver i tvivl om, om man egentlig ikke bare sidder og spiller en pænere og dårligere udgave af Heavy Rain.

Der er bestemt intet galt I at have quik time events, men The Order bruger dem alt for meget. De er så uinteressante, og kræver ikke den samme finesse som f.eks. Heavy Rain, der formåede at gøre sine QTE næsten lige så udfordrende, som hvis man skulle udføre den pågældende handling i virkeligheden.

Hvad der heller ikke hjælper, er hvor begrænset og lineært spillet er. Du må nærmest ikke trækket vejret, uden spillet giver dig lov, og der er absolut ingen plads til at udforske strategier eller gøre brug af forskellige våben. Ligeledes kan man dårligt være interaktiv med spillets verden, medmindre det er en del af en mellemsekvens.

Det kunne have været tilgivet, hvis kampagnen havde interessante øjeblikke, men det har den ikke engang. Der er ikke så mange mindeværdige scener, kampangen er nærmest udelukkende en lang korridor man går igennem, med nogle skydekampe her og der, samt to snige sektioner.

Spillet prøver et par gange med nogle gode gyser sekvenser, men dem er der kun to af. Hvis bare spillet havde givet at være lige så kreativ, som her, så havde vi fået et bedre spil.

Og selv på trods af dette, så har udviklerne åbenbart ikke formået at have nok idéer til at fylde spillet ud. Ens kampe imod Half-Breeds gentager sig mindst tre gange igennem spillet; kampe som kan vindes ved blot at stå i et hjørne, og skyde på det der nu løber imod dig. Spillet genbruger endda den præcis samme QTE sekvens et par gange.

Det skriger af udvikler genveje, og hjælper ikke ligefrem i et spil, der i forvejen ikke tilbyder særlig meget. Om det virkelig er mangel på idéer, eller pga. grafikken er et godt spørgsmål.

Spillets skydekampe er fine, men ikke noget særligt. Du har set og prøvet det før. Nogle steder bedre, andre steder værre. The Order befinder sig midt imellem godt og dårligt. Det er lidt meh, men det virker.

Spillet har endda nogle ret kreative og interessante våben, men de ofte smidt til siden til fordel for de typiske maskine gevær og pistoler. Spillet er meget sparsomt med de interessante våben, hvor det modsatte ellers kunne have gjort spillet bedre. Men det var åbenbart for meget forlangt.

Action sektionerne mangler desuden også variation. Mange af dem føles ens, og det eneste trick spillet har i ærmet, er at smide en kulge svamp efter dig, der enten har en granat kaster, shotgun eller maskine pistol. Igen virker det enten som om, at grafikken er i vejen eller udviklerne er idé forladte.

Så hvad vi har her, er en kampagne der er prop fyldt med quick time events, dikterer alt og mangler idéer. Dens få interessante idéer kommer sjældent, og spillet ser sig nærmest tilfreds med at være middelmådigt. Det går udfra, at vi accepterer spillets formål med at historien kommer i første række, men når historien i sig selv ikke engang er særlig god, så bliver det for alvor grimt.

Spillets længde har været en debat længe. Nogle kan gennemføre det på fem til syv timer, hvor andre har brugt længere. Jeg brugte ca. 9 timer, og jeg gik efter alle samle objekter (som er ret lette at finde). Spillet har intet at låse op for, intet multiplayer, ingenting udover kampagnen. Selv spillets trophies er lette, og man har højst sandsynligt platin når man har gennemført spillet.

Det er som om, at udviklerne har gjort hvad de kunne, for at man kun skulle spille det en gang. Eller måske gøre folk en tjeneste, så de kan sælge spillet bagefter og tjene lidt mønt ind.

Hvad der dog ikke kan sættes en finger på, er spillets grafik, for hold da op hvor er det fantastisk! Mængden af detaljer, skygger, lys effekter, alt ser så fantastisk smukt ud. Selv alle glas overflader har realistiske reflektioner, og billede hastigheden er endda flot.

Billeder og videoer kan ikke vise det perfekt, man er nødt til at opleve det på egen hånd. Det tilføjer endda noget af det eneste der er interessant ved spillet. Man bliver mere spændt på hvordan tingene ser ud, fremfor hvordan det er at spille, og det siger lidt.

Det er sådan som vi håber/forventer at spil ser ud på den nye generation. Og det giver håb for fremtiden, fordi fremtidige spil kan kun blive mindst lige så flot, hvis ikke flottere.

Lyden er også meget flot udført. Musikken er stemningsfuld og passende, lyd effekterne er lækre at høre på, og stemmeskuespillet er fantastisk. Bare en skam at deres materiale ikke er bedre, dog kan man ikke anklage spillet for at have dårlig dialog.

The Order: 1886 har egentlig kun et formål: at vise hvor flot et PS4 spil kan blive. Den opgave lykkedes så sandelig også, men det er på bekotning af stort set alt andet. Man kan fornemme, at udviklerne håbede på at den gode grafik var nok til at lave et godt spil, og at det alene ville klare skærende.

Det er det bare ikke. Fantastisk grafik eller ej, så falder det hele sammen hvis spillet ikke er specielt sjovt at spille, og det er The Order altså ikke. Det er alt for begrænset, og virker mere intereseret i at tage kontrollen fra dig, så du kan nyde grafikken, fremfor at have det sjovt. En tech demo, med nærmest intet at tilbyde.

Det er et portefølje for spillets grafisike designere, og intet andet. Et flot portefølje, men ikke meget mere end det.

Samlet karakter: 7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10