Dansk
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed: Rogue

Skrevet af: Nike   2014-12-16

Tid til nummer to! Som du nok har bidt mærke i, så er der rent faktisk kommet to Assassin's Creed spil i år. Den officielle grund: Unity kunne ikke fungere på PS3, uden at måtte undergå drastiske nedgraderinger. Den uofficielle grund er sikkert: Vi kan ikke efterlade last-gen folkene, men på denne måde kan vi få dobbelt så mange penge!
Derfor sidder vi nu med Assassin's Creed: Rogue. Oh well, lad os bare håbe at det i det mindste bare er en smule bedre end Unity.

Spillet foregår efter AC4 men før AC3. Du spiller som Shay Cormac, en Assassin, der kommer i problemer med denne gruppe. Han er ikke enig i deres metoder, og skifter derfor over på Templar siden, hvor han nu begynder sig mission for at stoppe dem.

I nutiden (ja, Rogue har faktisk nutiden med!) er det dig, der skal undersøge Shays minder. Dog indeholder hans minder en korrupt fil, der sætter Abstergo Entertainment i lockdown. Det er nu op til dig at gennemføre Shays minder, og få alt i Abstergo Entertainment til at virke igen.

Overraskende nok, så er historien ikke helt så ringe endda (selvom det har et par problemer). Shays historie er interessant at følge med i, og har endda nogle ret mindeværdige øjeblikke. Der venter desuden også et par overraskelser, hvis man har spillet nogle af de tidligere spil.

Shay er også i sig selv en ret god karakter, og let den bedste hovedperson i serien, siden Ezio. Man føler faktisk for ham, og han er meget veludviklet og sympatisk. Selvom han er Templar, er han ikke glad for de ting han skal gøre imod sine gamle kammerater, og det gør kun disse scener endnu bedre. Han er en interessant og mindeværdig karakter.

Selv nutiden har sine interessante øjeblikke, selvom det meste af det er gemt væk, bag en side mission. Der bliver tilføjet nogle interessante ting til AC universet, og så har den nogle interessante forbinder til Unity.

Der er dog stadig et par problemer.

Handlingen er til tider ret forhastet, og som i alle tidligere AC spil, er slutningen ret undervældende, og man får stadig mest ud af det, hvis man har spillet tidligere spil i serien.
Det skal dog lige siges her til sidst, at det er bedst at spille Rogue først, før man går i gang med Unity, hvis man vil følge spillet kronologisk set. Men ellers gør det ikke den store forskel.

Har man set billeder og videoer fra spillet, sidder man nok med denne tanke: "Er det ikke bare AC4 om igen?". Og jo, det er det sådan set. Lige fra skibskampene, til våbnene, side quests, kontrol og endda menuerne. Selv nutidsdelen genbruger de præcis samme omgivelser og styring.

Dette betyder, at man stort set leget pirat. Du sejler rundt på to forskellige omgivelser: River Valley og North Atlantic. Dog har man et tredje område, New York, hvor man ikke kan sejle. Hvert område er fyldt med områder, der gemmer på missioner og samle objekter. Ude på havet kan man desuden kæmpe imod andre skibe (som man også kan overtage), og opgradere sit eget skib. Man kan desuden også jage dyr.

Der er dog et par mortifikationer.

Nyt til dit arsenal er et lydløst gevær, der kan affyre tre slags dart pile: en der får fjender til at falde søvn, en der får dem til at angribe deres egen, og en med et kanonslag. Der er desuden også en granat kaster.

Skibet har fået et par nye våben, i form af øl tønder som man kan smide om bag en og et kæmpe gevær. Fjender kan desuden også prøve at overtage dit skib, dog sker dette så sjældent at man næsten ikke engang opdager, at dette er muligt.

North Atlantic tilbyder også isbjerge, som man kan skyde i sænk for at skabe bølger, men de har ikke rigtig nogen effekt på skibskampene. Sne gør dog, at man kun kan holde sig i vandet i et bestemt stykke tid, før man langsomt begynder at fryse ihjel.

Den mest interessante nye del, er dog assassanation interception. Her skal man finde det mål, som Assassin's vil dræbe, hvorefter du skal finde de Assassin's og dræbe dem, før de dræber deres mål. Det er simpelt, men det er alligevel ret sjovt at prøve dem. Også selvom de godt kunne have brugt lidt mere udfordring.

I sammenhæng med dette, er der også Assassin's som er efter dig. De er ikke i alle områder, men i de områder hvor de er, kan de angribe dig når som helst, og gemme sig over alt. Man bliver dog advaret, i form af lyd effekter og indikationer på skærmen.

Det er faktisk ret sjovt at være varsom efter dem, og de er med til at gøre gameplayet mere interessant.

Men disse ting laver ikke om på, at dette i virkeligheden burde hedde Black Flag 2. I gamle dage ville dette være en udvidelses pakke, men i dag er det et fuldt spil, i et forsøg på at få folk til at købe to spil. Men her kommer den ultra chokerende drejning: Rogue er LANGT bedre end Unity!

Rogue er bare generelt bedre designet end Unity. Verdenen er mere varieret, og der er utrolig meget at tage sig til. Men det er også selv i basale funktioner, som at kunne fløjte for at lokke fjender hen til dig, som underligt nok manglede i Unity. Rouge understreger yderligere, at Unity er et skridt tilbage for serien.

Men mest af alt, så er det stadig rigtig sjovt og belønnende at spille, og så endda med bedre kontrol end Unity (selvom Shay ikke altid vil gøre som man beder om). Skibsdelene alene er bedre end Unity, også selvom havet ikke er lige så levende som i Black Flag.

Det skal også siges, at spillet ikke har nær den samme mængde af fejl og spil-ødelæggende glitches, som Unity har. Jeg oplevede i hvert fald ikke rigtig noget, udover at en død britisk soldat bevægede sig direkte videre til sit næste liv, hvor han var en breakdancer.

Det skal desuden også siges, at spillet ikke tilbyder nogen form for multiplayer overhovedet. Overraskende, når man tænker på seriens stigende multiplayer fokus, men det giver også rare minder til AC1 og AC2, før der kom online. Og så bliver man heldigvis ikke tvunget til at bruge Uplay (selvom det kan give dig våben, der egentlig ikke er nødvendige) eller andre ligegyldige mobil apps, og det kan kun være et stort plus.

Rogue har dog stadig nogle problemer.

Det er lidt skuffende, at Shay ikke føles anderledes at spille som, eftersom han er en Templar. Man har ingen Templar angreb eller noget, bare de sædvanlige muligheder man altid har haft.

Desuden er historien også overraskende kort. Hvor de andre AC spil som regel har tolv sekvenser (dog med få undtagelser), så har Rogue kun seks. Desuden begynder spillet først rigtigt at åbne sig op, når man har passeret sekvens 3. Man skal altså halvvejs ind i spillet, før spillet holder op med at smide tutorial efter dig.

Spillet tager dog stadig ti timer at gennemføre, men det også fordi man er nødt til at stoppe op, og opgradere Shay og skibet. Vil man have alt, kan man sagtens forvente at bruge omkring 30+ timer.

Når man tænker på, at AC:R er et last-gen spil, så leverer det stadig nogle pæne øjeblikke. Disse kommer gennem omgivelserne, der er flotte og varieret at se på. Det er en fryd at udforske spillets verden, ligesom det var i Black Flag.

Spillet har endda en mere stabil billede hastighed end Unity, og det siger egentlig meget, gør det ikke?

Karaktere ser også fine ud, men de kan naturligvis ikke måle sig med Unity's karaktere.

For resten Unity: så læs lige med her: AC:R har en franskmand med i spillet, og han snakker faktisk engelsk med FRANSK accent! Hvordan kan last-gen udgaven få styr på det, når du ikke kan!?

Stemme skuespillet er generelt ret godt, og musikken er fin og meget passende.

Det føles virkelig underligt at sige, med Assassin's Creed: Rogue er et last-gen spil, der er langt bedre end next-gen udgaven. Rogue føles bedre, tilbyder mere, har en mere interessant historie og karakter og er generelt bare sjovere. Det er ikke et fantastisk spil, og der bliver da trukket lidt i karakteren pga. dens mangler, og det faktum at det egentlig er en Black Flag udvidelse.

Har man kun råd til et AC spil i år, er Rogue det man burde gå efter.

Men det siger alligevel lidt, når blot en udvidelse af sidste års spil er bedre end den udgave, der skulle bringe serien ind i den nye generation og føre serien videre. På mange måder har Ubisoft skabt et passende billede af forholdet mellem last-gen og next-gen, et år efter next-gen ankom:

Next -gen er stadig i gang med at finde fodfæste, og de fleste spil på dem indtil videre har både skuffet, eller været undervældende. Last-gen har stadig et mere sikkert greb, hvad angår kontrol. Det ikke for sjov, at en del last-gen spil bliver portet til next-gen.

Samlet karakter: 6.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10