Destiny

Du vågner op med et gisp, med lyset fra solen der blinder dine øjne. Jorden er tørt og hårdt under dig, med græs der kilder dine fingre. Langsomt sidder du op, og ser rundt omkring dig. Bygninger er forladt, med biler der har rustet i årevis. Et højt brøl fanger din opmærksomhed, og hurtigt er du på dine fødder. Du prøver du at gå imod en af bygningerne, mens krager skriger i dine ører når du går forbi. Du må væk herfra.

Destiny blev omtalt meget i medierne, da trailer efter trailer fik spillere til at være utålmodige og spændt med hvert minut. Bungie, producerne af Halo, har beskrevet Destiny som en helt nyt genre og som et MMOFPS, aka, førstepersons-skydespil og et multiplayer-onlinespil. Ikke kun det, men det involverer også action og Sci-fi.

Historien begynder med en fortælling om, at menneskerne har opdaget en mystisk orb, som de kalder The Traveler. En orb er en sfære, men nogle spekulerer, at det også er et levende væsen. Ved opdagelsen af the Traveler, vækkede den en 'guldalder' af teknologi og udforskning af menneskeheden. The Traveler bosatte sig ved Mars, og menneskerne begyndte at bygge en by omkring den. Guldalderen ville vare i århundrede, men der var mørke, som gemte sig i skyggerne. Det varede ikke længe før menneskerne faldt i kamp mod fjenderne, som ville ødelægge the Traveler. Men der er nogle få, som kan overkomme det mørke. Du er en Guardian, lyset i mørket. Du er menneskets sidste håb.

Det første i Destiny man laver, er at vælge hvilken race og klasse man ønsker at spille som. Man kan vælge mellem tre forskellige klasser; Titan, Warlock og Hunter. Hver har deres egen specielle evner, som de kan opgradere gennem spillet. Titan kan bedst beskrives som en warrior, som kan beskytte sig selv, og lave en stor mængde af damage omkring ham. Warlock kan anerkendes som en troldmand, hvor dens evner er langt stærkere end dens våben. Troldmandens liv regenerer også langt hurtigere. Til sidst er der Hunter, som gør ekstremt høj skade med et specielt våben, som de kan aktivere. Udseende af sin figur gør dog ikke meget forskel, da figuren for det meste alligevel har en hjelm på. Det gøres dog meget bedre end Halo, hvor man kun kunne skifte køn og farven af sit udstyr.

Allerede ved de første fem timer jeg har spillet, virker ikke kun historien, men også missionerne meget kedelige. I starten får man en companion som hedder Ghost, som er en lille hjælper. Ghost hjælper dig gennem spillet. Den informerer dig, om der er fjender i nærheden, lyser mørke områder op og fortæller dig forskellige ting. Men har vi ikke set det før? Tja, så kan man tænke på Wheatley fra Portal 2.

Missionerne er mere en pligt end et eventyr, eller noget som man gør for sjov. Man går fra punkt A til punkt B, mens man skyder rumvæsener og robotter på vejen. Når man er så nået til punkt B, skal man beskytte sin Ghost, mens den reparerer eller scanner noget. Ved hver mission, har slutningen altid en bølge af fjender og en bossbattle. Oftest er en ny mission på et af de gamle steder, som du allerede har været igennem. Man skal bare følge ruten, så er man der allerede. Der er ingen grund til at udforske de andre steder, med mindre for at plyndre i kister for våben eller penge, som er spredt rundt omkring. Det er slet ikke ligesom Borderlands, hvor man har mulighed for at gå rundt for at finde flere sidemissions og bedre/legendariske våben. Hver gang man også skal starte en ny mission, skal man først ud af planeten, og så tilbage igen. Ville det ikke være nemmere bare at gå derhen til fods eller på sin flyvende rummotorcykel, i stedet for at glo på loadingscreenen?

Selve plottet er meget kliche og fladt, da man skal dræbe aliens og redde verdenen/planeten fra det onde/mørke. Vi har set det før. Hvis man nu ville tage alle cutscenes og loadingscreens væk, ville spillet være utroligt kort. Derfor bruger Bungie et lille trick; nemlig at trække tiden ud. Desuden har fjenderne meget uoriginale navne, som The Fallen og The Hive, mens du selv bliver kaldet Guardian.

Fjenderne er i det mindste meget irriterende. Rumvæsnerne charger dig i en stor mængde, eller de gemmer sig bag en mur, kun for at skyde dig når du dukker frem. Ved hver boss har man følelsen af, at så snart du har ødelagt deres skjold, gemmer de sig for at recharge det. Ikke kun det, men man bruger en stor mængde af ammunition på dem. Her begynder man allerede at knibe øjenbrynene sammen, bare for at skyde på den samme boss i 20 minutter. Sammenlignet med Halo serien er det nemt at huske, hvilke fjender gør hvad. Spillet bliver endnu mere besværligt, når man dør ved bossen eller ved bølgen. Tja, så kan man jo starte fra sit sidste checkpoint, og gå gennem den besværlige skov af fjender en gang til.

Men der er stadig den lille gnist i spillet, der bare får dig til at blive ved med at spille. Selv når slutningen af missionen kan være besværligt, har man bare lyst til at gennemføre den. Musikken i baggrunden adder også op på spændingen, når du udforsker en forladt grotte, med grafikken i detaljerne på planeten, der suger dig ind i universet. Hvert planet har et unik design, der virkelig giver en stemning i atmosfæren. Evnerne som din figur har, samt våben og udstyr du bliver belønnet med i hver mission, får spillet til at være bedre. Og for hver gang du kommer i højere level, bliver dine evner kun stærkere. Noget udstyr kan dog kun åbnes, når man køber en speciel kode i spillet. For at få penge, finder man enten kister, eller dræber aliens. Det er meget nemt, og definitivt værd, da det få dig til at være stærkere.

Bungie kunne dog havde gjort et meget bedre arbejde på Destiny, selvom der blev brugt masser af penge for at lave dette spil. Måske havde Bungie ret, da de beskrev spillet som et helt nyt genre, men spillet mister hurtigt gnisten.

Hvis du forventer at spillet lever op til dine forventninger med en god storyline, ligesom i Halo eller Borderlands, kan du glemme det. Men hvis du vil opleve et godt multiplayerspil, PvP match eller en co-op med dine bedste venner kan det klart anbefales.