Destiny

Bungie's længe ventede "shared-world-shooter" er endelig kommet, men lever den op til forventningerne?

Første gang vi så noget til Destiny, var helt tilbage i 2009. Her kunne man i Halo 3: ODST få et lille glimt af hvad Bungie var i gang med. "Destiny Awaits" stod der med fed skrift på væggen og lige nedenunder var der et billede af jorden med en mystisk, flyvende rund kugle over sig. Siden dengang har spillet været omtalt meget i medierne og nu hvor det endelig er her er jeg skuffet, men også overrasket og glad.
Det første man skal gøre i Destiny er at lave sin Guardian. I det indgår at vælge sin class, her har man tre muligheder. Enten kan man vælge at være en Titan, som er en slags Warrior eller Tank, med en kolossal mængde liv. Så er der Hunter, der en slags Assassin eller Rouge, med abilities der tillader at gøre ekstremt høj skade på enkelte fjender, på bekostning af liv. Til sidst er der Warlock, en form for troldmand, der afhænger meget mere af sine evner end sine våben. Det var den anden nævnte class der blev valgt, så det er den class anmeldelsen bliver skrevet ud fra. Efter ens class er valgt skal man vælge mellem tre forskellige racer: Mennesker som ikke behøver en forklaring, Awoken der er en form for elverfolk med kridhvid hud, eller Exo der bare er menneskelignende robotter. At vælge en race er mere et kosmetisk valg, så det påvirker ikke gameplayet på nogen måde. Det ville dog have været en fed feature, at hver race havde en speciel passiv evne eller ability. Der er også rig mulighed for at give sin karakters ansigt en masse detaljer, det gør dog ikke den største forskel da man har hjelm på hver gang der er en cut-scene. Og samtidig er cut-scenes alligevel en sjælden ting i Destiny.
Baggrundshistorien for Destiny er meget klar og enkel. Den mystiske flyvende kugle som der blev nævnt før er ikke kun et objekt, den er et levende artefakt kaldet: "The Traveler". "The Traveler" kan skabe overnaturlige sci-fi byer og robotter, og har dermed sørget for at menneskene kan lave byer på alle planeter i vores solsystem. Den periode hvor de byggede alt betegnes som "The Golden Age". Men "The Traveler" har en fjende, en fjende som har forfulgt den i mange år og til sidst fandt denne mørke fjende "The Traveler". Og nu er historien nået til der hvor Destiny starter, 700 år frem i tiden for at være præcis. Jorden, månen, Mars og alle de andre planeter som menneskene byggede på er blevet overtaget af den mørke fjende og det eneste sted hvor man kan være i fred er "The Tower". Nu er "The Traveler" ved at dø og det er din opgave som Guardian at redde verden.
Selvom de første ti minutter af spillet går ud på at forklare ovenstående, så er resten af spillet utroligt fattig på historie. "Embark on an epic adventure with rich cinematic storytelling..."(Dansk: "Tag med på et episk eventyr med beriget filmisk historiefortælling") skriver Bungie på deres Destiny hjemmeside, men som spiller føler man ikke rigtigt at det er sandt. Kun i introen mærker man at det er sandt og det er virkelig ærgerligt. For på grund af al hypen forventede man en særdeles god historie, men den forsvinder bare langsommere og langsommere hen jo længere ind i spillet man kommer. Peter Dinklage, der lægger stemme til din trofaste Ghost, er også noget tør at høre på. Det lyder som skolefremlæggelse hvor eleven ikke har forberedt sig og bliver nødt til at læse op fra sit papir. Sandsynligvis det der var meningen fra udviklerens side, da det er en robot. Men alligevel, bliv dog lidt overrasket i stemmen Dinklage. Så hvis det var historien og den 'gode' voice-acting man kom for i Destiny, burde man nok få pengene tilbage. Hvis det dog derimod er noget andet man forventede, så burde man blive hængende.

For er der noget man ikke kan gøre andet end at beundre så er det Destiny's grafisk flotte verden. Den første planet du får lov at løbe rundt på er jorden, her er der et øde landskab med bakker, klipper, ruiner og rustne biler. Det er ikke særligt originalt at sætte et postapokalyptisk spil i Rusland, men flot det er det da. Derefter får vi lov at rejse ud i rummet først månen, så Venus og til sidst Mars. Alle planeter er på hver sin vis flotte og specielle. På månen er der f.eks. en let tyngdekraft ergo kan man hoppe højere, mens man på planeter som jorden og Venus ikke kan hoppe ligeså højt. Det er sådan nogle små fine detaljer der viser at udviklerne har gjort sig umage.

Selv om man gør sig umage på så små detaljer, så er det vigtigste stadig at have et godt gameplay. Og Bungie kan skam deres kram. Gameplayet føles som en blanding af Call of Duty og Halo, og det ment som en god ting. Man tager sigte på venstre trigger, skyder på højre trigger, kaster en granat på venstre bumper, melee på højre bumper og jeg kunne blive ved. For at gøre en lang historie kort: alt sidder som det plejer på en FPS, med undtagelse af melee knappen. Og hvis layoutet for knapperne ikke behager den individuelle spiller, kan man altid ændre det.
For singleplayer delen er AI'en ikke den bedste, den er ikke dårlig, den har bare nogle småfejl. Det kan f.eks. være at man gik et skridt for langt tilbage og så ville fjenden automatisk vende om, selvom den kun var en halv meter fra ens Guardian. Hvis man så går frem igen vil den løbe efter dig, og sådan kan man bare blive ved. Det gør AI'en dog ikke i multiplayer delen, altså strike missions der er ligesom Dungeons i World of Warcraft, der vil den følge dig til verdens ende. Det får en til at undre sig over hvorfor det ikke er den samme AI der bliver brugt begge gange. Men udover en halvdårlig AI, så fungerer alt fabelagtigt. Det kan dog hænde at man nogle gange helt klart rammer en modstander i brystkassen, men det bliver taget som et headshot. Det er noget jeg dog kun har oplevet to-tre gange igennem hele gennemspilningen.

Singleplayer delen mangler også noget diversitet, de forskellige missioner kan godt minde lidt for meget om hinanden. Enten skal man løbe et sted hen og dræbe nogle fjender, ellers skal du løbe et sted hen, beskytte noget, og dræbe nogle fjender. Det kan også være at du skal løbe et sted hen, lade din Ghost pille ved noget, og dræbe nogle fjender. Det bliver lidt ensformigt, men det ændrer ikke på at det stadig er morsomt at få en fjendes hoved til at eksplodere. Som sagt tidligere er Dinklage's stemme meget tør, men han siger dog alligevel noget nyt ved hver mission, så helt kedeligt bliver det ikke.

Som sagt tidligere så er strike missions det samme som Dungeons, men i forhold til World of Warcraft så kræver det lidt at man spiller med venner eller bekendte i Destiny. For hvis man ikke gør det så dør man, meget. Og det er der at Destiny falder lidt til jorden. Fordi hvis man ikke har nogen venner med den samme konsol, nogen der har spillet, eller bare ikke har nogen venner overhovedet, så bliver det lidt svært at få det hele ud af spillet. Men samtidig er det dog alligevel muligt at få nye venner over Destiny, folk som kan finde ud af at koordinere et hold, at lede et hold. Og på den måde kan man vinde en Strike mission, men det sker aldrig, så det er vel bare drømmetænkning.

Crucible derimod, er noget helt andet. Det er her at ens evner for alvor bliver sat på prøve, for Crucible er nemlig lig med PVP. Der er 6 gamemodes inden for Crucible, men der er kun blevet prøvet to af dem, så det bliver skrevet ud fra det. I den første gamemode, der hedder Control, går det ud på at have kontrol over så mange baser i banen som muligt. Der er 3 baser og man skal bare stå inden for en cirkel rundt om basen, for at overtage den. Jo længere tid man har en base og jo flere baser man har, desto flere point får man og det hold der har flest point til sidst, vinder. Den anden gamemode hedder Clash og er bare en helt normal omgang Team Deathmatch. Begge gamemodes er utroligt simple og utroligt sjove. I Destiny's Crucible er der ikke level opdeling, her bliver man bare enten gjort bedre hvis man er lavt level eller dårligere hvis man er højt level. Det gør at det er lige meget om man lige er begyndt eller har spillet siden midnat på launch day, alle har en chance.

Så selvom Destiny svigter lidt på præmissen, så kan man ikke andet end at beundre det. Det utroligt godt udførte gameplay, den imponerende grafiske verden, de fine små detaljer og den utroligt sjove Crucible PVP. Alt dette bidrager bare til, at man utroligt nemt bliver afhængig.

+ Godt gameplay, fantastisk grafisk verden, god Crucible PVP, fine detaljer.
- Skuffende historie, tør Dinklage, halv dårlig AI.