Endnu et år, endnu et Call of Duty. Godt nok var jeg positivt overrasket over Black Ops 2, der faktisk prøvede at gøre noget nyt med serien, men det præsenterede også en ubehagelig rytme. Når Treyarch laver et COD spil, er der grund til at holde øje. Når Infinity Ward (der oprindeligt skabte serien) lavet et COD spil, så ved vi hvad vi får.
For at være ærlig, så snuppede jeg kun dette spil af ren og skær nysgerrighed. Havde egentligt tænkt mig at springe over i år, men da jeg havde muligheden for en billig PS4 udgave af det, tog jeg alligevel chancen. Lad os kigge på Call of Duty: Ghost.
HISTORIEN:
Spillet foregår i en nær fremtid, hvor hele Syd Amerika har slået sig sammen, en faktion der bliver kaldt The Federation. De er blevet en global supermagt, hvilket fører til at de angriber og overtager Central Amerika. Her møder vi Logan, der sammen med sin bror Hesh og far Elias kæmper imod The Federation. Tingene ændrer sig drastisk da de møder og bliver indlemmet i den legendariske kommando enhed, kendt som Ghost.
Jeg gentager det samme spørgsmål, som i min anmeldelse af Modern Warfare 3: Hvor pokker skal jeg dog begynde? Eller, et godt er måske Ghost enheden.
Lige så snart spillet begynder, bliver man nærmest overfaldet med hvor sej denne Ghost enhed er. Vi hører om deres evner, hvilket spillet beskriver som nærmest overnaturligt. I praksis er de dog ikke bedre end enhver anden militær enhed. Deres mantra om at de kan klare alt bliver hurtigt ødelagt, da man i starten skal redde en af deres medlemmer, som er taget til fanget. Øhm, jeg troede de var de bedste, og kunne klare alt?
Det hjælper heller ikke, at man aldrig lærer dem at kende. De har navne, men det er så let at glemme fordi de føles så ens. Spillet gider ikke engang give dem personlige kendetegn, og gemmer altid deres ansigt bag masker. Det føles som en kedelig og tynd karakter, der er blevet klonet, som om at forfatteren ikke gad definerede dem som karakter. Det er altså forventet, at vi føler for dem på baggrund af deres ry, som bliver ødelagt lige så snart man møder dem.
Den såkaldte Invasion er også værd at sætte spørgsmåls tegn ved. Hvorfor har The Federation invaderet USA? Godt spørgsmål, så langt tror jeg ikke forfatteren tænkte. Det bliver i hvert fald aldrig forklaret. De har bare gjort det, og det var endda legende let.
De overtager USA gennem et missil satellit ved navn Odin, der kan angribe flere steder på en gang med atom bomber. Ja, som om USA ville slippe af sted med det, men i spillets logik er det okay, fordi MURICA! Men at The Federation så bare direkte, nærmest uden modstand, kan trænge ind og overtage systemet, så er der et eller andet galt.
Og efter ti år, hvordan kan krigen så stadig være i gang? I hver enkelt af spillets missions er amerikanerne på alle måder stærkere, i overtal og teknologisk overlegne, så hvordan kan The Federation ikke være sparket ud af USA? Det ville have hjulpet lidt, hvis spillet bare havde gidet forklare hvordan livet under invasionen er.
Og sidst men ikke mindst, Infinity Ward: Hvad har i præcist imod hoved personer og dialog? Den spilbare karakter Logan snakker stort set aldrig, hvilket direkte ødelægger adskillige scener. Noget som Infinity Ward åbenbart insister på.
Nu har jeg haft skudt skylden på forfatteren et par gange, som i denne omgang er Stephen Gaghan, som tidligere har skrevet film som Traffic og Syriana, men tror faktisk ikke det er hans skyld. Det virker som om, at spillet gør alt hvad det kan for at undgå scener der handler om historien, for at i stedet fokusere på action. Af frygt for at historie, og veludviklede karaktere vil kede spillerne. Enten det, ellers er Infinity Ward et dæk navn for Michael Bay.
Det ville i hvert fald forklare en del, da COD:G elsker Amerika ekstremt højt, da dette er blot endnu en historie om at Amerika er det uskyldige og såret lam, der desperat prøver at kæmpe imod den onde tredje verdens hund, der ondt og brutalt bliver ved med at bide det stakkels lam. Patrioter vil finde meget at elske her.
Uanset hvad fortsætter COD:G den store tradition med Infinity Ward spil: Handling og karakter er yt, action er det bedste der findes. Logik er for nørder, og er i bund og grund ligegyldigt.
KAMPAGNEN:
Der er egentlig ikke noget pointe i at gennemgå gameplayet i detaljer. Alle og deres kæledyr ved hvordan man spiller Call of Duty. Du peger på fjender med dit våben, du skyder, that's it. Men ude i horisonten kan jeg høre et spørgsmål: Er der stadig valg i historien og side missioner, som i Black Ops 2?
Svaret er et stort "Nej desværre". Treyarchs forsøg på at gøre noget nyt med serien er forsvundet, erstattet af en traditionel COD kampagne. Du løber gennem den ene korridor efter den anden med dine kammerater, der råber ordre efter dig, fortæller dig hvor du skal gå hen og hvad du skal gøre.
Du har ingen frihed overhovedet. Du kan intet foretage dig, før spillet har givet dig lov til det. Det dræber enhver spænding der kunne have været i kampagnen, og på en eller anden måde er det altså værst i denne omgang. Aldrig før har jeg følt mig så begrænset som her, og det kommer fra en der har spillet alle COD spil gennem tiden.
Faktisk synker spillet til tider til Medal of Honor: Warfighters niveau, hvor spillet gør alt for dig. Mine kammerarter har stjålet mange drab fra mig, hvor efter jeg begyndte at undre mig over om jeg overhovedet burde være her. Efter alt at dømme, med henhold til historien og den tavse hovedperson, tyder det på at jeg ikke burde være her.
Spillets våben er også overraskende kedelige. De føles bare ikke kraftfulde mere. Soldaterne falder bare om, ingen speciel feedback afhængigt af våben eller noget. Det hjælper heller ikke at de er så hjernedøde, at spillet ofte er alt for let, selv på medium.
Hvad med Riley? Hunden som Activision prøver at sælge spillet på? Han er blot et redskab, og intet andet. Man kan bruge ham i to af spillets missioner, der begge finder sted i starten, hvorefter han bliver reduceret til en meget lille gæste rolle. Så meget for det hva? Alt den reklame og forsøg på hype for et dyr, der bliver brugt og smidt væk lynhurtigt, som var det et stykke legetøj. En bemærkelsesværdig kammarart er den ikke.
I stedet ligger fokusset (som altid) på de stor slåede Hollywood action scener, der skal få pulsen og adrenalinen op og køre. Det formår de desværre ikke.
På et tidspunkt har nærmest hver bane sådan et stort øjeblik. Man begynder at forventer dem, hvilket fjerner enhver spænding, plus man bliver lidt træt og forpustet af at se sådanne scener så mange gange. Selvfølgelig hjælper det heller ikke, når man ikke føler noget som helst for de karaktere der er involveret i det, men lad nu det ligge.
Kampagnerne i COD har altid haft forstand på at holde sig selv varieret, men i denne omgang bliver de samme tricks brugt alt for ofte. Der er nærmest utallige stealth sektioner og turrent sektioner, og alt hvad spillet kaste i hovedet på en er set alt for mange gange gør.
Det gør også at kampagnen virkelig trækker ud, hvilket er første gang jeg har oplevet det i denne serie. Det er kun seks timer langt, men det føles væsentligt længere, når alt gentager sig selv så ofte.
Infinity Ward har ganske enkelt ingen idéer tilbage, hvilket også kan tydeligt mærkes på de storslåede scener, der fra punkt til prikke kopier film som 2012, The Dark Knight Rises og især Transformers film serien. De er fuldstændig idé forladte.
Kort sagt: De har fjernet de interessante idéer fra Call of Duty: Black Ops 2, og erstattet dem med ingenting. Som om Infinity Ward er bange for nytænkning. Det er et kæmpe skridt tilbage for serien, der ellers havde chancen for at udvikle sig videre til noget endnu bedre, men Black Ops 2's startblokke til dette var muligvis et enkeltstående tilfælde.
Var denne kampagne lavet før 2007 ville jeg nok have jublet over den, men anno 2014 er det bare forældet. Der bør ske mere i en kampagne, være plads til lidt mere historie og overraskelser. Det indeholder alt det, som Spec Ops: The Line så fremragende og velbegrundet kritiserede og satte spørgsmåls tegn. Især sat op med det spil, virker kampagen her ignorant og latterlig.
ONLINE:
Så ja, kampagnen er forfærdelig men hvordan er online mulighederne? Mange.
Som vanligt handler det om at samle EXP og stige i level, så man kan låse op for nye våben og perks. Det er i alt hele 14 modes at spille igennem. Dette inkluderer den nye mode Cranked, hvor man efter ethvert drab har 30 sekunder til at dræbe en spiller, før man selv dør. Kaotisk men overraskende sjovt. Alt dette er fordelt over 14 baner.
Ligesom kampagnen har spillet dog smidt endnu en god idé fra Black Ops 2 væk, hvilket var "Pick Ten" systemet. Nu er det erstattet af Squad Points, der fungerer som penge til at købe ting som våben og perks. De er dog ikke nødvendige, da de mere virker som en hurtig genvej til tingene, eftersom at man alligevel låser op for de forskellige ting som man stiger i level.
Det føles lidt som et tilbage skridt. Black Ops 2 gav stor frihed i hvordan man ville bygge sin soldat, men her bliver det begrænset igen. Erstattet af muligheden for at ændre på hvordan ens soldat ser ud, hvilket desværre er en noget tynd og ligegyldig mulighed.
Spillet prøver også at hoppe på Battlefield 4 vognen, med at spillets omgivelser kan ændre sig. Man skal dog ikke forvente noget så drastisk, som når en bygning falder sammen eller en dam bliver ødelagt i Battlefield 4.
Her snakker vi om f.eks. at et mindre træ bliver fældet, døre der kan åbne og lukke og vægge der kan blive ødelagt. Det tilføjer absolut intet til spillet, og virker mere som et desperat forsøg for at have et selling point (ligesom med Riley), for at kunne konkurrere med Battlefield 4.
Så er der spillets Squad Mode. Her kan man enten sammen med bots eller andre spillere lave et mindre hold, og deltage i deathmatch eller to modes der minder om horde mode, mod andre bots. Det er fint at spille, men ikke nok til at holde interessen særlig længe. Der er simpelthen intet mindeværdigt eller specielt her.
Til sidst er der Extinction, Infinity Wards forsøg på at kopiere Zombie moden fra Black Ops serien og World at War.
Zombierne er blevet erstattet af aliens, og her skal man så bevæge sig fra rede til rede, hvor man skal destruere dem med en boremaskine og forsvare den imens. Der er desuden også en lang række udfordringer at klare, der giver penge som kan bruges på opgraderinger.
Til forskel fra Zombierne, så er Extinction dog en lineær affære. Der er måske et par reder man kan gå glip af, men ellers ved man altid hvor man skal gå hen. Lidt synd, når man tænker på hvor åben Zombierne var i Black Ops 2.
Det er dog stadig sjovt at spille, og jeg formåede da at få underholdning ud af det. Det har endda sit eget level system, hvilket gjorde det mere lokkende at spille. Hvad der holder moden tilbage, ligesom resten af spillet, er at det hele er set før.
Og det er det generelle tema for spillets online funktionerne. Det er set før. Infinity Ward har i nogle tilfælde trådt væk fra de gode idéer fra Black Ops 2, erstattet det med ligegyldige og tynde ting, såsom de såkaldte dynamiske baner. Andre steder har de direkte prøvet at kopiere Black Ops 2, som i Extinction.
Det er dog stadig underholdende at spille, og langt bedre end de fleste spil på markedet. Men der er bare ikke noget at blive spændt over. Det hele er set før, og der bliver ikke tilføjet noget specielt eller mindeværdigt. For nogle vil dette være helt fint, men for andre (såsom mig) er det ikke i orden.
GRAFIK:
Hvad udviklerne også har snakket meget om, er at spillet ville køre på en ny motor, og at det både ville være pænere og ligne et sandt næste generations spil på PS4 og X-Box One. F.eks. ville fisk svømme væk fra dig på en realistisk måde, i spillets eneste dykker mission...
Ja, Battlefield 4 har ikke noget at frygte. I praksis er det den præcis samme motor fra de tidligere spil. Det ser udmærket ud, men man skal altså ikke forvente noget fantastisk. Spillet har naturligvis heller ikke det lovede næste generations look, hvor PS4 udgaven kun ser marginalt bedre ud end PS3 versionen f.eks.
LYD:
Spillet har dog fornøjelsen af, at have nogle rigtig gode lyd effekter, hvor især spillets forskellige våben lyder bedre. De lyder mere realistiske, dog ikke på samme niveau som Battlefield 3 og 4, men det er stadig en velkommen forbedring.
Stemme skuespillet er godt, men der er intet mindeværdigt her, takket være den kedelige dialog og typiske karaktere. Der er musik i spillet, men det forsvandt helt væk i baggrunden af våben lyde og eksplosioner, at jeg dårligt lagde mærke til det.
KONKLUSION:
Call of Duty: Ghosts må anses for at være det nye lav punkt, i den ellers ret så populære serie. Spillet indfrier stort set alle de fordomme, som der er blevet skabt om serien inden for de sidste par år.
Spillet tilbyder intet nyt. Multiplayeren er stadig underholdende, men i mindre grad end tidligere spil, og kampagne er en stor omgang bras, for at sige det mildt. Infinity Ward er gået var at være de førende COD udviklere, til at være de dårligste. De har spillet det alt for sikkert i denne omgang, og fjernet de elementer og idéer som Black Ops 2 introducerede. Hvor BO2 prøvede at føre serien videre, og var bevidst om seriens mangler, er COD:G tilfreds med det forventede, og ikke et hak mere.
Dette spil var ikke lavet for at skabe noget meningsfuldt, men for at sikre at serien var til at finde på PS4 og X-Box One. Føre navnet videre til den nye generation, og tjene en kæmpe bunke penge. Et spil der skal tilfredsstille investorerne og aktier, og ikke spilleren. Er man stor fan af serien, får man lige præcis det man vil have, og ikke mere end det. Er man ikke fan, vil man blot få bekræftet sine fordomme.
Nu er bolden så ovre hos jer Sledgehammer Games. Gør nu noget nyt med serien!