Dansk
BRUGERANMELDELSE

Wolfenstein: The New Order

Skrevet af: Nike   2014-07-01

Ahhhh, det faktisk helt forfriskende! Et skydespil hvor man skal skyde nazister? Jeg troede at det hørte fortiden til, med alle de mellemøstlige og amerikanske terrorister som vi normalt ser i skydespil. Men det er heller ikke Wolfenstein, hvis fjenden ikke er nazisterne.

Wolfenstein har eksisteret siden 80'erne, men mange husker nok bedst Wolfenstein 3D, hvor den store og stærke amerikaner William "BJ" Blazkowicz trængte ind i en Nazi borg og dræbte dem alle, inkluderende Mecha-Hitler. Dejlige tider.

Nu er det blevet tid til en 2014 opdatering, der skal følge op på 2009 udgaven, der i sig selv var et okay spil. Det har været svært at vide hvilke forventninger man skulle have til Wolfenstein: The New Order, men udvikler holdet bag det har virket lovende. Udviklere der tidligere har leveret klassikeren The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay, og det undervurderede The Darkness. Lad os se om de leverer varen.

Spillet foregår tre år efter Wolfenstein. Året er 1946 og Nazisterne er ved at vinde anden verdenskrig. Blazkowicz er på sagen, men desværre mislykkedes denne mission. Missionen efterlader ham som en grøntsag, hvor han så først bliver sig selv i 1960.

Nazisterne har vundet krigen og har overtaget verdensherredømmet. Den tyske livsstil og levevej (læs Nazistisk) er blevet hverdag overalt, ligesom tysk nu er et verdensomspændende sprog. Dette bliver Blazkowiczs største opgave til dato.

Den alternative historie er overraskende velskabt og spændende. Dette er en interessant verden, og spillet gør meget for at fortælle dig hvordan tingene kom så vidt, og hvordan nazisterne helt præcist styrer verdenen. Der er rigtig mange spændende detaljer, og man får i den grad en fornemmelse af hvordan det er at bo i sådan en verden. Man suger det hele til sig, og man kan ikke undgå at blive opslugt af denne verden.

Det hjælper bestemt også at nazisterne er så vellavet. Selvom det ville være motivation nok i sig selv, at de blot er nazister, gør spillet alligevel meget for at vise hvordan de er i denne nye verden. De er virkelig frygtlige, og spillet tager sig god tid til at vise hvor slemme de er. Selv spillets hoved skurk Deathshead (Totenkopf lyder bedre) er en god skurk, på trods af at man ikke ser ham så meget. Men hans håndlangere er så sandelig også mindeværdige.

Det føles meget troværdigt, og man kan nærmest forestille sig selv i denne verden.

De andre karaktere er desuden også velskrevet. Efter et stykke tid møder man naturligvis en modstandsbevægelse, og de forskellige personer der er der formår at gøre et indtryk, på trods af at man faktisk ikke ser så meget til dem. Men de har alligevel i hvert fald en mellemsekvens dedikeret til dem, der heldigvis formår at holde en interesseret i dem.

Selv Blazkowicz har fået en karakter, og det sjove er at hans karakter faktisk er meget vellykket. Han er ikke længere bare en patriot der dræber nazister for sit land, han er en person med tanker, følelser og dybde. Han elsker stadig at dræbe nazister, men nu gør han det for sin frihed og at han så en dag kan få et godt liv. Han lyder også som en person der går igennem en tung smerte, både pga. hvad der er blevet af verdenen men også pga. hvad han går igennem. Vi lærer endda lidt om hans fortid.

Han er pludselig blevet en interessant karakter, og en meget attraktiv hovedperson. Man sidder og hepper på ham, holder af ham og føler for de forskellige ting han gennemgår.

Så ja, historien er overordnet set, meget overraskende, rigtig god. Det eneste problem er slutningen, der føles lidt som om at udviklerne enten ikke vidste hvordan de skulle ligge op til en fortsættelse, ellers slap budgettet op.

Men det skal ikke stoppe historien fra at efterlade et flot indtryk. Den er troværdig, meget velskrevet, mindeværdig, følsom og fyldt med dejlige detaljer. Jeg kan ikke andet end at bukke og være imponeret!

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Wolfenstein: The New Order er et første persons skydespil. Men det jo også sådan det skal være. Har man spillet et hvert andet moderne skydespil, kan man sagtens hoppe direkte ind i Wolfenstein og føle sig til rette.

Wolfenstein har dog et mere gammeldags design, i forhold til de moderne spil. Vi er vendt tilbage til det gode gamle 100 livs system, der dog i denne omgang regenerer op til det nærmeste tal i tyve tabellen. Dog skal man stadig ud og lede efter nødhjælps pakker, hvor det er muligt at overskride 100 liv i et begrænset stykke tid. Det samme gælder for rustning, der dog ikke vender tilbage af sig selv.

Dette betyder at man skal kigge godt efter i sine omgivelser, og det har da også lidt charme at man hele tiden skal lede efter hjelme, der forøger ens rustning.
Udover dette er der dog en laaaang række samle objekter. Guld, musik, opgraderinger til enten liv eller rustning, breve og Enigma koder, der kan låse op for nye gameplay muligheder.

Disse ting er fordelt over overraskende store områder, der tilbyder på hemmelige rum, alternative veje og generelt en masse plads.

Der findes nogle gange mere end en måde at klare sig gennem de forskellige situationer på, hvilket er sjovt at opdage og udnytte. Ligeledes kan man også frit vælge mellem om man vil skyde sig gennem alt, eller snige sig forbi.

Sidstnævnte afslører godt nok nogle svagheder i spillets kunstige intelligens, men det gør ikke så meget i det lange løb. Det føles tilfredsstillende at dræbe soldater lydløst, og især når man dræber en kommandør, så man både slipper for at fjenden tilkalder backup, men også får afsløret steder på kortet, der byder på hemmeligheder.

Man skal dog ikke forvente at Blazkowicz er den nye Snake eller Sam Fisher. Det er rimelig simpelt, og handler kun om du kan lave et takedown på en fjende, eller dræbe på lang afstand med lyddæmper eller kaste knive. Rimelig simpelt, men det virker stadigvæk rigtig godt. Det føles belønnende og er med til at sikre et stabilt tempo, hvor man så også får en pause fra at skyde på alt og alle. Simpelt men effektivt.

Men der kommer selvfølgelig tidspunkter hvor man er nødt til at gå i ild kamp, og her forbliver spillet heldigvis sjovt. Det er nogle intense skydekampe, takket være de forskellige våben og fjender. Fjenderne er aggressive, og kan være svære at nedlægge. Dels fordi der er så mange af dem, dels fordi Blazkowicz er sårbar. Man kan godt klare ildkampe, men man er nødt til at være varsom, da man let kan miste en masse liv.

Spillets arsenal består af de sædvanlige pistoler og maskine gevær, dog med et par drejninger. F.eks. findes der specielt shotgun ammunition, der gør at haglende kan reflektere fra de forskellige vægge, og sniper riflen kan skyde med laser runder.

Undervejs får man dog også et laser gevær, kaldt Luftkraftswerk, der ikke kun kan fungere som et våben, men som også kan skære hul i f.eks. hegn, kasser og ligene, der igen kan give adgang til hemmelige områder og forsyninger.

Med til kampene kommer også et perk system. Her låser man op for ekstra færdigheder, såsom kaste knive eller mere ammunition, hvis man klarer forskellige udfordringer såsom at dræbe bag dække, snige sig op på fjender, eller dræbe fem fjender på ti sekunder.

Det er et godt system, der er med til at holde spillet interessant og spændende. Systemet opfordrer dig til at eksperimentere med forskellige spille arter, og belønner dig gerne for det. Man har altid noget at gå efter, og det er en rigtig dejlig ting.

Desuden skal spillets kampagne også have meget ros. Den har forstand på at placere dig i interessante scenarier, og give dig værktøjet til at gribe det an på forskellige måder. Spillet er desuden også rigtig dygtig til at udnytte scripted events, hvor spillet ikke er afhængig af dem. Det ikke ligesom i Call of Duty hvor de dukker op konstant, Wolfenstein bruger dem med omhu. Fordi når der så endelig er en scripted event, så er de overraskende, spændende og tilføjer rigtig meget til oplevelsen.

Det er en fremragende kampagne, der er interessant og frisk hele vejen igennem, udført med gameplay der er utrolig sjovt og udfordrende, og med en historie der er dyb og troværdig. Spillet gør intet nyt, men det bliver udført rigtig godt. Og det er i sig selv også en kæmpe overraskelse.

Det holder fast i sine gamle rødder fra Wolfenstein 3D, men tilføjer et par moderne elementer for at gøre det sjovere at spille. Man kunne nærmest kalde det en remake af Wolfenstein 3D, bare med en god historie og endnu bedre kampagne.

Hvad der også er overraskende, er at spillet ikke tilbyder multiplayer overhovedet. Der er leaderboards, men ellers har man "kun" kampagnen at lege med.

Dog er denne kampagne ti timer lang, fyldt med samle objekter og perks, forskellige sværhedsgrader og hemmelige gameplay modes. Der er endda et valg man skal foretage sig tidligt i spillet, som ændrer et par elementer, hvilket betyder at to gennemspildninger er nødvendige for at se alt (selvom ændringerne ikke er så specielle).

Spillet ser også godt ud grafisk set. Der er god variation i omgivelserne, og selvom de godt kunne trænge til flere detaljer til tider. Mellemsekvenserne er dog lavet rigtig godt, og karakterne har overbevisende animationer. Og så er billede hastigheden også dejlig stabil.

Hvad der dog svigter lidt er selve fjende designet, der ser lidt for typisk ud. Der er ikke den største variation i dem, og det ødelægger ikke noget, men man kunne godt ønske sig lidt nyt.

Spillets musik er dog rigtig god, der passer rigtig godt ind i spillet. Der er desuden også hemmelige tyske sange at finde, der er med til at danne et billede af den nye verden. De er sjove og interessante at høre på.

Stemme skuespillet er også fremragende, hvor især Blazkowicz fortjener ros. Godt nok snakker han meget i den samme lave, viskende tone, men det fortæller så meget om ham. Han er ikke kun godt skrevet, men lyder også meget overbevisende.

Desuden skal udviklerne også roses for de forskellige sprog. I forhold til de fleste krigs historier, så snakker tyskerne altså tysk her, og der er rigtig meget af det. Der er endda også polsk, og andre sprog.

Hvad der er tydeligt med Wolfenstein: The New Order er, at det er lavet med kærlighed. Udviklerne har haft tydelige visioner med dette spil, og har givet det meget tid og omsorg. Dette er et spil der er lavet af folk, som har ambitioner om mere end bare at kopiere Call of Duty. Dette er folk, der vil fortælle dig noget, give dig en oplevelse og vise dig en ny verden.

Wolfenstein: The New Order er en overraskelse. Et spil der er bedre end forventet, og ikke just det man forventer af et spil, der bærer navnet Wolfenstein. Det formår at være gammeldags, og alligevel blande det med et par moderne elementer, der stadig holder den gamle ånd i live. Det formår at tilbyde det samme gamle nazist skyde galleri, men sætter en god historie og en god hoved person omkring det.

Det er en oplevelse udover det sædvanlige, og selvom det ikke gør noget nyt, er det stadig et fremragende spil. Indtil videre er dette i hvert fald mit valg, til årets skydespil anno 2014.

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10