Final Fantasy X/X-2 HD Remaster

Så er det blevet tid til endnu en HD konvertering! Denne gang skal vi kigge tilbage på Spira, med Final Fantasy X og Final Fantasy X-2. Final Fantasy X er stadig husket som et fremragende spil i serien, men mange vil nok argumentere for at FFX var det sidste gode spil i serien, før det for alvor begyndte at gå galt med FFXIII serien. Lad os kigge på dette, men det vigtigste af alt er dog dette spørgsmål: Hvordan holder spillende sig i dag?

FINAL FANTASY X (PS2, 2001):

Final Fantasy X var en stor begivenhed. Det første Final Fantasy spil på Sonys daværende nyeste konsol Playstation 2. Det hævede standarderne for hvordan en verden i et rollespil kunne se ud, introducerede stemmeskuepil og nye gameplay muligheder, samt fortælle en fremragende historie.

Historien holder i den grad stadig i dag. Tidus' rejse for at komme tilbage til sin hjemby, samt hans rejse med Yuna for at besejre Sin er en spændende historie der stadig holder. Og ja, slutningen er stadig lige så hjerteskærende. Det er en spændende verden, fyldt med interessante karaktere og temaer. Man bliver helt opslugt i spillets verden, og det kan den til tider dårlige dialog og til tider forfærdelige stemmeskuespil ikke ødelægge.

Kamp systemet er også stadig en fornøjelse, da det har mange stratetiske muligheder og er sjovt. Her skiftes alle til at have en tur, hvor man altid har et overblik over hvis tur det er næste gang, hvilket betyder at man altid skal tænke fremad.

Spillets udviklings system, kaldt Sphere Grid, er stadig en belønnende fornøjelse at udnytte, og let et af de bedste udviklings systemer i serien. Her har hver karakter en stor plade, hvor de forskellige felter f.eks. enten øger deres styrke, forsvar eller liv.

Man kan rykke frem når man stiger i level, og ved hjælp af spheres kan man derefter aktivere disse felter. Det er en stor plade, så hvis man vil fuldt udvikle karakterne, kan man godt forvente adskillige timer.

Hvad der er sjovt at tænke på dog, er spillets design. Final Fantasy XIII blev retmæssigt kritiseret for sit lineære design, der forvandlede serien til et korridor rollespil, blottet for byer og mennesker, side missioner smidt langt væk, til fordel for historien, der ikke var så meget værd.

Hvad folk dog har glemt, er at FFX faktisk har et meget identisk design. Man går gennem den ene vej efter den anden, hvor et kort viser dig hvor slut destinationen er, man bliver ofte afbrudt af mellemsekvenser og spillet åbner sig først op efter adskillige timer. Men hvis FFX gør det samme som XIII, hvor er X så stadig så elsket?

Først og fremmest, så er gameplayet aldrig kedeligt. Spillet er god til at holde sine kampe varieret, og muligheden for altid at kunne skifte folk ud er med til at holde tingene i live. Og så bliver man hurtigt introduceret til de mest basale ting, hvilket godt kunne tage 24 timer i XIII. Sværhedsgraden er også altid tilpas, og der bliver ikke indført tåbelige barriere for hvor meget du kan udvikle dine karaktere, før den næste boss.

FFX har desuden også byer, der byder på butikker og folk at snakke med, og minispillet Blitzball der er tilgængeligt efter et par timer. Og når spillet så endelig lukker sig helt op, efter omkring 30 timer, så kan man rejse overalt og endda opdage nye steder. Det er langt bedre, end at XIII kun giver dig mulighed for at klare side missioner i et stort og kedeligt område.

Og så er der naturligvis historien. Godt nok bliver man ofte afbrudt af den, men det er altid interessant at se, på trods af den før nævnte dårlige dialog og til tider forfærdelige stemmeskuepil. Det er nogle dybe tema, hvor jeg især kan relatere til en af dem. Men det handler også som spillets verden, Spira.

Hvor spil i disse dage som regel smider al information om spillets verden i en separat Wikipedia-agtig menu, så flettede FFX verdens og karakternes baggrund ind i selve dialogen, og gjorde informationen vigtigt i visse øjeblikke. Man lærer om Spira ved blot at spille, og ikke fordi man skal tvinge sig selv til at læse adskillige menuer. Det kunne mange spil godt lære af i dag!

Spillets historie er gennemført efter omkring 40 timer, men hvis man vil gå efter Platin trofæet kan man godt forvente at bruge over 100 timer på det. FFX har nogle utrolig svære side missioner, der inkluderer adskillige hardcore side bosser, et langt udviklings system og mindst tre mini spil der har fuldstændig sindssyge krav (klar Chocobo træning med tiden 0.0.0, fang alle sommerfugle i skoven, undgå 200 lyn i træk) . Hvis man vil prøve at klare disse tre mini spil, har jeg nogle anbefalinger til dig:

1: Hvis du let/hurtigt bliver ophidset/frustreret over en høj sværhedsgrad, skal du helst opgive platin trofæet.
2: Tålmodighed!
3: Gør det alene. Det pinligt, hvis ikke skræmmende, for andre at opleve.
4: Omgiv dig selv med bløde puder, som kan redde din controller fra at gå i stykker, eftersom du højst sandsynligt vil komme til at kaste rundt/slå med den.
5: Tag pauser, slap af, og MÅSKE prøv igen.
Jeg tager intet ansvar, hvis ingen af de ovenstående ting hjælper.

HD TILFØJELSER:

For os europæere er der ikke så meget nyt. Dark Aeons og en Expert Sphere Grid var også at finde i den oprindelige europæiske udgave.

Hvad der dog er blevet tilføjet, er HD elementerne. Spillet ser bedre ud, hvor der nu er blevet tilladt mere detaljerede ansigter for hovedpersonerne og omgivelserne, samt et klarere billede. Dog ligner dette stadig et spil fra 2001, så hvis man forventer stor slået grafik, går man skuffet herfra. Man kan dog tydeligt se, at Square Enix har måttet gå meget igennem for dette, da de stort set måtte bygge spillet op fra bunden. Hårdt slid, der tydeligt kan ses og mærkes, og det skal udviklerne have meget ros for. Dette er en meget vellykket HD konvertering.

Musikken er også blevet opdateret, hvor ca. 60 numre har fået en mere moderne fortolkning. Nogle numre lyder bedre, andre lyder værre, men det er op til den enkelte at bedømme. Dog kan kun fans af den oprindelige PS2 udgave bedømme dette, da der desværre ikke er nogen mulighed for at skifte mellem den nye og oprindelige udgave. Personligt var jeg dog tilfreds.

Sidst men ikke mindst, er der inkluderet en ny 15 minutters film, kaldt The Eternal Calm. Denne video var tidligere kun tilgængelig i Final Fantasy X International udgaven (der kun kom i Japan), eller spillet Unlimited Saga. Den er ment som en hurtig forløber til Final Fantasy X-2, men den bidrager ikke rigtig noget til samlingen, udover et gratis sølv trofæ.

FFX ANNO 2014:

Der er en grund til at spillet er husket så godt, og at det blev valgt til en HD opdatering. Final Fantasy X er stadig et fantastisk rollespil. Historien er langt over gennemsnittet, og kamp systemet/udviklings systemet er langt bedre end de fleste rollespil i dag. Grafik og lyd er naturligvis forældet, hvilket vil være distraherende for nybegyndere, men HD arbejdet er stadig flot udført.

Det er stadig i den grad værd at spille. Både for fans der vil genopleve det, og nybegyndere der er nysgerrige. FFX er et af de bedste rollespil nogensinde, så dette må man ikke gå glip af!

FINAL FANTASY X-2 (2004, PS2):

Og med det, er det videre til fortsættelsen Final Fantasy X-2. På dette tidspunkt, var man ikke vandt til at der kom direkte fortsættelser til spillene. Alle spil tilbød en helt ny verden, historie og karaktere, men nu skulle den arv brydes. Vi skal vide, hvordan det gik Yuna efter X.

FF X-2 er et markant anderledes spil, i forhold til X. Stemningen er lysere og mere humoristisk, og der hænger en tyk Charlie's Angels følelse over hele forløbet. Yuna er blevet en slags skattejager med Rikku og Paine (en ny tilkommende karakter), der sætter sig ud for at finde hemmelige skatte, i form af spheres. Yuna har dog et personligt mål, hvilket er at finde ud af om en person nær hende, stadig er i live.

Det er en handling, der er under standarden for Final Fantasy. Det er interessant men i sidste ende undervældende, grundet manglende fokus og for meget materiale. Og dette kan i den grad også siges om gameplayet.

Kamp systemet er tilbage til det gamle ATB system, hvilket så ment også er godt, og der er gode dybe muligheder med de forskellige DressSpheres. Det føles bare en smule begrænset, især i sammenligning med X. Man kan alligevel ikke undgå at føle at der mangler noget, selvom det stadig er sjovt at spille.

Spillets nye åbne og episodiske struktur er også en god idé, og en stor fin modsætning til X. Det er stort og fleksibelt, hvilket giver utrolig meget indhold. Det er også interessant, selvom historien ikke helt er med. Man skal bare være forberedt på uretfærdigheder og held, hvis man går efter de magiske 100%, da systemet er designet på en måde, der skal trække tiden ud og nærmest tvinge folk ud i en anden gennemspildning. Selv guides er ikke en garanti for, at man opnår det man skal.

Og så er der de 14 (!) mini spil, der fylder alt for meget. Der er nogle gode mini spil, men enten har de for lidt kød på sig (Gunners Gantlent, Sphere Break), underudviklet (reklamerings side missionen) eller direkte ligegyldige og spild af tid (danse mini spillet). Tiden brugt på mini spillende, kunne sagtens have været brugt på andre og bedre ting.

Spillet kan overstås på fem-seks timer hvis man skynder sig igennem det, men at få 100% kan sagtens tage omkring 80 timer. Det afhænger i stor grad af, hvor distraheret man lader sig selv blive af side missionerne.

Men hvad der også gør ondt på spillet, er grafikken. For et PS2 spil er det stadig pænt, men ca. 75% af spillet er udelukkende genbrug fra X, hvor nogle omgivelser endda er blevet fjernet. To steder har fået en mindre makeover, hvor der er blevet plads til fire-fem rigtigt nye omgivelser.

Ellers er der blevet tilføjet talrige dungeons, der er kedeligt copy-paste arbejde, lavet på en aften. De ser tørre og kedelige ud, og virker endda upassende når man tager resten af spillet i betragtning.

Pigernes outfits er desuden også meget afslørende. Så afslørende, at man ikke kan undgå at have skumle tanker om karakter designeren. Bare se på Rikku, der nærmest intet tøj har på. Skal vi tage det seriøst, eller er de lavet til at os mænd skal savle? Det føles helt forkert.

Stemmeskuespil og dialog er blevet bedre, men musikken er derimod kedelig, uinspireret og en stor kliché.

HD TILFØJELSER:

I modsætning til FFX, så er der ikke sket de store grafiske eller musikalske forbedringer her. Det er tydeligt at udviklerne nærmest udelukkende har fokuseret på FFX, fordi X-2 lever på ingen måde op til det flotte arbejde. Her er nærmest ikke lavet noget om, og enkelte steder er det endda pinligt tydeligt at se, at der ikke er blevet gjort noget som helst. Spillet ser stadig fint ud i HD, men det famler meget i forhold til det flotte arbejde, i FFX.

HD udgaven kommer med en del nyt indhold, som tidligere kun har været til at finde i Japan.

Spillet har nu ændret dialog, to ekstra DressSpheres og nye Garment Grids. Men mest markant er Creature Creator, hvor man nu kan fange monstre, træne dem og tage dem med i kamp, samt kæmpe i tuneringer. Det er en okay tilføjelse, men det tilføjer ikke rigtig noget til spillet. Faktisk tilføjer det ikke særlig meget til spillet, og føles endda direkte upassende. Det føles tvunget ind i spillet, og har ikke rigtig noget at gøre der. Jeg brugte det i hvert fald ikke.

Men det største er nok The Last Mission, der faktisk er et helt spil i sig selv. Her skal man klatre op af et kedeligt tårn på 80 etager, hvor gameplayet bliver forvandlet til et tur baseret dungeon spil. Her vælger man en af pigerne, som herefter kan stige i level og bruge DressSpheres.

Det er dog ikke ligefrem et fantastisk spil. Udviklings systemet føles ret ligegyldigt. F.eks. får Yuna altid EXP og stiger i level, men da man hele tiden skal have DressSpheres på, bliver de ikke påvirket af hendes level, hvilket gør at det hele føles lidt pointeløst.

Spillet døjer desuden også med mangel på information. Der er en tutorial, men der skal man snakke med en, før spillet går i gang, uden mulighed for overhovedet at afprøve tingene. Det hele stiger en til hovedet. Nogle etager kræver bestemte ting før man kan gå videre, men hvad de ting er fortæller spillet ikke. Der bliver ikke engang givet hints på det. Hvis jeg ikke havde internettet, havde jeg aldrig været kommet igennem det.

Spillet har desuden også en stærkt irriterende inventory system, der altid modarbejder en, en elendig og besværlig måde at skifte DressSpheres på, og fælder der kan være direkte uretfærdige. Udover at man kan blive sendt en etage tilbage, eller miste retten til at bruge nogle ting, har nogle fjender et angreb der kan sende en helt ud af tårnet, hvor man så bliver sat tilbage til level 1 og må stort set starte spillet helt forfra. Det er rimeligt uretfærdigt, og det er aldrig sjovt at opleve, især når man har passeret etage nummer 70.

Det er fint at The Last Mission er der, og det har endda nogle interessante historie punkter der faktisk formår at overraske lidt, men man går ikke glip af det helt store hvis man springer det over. Det skal bare overstås.

Sidst men ikke mindst, er der et nyt 30 minutters radio drama, som spiller over HD samlingens rulletekster. Det er underholdende at høre på, og faktisk også ret interessant, på trods af sine latterlige øjeblikke. Mest af alt dog, viser de at man så gerne vil lave en X-3, hvilket udviklerne underligt nok benægter.

Man laver altså ikke en ny historie fortælling, slutter den med at ligge op til mere, bare for at sige at der kommer aldrig mere. Nej, den køber jeg altså ikke.

FFX-2 ANNO 2014:

Final Fantasy X-2 er bestemt ikke et dårligt spil. Sammenlignet med f.eks. hele Final Fantasy XIII trilogien, er X-2 stadig af højere kvalitet end de tre spil samlet set. Men det er her, at seriens kvalitets dyk begyndte. Det er underholdende, men ikke på det niveau man dengang forvente af et Final Fantasy spil. Man kan sige på en måde, at FFX er The Matrix, hvor FFX-2 er The Matrix Reloaded. Stadig godkendt, men ikke på det forventede niveau.

HD SAMLING KONLUSION:

Hvad vi har i denne samling, er et af tidernes allerbedste rollespil, sammen med e acceptabel men skuffende fortsættelse. FFX holder sig stadig godt på trods af sine 13 år på bagen, og er stadig en lige så stor og fantastisk oplevelse som for 13 år siden. Og så er HD arbejdet imponerende. Det er et spil som fans af rollespil ikke må gå glip af.

X-2 derimod mangler den samme kærlighed som X, med en skuffende HD konvertering, og et spil der generelt er under niveau for serien.
Samlingen er værd at købe alene for FFX, så alene på den baggrund burde du overveje at købe denne samling.

Se på X-2 som en bonus. FFX er første klasses middagen, hvor X-2 er den dessert der følger efter. En udmærket dessert, der dog ikke kan måle sig med første klasses middagen.