Mass Effect

Anmeldelse: Mass Effect *Spoilers!*

Mass Effect

Man skal næsten bo i en lerhytte ude i Timbuktus vildmark for ikke at have hørt om Mass Effect. Mass Effect er Biowares seneste kreation, et spil, der både skulle være et gribende science fiction epos og en demonstration af, hvad Xbox 360 reelt kan præstere. Mass Effect lever faktisk op til begge, men har desværre nogle store fejl og mangler undervejs, der forhindrer, at spillet når helt til tops. Emil er glad for færden gennem galaksen, men ærgrer sig alligevel i sidste ende.

Commander Shephard

Intet rollespil uden en person at tage rollen som og i Mass Effect er denne person Commander Shephard. Mere kan jeg faktisk ikke sige, da alt andet om personen er op til dig, lige med undtagelsen af efternavnet. Du starter med at lave din person, mand eller kvinde, og kan så tilføje hundredvis af små forskellige ansigtstræk og nuancer - Ikke noget nyt i RPG-Genren, men i Mass Effect er det forbløffende godt udført og ser meget troværdigt ud. Derfor virker aspektet med at lave sin egen person ganske meningsfuldt og det er da også lidt interessant, at man kan vælge baggrundshistorien for sin egen person, da det også til en vis grad kan påvirke dialogerne igennem spillet. Fælles for de tre, lidt dramatiske baggrundshistorier er dog, at de alle har fået Shephard ind i militæret, og ombord på galaksens mest moderne rumskib, The Normandy.
I mange andre RPG'er, starter hovedpersonen for det meste som nul og niks, hvor det så er op til dig selv at bygge status og respekt op. Sådan er det dog ikke helt i Mass Effect, da Shephard allerede er Kommandør fra spillets start. Man er særligt udvalgt til at tage med på en vigtig mission på en lille, men dyrebar menneskelig koloni, som er under angreb af en aggressiv maskinrace, The Geth. Man skal på samme tid finde en ældgammel anordning, som er efterladt af en for længst svunden civilisation. Med på Missionen er Nihlus, en agent fra Spectre, der overvejer at anbefale Shephard som den første menneskelige Spectre Agent, den højeste og mest velsete autoritet i galaksen.
Men missionen går oprigtig talt i vasken. Kolonien lider skade, anordningen bliver ødelagt, og Nihlus, medagenten, bliver dræbt. Da mennesket i forvejen ikke er de mest ansete skabninger i Galaksen, så er det selvfølgelig et ganske skidt indtryk at den mission de har stået for, er gået i vasken.
Det er nu op til dig at genvinde menneskets anseelse blandt de andre racer i galaksen, og ikke mindst Rådet, der består af spillets mest velstående racer. Glemte jeg at sige, at det også er din opgave at redde galaksen, nu du er så godt i gang? For et sted, langt ude i rummet, lurer en ældgammel rædsel af højintelligente supermaskiner. The Reapers venter bare på det rigtige øjeblik til at angribe galaksen på ny og støvsuge den for både liv, organiske civilisationer og ikke mindst resurser, præcis som de har gjort det før...

To war!

Intet actionspil uden action og her er end ikke Mass Effect undtaget. I Mass Effect vælger man ved spillets start en klasse, det kan være en soldat, en slags magiker eller en læge/ingeniør.
En soldat vil naturligvis vælge en sniper eller assaultrifle, og så bare gå i krig. Med tiden vil soldaten så stige i level og så kan man lære nye færdigheder, som midlertidig forbedrede skyttefærdigheder, førstehjælp og nærkampsslag.
En magiker vil gå andre veje og i stedet lære at bruge telekineses og kaste rundt med fjenderne, løfte dem og alskens stygge tricks.
En læge/ingeniør ville først og fremmest lære førstehjælp og elektronik, som gør ham i stand til at bryde låse, og vist nok sabotere fjendtlige robotter som The Geth.
Der er flere klasser i Mass Effect - Jeg har dog bare valgt de tre overordnede.
Kampsystemet i Mass Effect er generelt sjovt og godt bygget op, og med gode dækningsfunktioner. Men med de lidt for få tricks, de obligatoriske, sprængfarlige tønder og fjendernes helt igennem håbløse AI, så kan kampene altså godt blive lidt stive i det, selvom de egentlig er gode nok.

Eyecandy!

Mass Effect er simpelthen visuelt cognacchokolade! Sukkersødt, med et friskt pift og af topkvalitet. Grafikken i Mass Effect får stor ros fra min side, og det er der rigtig mange grunde til.
Spillet bygger på den velkendte Unreal3-motor, som virkelig kan fremvise smukke sager, hvis den bliver benyttet og optimeret korrekt. Det er heldigvis tilfældet i Mass Effect. Selve skibet "The Normandy" og dets "Starmap" ser ganske sejt og detaljeret ud indvendigt, mens The Citadel ser utroligt ud! Man får virkelig et dybt interessant og spændende kig på, hvordan en fremtidig, multiplanetarisk civilisation kunne se ud.
Men det lækre stopper ikke her, for vi snakker multiplanetarisk samfund, så er der naturligvis rumvæsner med. Og hvor er de utrolig flot lavet! Designmæssigt såvel som teknisk. Der er alt fra de næsten edderkoppelignende Keepers til The Hanar, en slags bløde vandmænd, som mest af alt minder om en pose smeltet vindgummi. Mass Effects rumvæsner kan ikke forklares - De skal ses. Det er længe siden jeg sidst har set et så varieret persongalleri.
Det er dog ikke alt det visuelle, som er optimalt i Mass Effect. For grafikken lider af tre problemer; Moderate hastighedsnedsættelser, tekstur-forsinkelser og så det, at de verdener, som ikke er essentielle for historien, simpelthen lider af et dødkedeligt design.
Hastighedsnedsættelserne kommer dog heldigvis ret sjældent, men når de er der, er de til gengæld irriterende, og kan sænke tempoet i en skudkamp. Heldigvis for både spilleren og min bedømmelse af grafikken, så er nedsættelserne for det meste kortvarige.
Tekstur-forsinkelserne er også et mindre irritationsmoment. Det ses ofte i form af, at en persons ansigt ser mudret og livløst ud. Så går der et par sekunder, før Xbox'en får indlæst de sidste teksturer og så udstråler ansigtet straks liv og detaljer igen. Når enden er god er alting ret godt...

Mass Effect er derfor en blandet visuel fornøjelse, det svinger fra helt fantastiske miljøer, stjernekort, animationer og ansigter, til ret så kedelige småplaneter , detaljeforsinkelser og tvivlsomme framerates.

Der er ikke stille rummet..

Jeg har engang hørt noget med, at der er totalt stilhed i rummet. Sikke noget vås! I hvert fald i Mass Effect. Mass Effect lyder ganske enkelt så utrolig godt, som et spil kan komme til. Musikken i spillet er meget flot, godt komponeret og undertiden ganske rørende, ja, bare kald mig tøsedreng...
Desuden lyder kampe, granater og rifler ganske godt og overbevisende, om end maskinracen Geth stønner på en lidt træls måde, når de bliver slået til skrot.
Men udover musikken, så er det Mass Effects dialoger, som virkelig fejer al tænkelig konkurrence af banen. Ikke bare er stemmeskuespillet veltilpasset og overbevisende - Det er også dybt varieret og personernes følelser skinner rigtig tydeligt igennem. Det er fryd, fryd og atter fryd.
Selve dialogerne er også utrolig velskrevne såvel intelligente, ofte smarte og sjove, og så er de også meget varierede. Jeg kunne ikke holde masken, da Ashley (en holdkammeret) sagde noget i retning af; "How can it be, that when people say "with alle due respect" they really mean "kiss my ass!"?
Historien fortælles på en rigtig god, næsten banebrydende måde gennem de mange dialoger. At kameravinkel så skifter til den snakkende person, gør det blot endnu mere overbevisende, levende og filmisk.

Aliens!

Når vi kigger på rumvæsnernes grafiske design, så er der, som nævnt, intet at sætte en finger på, snarere en klapsalve efterfulgt af Emils respekt. Men det stopper ikke her. For alle disse rumvæsner ser ikke bare forskellige ud - De opfører sig forskelligt, har forskellige vaner og dannelse. En af de brutale Krogans er ofte grove og en smule lede, når de snakker med andre, hvor en Hanar altid er høflig, formulerer sig selv præcist og fremstår ganske ydmyg. Disse rumvæsner har også forskellige positioner i det galaktiske hierarki, hvor man undertiden kan høre dem brokke sig lidt over den blogpolitik som de allerhøjeststående racer fører. Det tilføjer virkelig en dybde og livlig stemning, som er ganske herlig at indsnuse.

En hel galakse

Universet er egentlig et underligt sted, milliarder af galakser, der hver har milliarder af stjerner tilknyttet sig. Bare tanken om at udforske bare en lille del af vores egen, enkelte galakse i Mass Effect, den tanke fascinerede mig oprigtig talt. At kunne rejse fra planet til planet, bare suse af sted, finde skatte og gå på opdagelse.
Efter at have spillet spil som Oblivion, der er proppet til randen med interessante mennesker og historier, så forventede jeg på en eller anden måde, at Mass Effect også ville være spækket med flotte landskaber, historier, underlige verdener og ikke mindst quests.
Desværre skuffer Mass Effect på den front. Det føles ærlig talt som om, at disse Reapers allerede har været på besøg i galaksen for nylig og tyvstartet på deres høst af civilisationer, for i Mass Effect er de få verdener udover "The Citadel" (Galaksens hovedstad) simpelthen alt, alt for tomme, som havde The Reapers lige gjort forårsrent...

Jeg skulle mene, at der er over hundrede planeter i Mass Effect, hvor man kan lande på cirka 1 ud af 6-7. Selvom man kun kan lande på en lille del af dem, så føles de få planeter, der nu engang er der, bare så ærketomme. En planet i Mass Effect er ofte en enkelt ruin, et par enorme, tomme sletter og måske lidt lokalt dyreliv. Det er en verden, som generelt mangler de magiske detaljer, som Oblivion til dels besad, man kan ikke købe huse, der er for få og alt for uinspirerede quests og en eller anden form for arena ville altså have pyntet! Det' en stor, stor ommer', Bioware!
At verdenen, galaksen om man vil, i Mass Effect er lidt steril, når man bevæger sig væk fra hovedplottet, gør desværre, at levetiden bliver forkortet væsentligt. Selve verdenen Mass Effects leverer, er nemlig en del svagere end den vi så i Oblivion for godt et år siden. Dog er hovedplottet fantastisk veludført og det leder mig videre til det, som Mass Effect i virkeligheden handler om...

...HISTORIEN! Mass Effect fortæller en af de mest spændende, intense og gribende historier jeg har kæmpet mig igennem. Nogensinde.
Jeg har allerede afsløret lidt af den, men det er noget i retning af en skummel fyr ved navn Saren, en grusom forsamling af ældgamle supermaskiner og en galakse, der er mere hjælpeløs end hvad godt er. Hvis man er en science fiction-hore, så vil historien uden tvivl gribe en med storm, og spillet vil ikke forlade boksen før det er gennemført. Min nattesøvn.... *pis*

Dommen

Mass Effect er et meget vellavet sci-fi-epos, der for det meste oser af kvalitet og har en fantastisk lyd og grafisk design. Rumvæsnerne er i sig selv noget af det mest specielle ved Mass Effect. Historien vil sikkert gribe dig som den har grebet mig, virkelig veludført.
Mass Effect er dog ikke lutter rumlagkage, for der er kedelige sidequests, for få muligheder og et par irriterede framedrops. Kombineret med det faktum, at planeter burde være bedre lavet og et sjovt, men lidt stift kampsystem, så lander Mass Effect på et lille 9-tal. Det er dybest set en anelse ærgeligt, da spillet havde potentiale til et stensikkert 10-tal fra min side.
Tak fordi du gad læse med..

Grafik; 8,5/10
Gameplay; 9/10
Lyd; 10/10
Holdbarhed; 8/10

I alt; 9/10