Dansk
BRUGERANMELDELSE

Kingdom Hearts 3D: Dream Drop Distance

Skrevet af: Nike   2014-01-31

Det må vist være verdens bedste mælk, som Square Enix har fået skaffet sig. Siden Kingdom Hearts II's udgivelse i 2005, har der tilsyneladende ikke været den store interesse i at lave Kingdom Hearts III. Dette har ført til intet mindre end fire side historier, og en HD samling af de tre første spil, hvor endnu en HD samling (2.5) står til udgivelse senere i 2014.

Siden 2009 er der hvert år kommet en ny side historie i serien, og ikke engang skyggen af Kingdom Hearts III. Det har givet billedet af, at Square kun er interesseret i at tjene så mange penge som muligt, og nærmest nægte os KH3. Især, når man tænker på hvor meget disse spil har genbrugt fra KH1 og KH2.

Men nu er der endelig grund til at tro, at KH3 kommer. Det blev bekræftet på E3 i 2013, og det var så sandelig også på tide! Desuden, har vi nu også Kingdom Hearts 3D: Dream Drop Distance, som lover at give et indblik i hvordan Kingdom Hearts III kommer til at blive. Spændende!

Desværre har de tidligere KH spil på Nintendo DS ikke just været noget at råbe hurra for (mildt sagt), så der er stadig grund til at bekymre sig. Men lad os nu se, om dette er en drøm eller et mareridt.

Spillet foregår efter Kingdom Hearts II. Sora og Riku er blevet kaldt hen il Yen Sid, hvor de nu skal igennem en Mark of Mastery eksamen, for at blive sande Keyblade krigere. Dette indebærer at de skal sendes hen til verdner, der stadig "sover". De bliver hurtigt skilt ad, men de skal hver især finde syv sovende nøglehuller. Dette bliver dog en anelse kompliceret, da både Sora og Riku konstant bliver forfulgt af mænd klædt i sort.

Som altid, er det kraftigt anbefalet at man har spillet ALLE (okay, på nær Re:coded) spil i serien, før man går i gang her. Selvom spillet har historie referater på alle tidligere spil, så hjælper det bare ikke så meget. Der er alt for meget tekst læsning. Ville det have skadet, at lave video referater, ligesom f.eks. Yakuza gør?

Men selv hvis man har gjort dette, så skal man stadig forvente at være ret forvirret af historien her. Hvordan hele eksamenen foregår, er ikke umiddelbart let at regne ud, alt snakken om folks hjerter og planer stiger hurtigt en til hovedet, og spillets sidste verden er mindst lige så forvirrende, som slut sekvenserne i Metal Gear Solid 2. Ja, held og lykke med at finde hoved og hale i alt dette!

Det kan dog lade sig gøre, hvor man så vil opdage at dette er en af de bedre historier, i Kingdom Hearts serien. Selvom det er forvirrende, kommer spillet ofte med interessante situationer og spørgsmål, der får en til at kæmpe videre.

Det bliver især interessant, når spillet begynder at hive historie tråde fra tidligere spil frem. Man bliver nærmest belønnet, hvis man har fulgt serien hele vejen, med gode og endda et par stærke øjeblikke. Og så gør historien en ret spændt på Kingdom Hearts III.

Desuden er der næsten intet, jeg gentager NÆSTEN INTET, genbrug i dette spil. Jo vist, Traverse Town vender tilbage, men den verden har fået en del nye områder. Resten af spillet er nye verdener, som igen er baseret på Disney film. Og hvor er det dog rart, at for engangsskyld spille nogle sprit nye verdner, og møde nogle nye karaktere, i stedet for at genbruge fra tidligere spil!

Disse verdner følger stort set handlingen fra deres respektive film, dog med Sora og Riku tilstede. Det er lidt sjovt at se hvordan de bliver presset ind i verdenen, samt hvordan mellemsekvenserne nogle gange prøver at genskabe de mest kendte film øjeblikke.

Dialogen kan godt blive lidt søndags tegnefilm agtigt, men det er stadig ganske udmærket. Også selvom, at de i realiteten ikke betyder det helt store til sidst.

Så ja, der er rigtig meget at komme efter, hvis man er modig nok til mentalt at slås med KH universet.

Gameplayet følger de tidligere Kingdom Hearts spil. Dette er et action RPG, der handler om både at stige i level og være dygtig nok. Her er dog en række nyheder.

Først og fremmest, så har spillet fået et nyt system, kaldt Flowmotion. Dette gør at man kan glide på gelændere, hoppe fra vægge og svinge rundt på pæle. Disse ting inkluderer også en masse nye angreb, der gør kamp systemet varieret, hurtigt og fleksibelt.

Der er også tilføjet specielt angreb, kaldt Reality Shift, som aktiveres gennem den nederste skærm. Hver verden har deres egen variation af dette angreb.

Det er ikke kun det hurtigste kamp system i serien, det er også det bedste. Tilsat muligheder for at undgå og blokere angreb, har man et dybt system med rigelig med plads, til at eksperimentere og udforske. Kampene har aldrig været sjovere, og systemet er i sig selv nok til et helt spil.

Eneste minus er, er spillets boss kampe. De fleste kan slås ved at hakke løs på dem, hvis man bare husker at helbrede sig selv til tider.
De er lidt for lette.

Bosserne i spillets sidste verden er dog en helt anden historie, hvor de pludselig bliver utrolig aggressive, hvor det til tider kan virke som rent held, hvis man bare kan få landet et par slag.

Som om det ikke var nok, får man smidt ca. tre bosser i hovedet, direkte efter hinanden, uden mulighed for at gemme. Og de er lange. Lange som i flere faser, og dødsfald på et hvilket som helst tidspunkt, betyder tilbage til start.

Det er ret ujævnt, som om udviklerne først lige var kommet i tanke om, at de skulle huske at justere sværhedsgraden. Bare vent til du når de omtalte bosser, så ser du hvad jeg mener!

En anden speciel mekanik, er spillets drop system. Du starter spillet som Sora, hvor en timer går i gang. Når den løber ud, får du muligheden for at vælge nogle bonusser, hvorefter du skifter over til at spille som Riku. Det samme gør sig gældende for ham, så man skifter ofte mellem de forskellige karaktere.

Det er en interessant måde, at håndtere to hovedpersoner på, men hvad der er mest imponerende, er at udviklerne har undgået de irritations punkter, som systemet potentielt kunne have leveret.

Løber Soras måler ud f.eks., starter du på det præcis samme sted, når du vender tilbage til ham. Dog er fjenderne også tilbage. Sker dette under en boss kamp, må kampen startes forfra. Heldigvis er man selv herre over, hvornår man vil skifte karakter, og der findes endda ting der forlænger måleren.

Udviklerne har taget deres forhånds regler, så det skal der være meget ros til.
Sora og Riku besøger også de samme verdner, men spillet holder dem alligevel varieret, ved at hver karakter har deres egne historie punkter, forskellige gennemgange af omgivelserne, og nogle gange endda eksklusive områder. Det bliver faktisk aldrig irriterende, og det er i sandheden godt gået.

Der er også blevet tilføjet Dream Eaters, som er Kingdom Hearts' svar på Pokémon. Dette er spillets fjender, men de kan også fremstilles af dig selv, og bruges i kamp. Dette gøres gennem materialer, som man opsamler undervejs i spillet.

Man kan ikke styre dem direkte, de lever lidt deres eget liv, men du kan dog helbrede dem, eller bruge dem til at udføre specielle angreb, når deres måler er fyldt op. Desuden kan de lære forskellige færdigheder, som kan give dig nye angreb eller forbedre dine stats.

Man kan også deltage i mini-spil med dem. Du kan ødelægge balloner med dem, søge efter skatte med dem, og i bedste Nintendogs stil, kæle med dem. Men mest prominent er spillets multiplayer funktion, kaldt Flick Rush. Her kan du tage dine Dream Eaters, og kæmpe imod enten computeren eller andre spillere, om hvem der har den stærkeste Dream Eater.

Det er underholdende side ting, men man må spørge sig selv, hvorfor man mente dette var nødvendigt. Hvad er der pludselig med nutidens gaming, og dens forsøg på at kopiere Pokémon? Ikke at jeg er helt imod idéen, men det er trættende at se dette element dukke op i så mange spil efterhånden.

Søde er de dog, og det kan betale sig at tage sig af dem, men systemet har dog et par skævheder.

På den ene side, bliver man opfordret til at beholde sine Dream Eaters i lang tid, og fuldstændig lære alle deres egenskaber, som jo giver dig gode fordele. På den anden side, bliver du også opfordret til at bruge flere forskellige, hvilket er problematisk når de ting du lærer fra dem forsvinder, når du skifter dem ud.

Dette fik mig i store problemer mod spillets sidste par bosser, da jeg fandt ud af, at jeg ikke havde de rigtige angreb. Men for at få dem, var jeg tvunget til at skifte mit hold ud, og prøve mig frem med forskellige Dream Eaters (fordi der er på forhånd ingen indikation på, hvad de kan lærer dig), og bruge lang tid på at grinde.

Men der slog jeg så i bordet, og kæmpede mig stædigt igennem det sidste stykke af spillet. Ja, det tog en del forsøg, men jeg klarede mig da! Hvis systemet vender tilbage i KH3, så må dette aspekt gerne forbedres.

Sidst men ikke mindst, er der Dive, et mini-spil man tvinges igennem, når man kommer til en ny verden. Her kommer man flyvende, og skal enten besejre fjender eller samle stjerner. Dette er dog det mindst interessante ved spillet, som jeg sagtens kunne have levet uden. De er bare ikke særlig sjove, og føles mere som et irriterende vejbump, fremfor at bidrage med noget ordentligt.

Men på trods af de beklagelige punkter, så er dette stadig et godt og sjovt Kingdom Hearts spil. Et spil, der nægter at genbruge, imod sætning til de tidligere DS spil. Og bortset fra boss kampene, så er spillet helt blottet fra de irriterende kamp øjeblikke, der også prægede de tidligere DS udgaver.

Det er som om, at Square endelig har lyttet til kritikken, og jeg kunne næsten ikke være mere tilfreds. Det er langt bedre end de tidligere DS udgaver, som om at udviklerne faktisk tog sig sammen, og satte sig op efter at lave noget ordentligt.

Spillet har den vanlige Kingdom Hearts længde, hvilket betyder at spillet er ca. tyve timer langt. For de dedikerede, er der en ny sværhedsgrad, flere Dream Eaters og hemmeligheder at opdage, inkluderende en hemmelig slutning. Multiplayer kan også forlænge spillets liv. Der er kort sagt værdi for pengene.

Der er ingen tvivl om, at KH:DDD er et af de pæneste spil på 3DSen, sammen med Resident Evil: Revelations. Dette er grafik, der får dig til at blive imponeret over, at det "kun" er på en håndholdt maskine. Omgivelserne er pæne, karakterne er smukt lavet, og det hele ser bare herligt ud, for det meste.

Omgivelserne kan godt være en smule tomme dog, billede hastigheden er ikke altid god, og så passer spillets grafiske stil ikke rigtigt ind i spillets Tron: Legacy verden. Det ser bare forkert ud, at Sora og Riku er halvlandet hoved mindre end Tron karakterne, og de ser også en smule underlige ud, når de skal lige deres film udgaver.

Spillet har nok også et af de bedste soundtracks i serien. Det er både mindeværdigt og stærkt, og andre numre bringer dejlige minder tilbage til de helt gamle rollespil. Stemmeskuespillet er som altid i top.

Hvor er det dog skønt, at se et ordentligt Kingdom Hearts spil. For en gangs skyld bliver vi ikke spist af med fyld, men med en historie der faktisk er vigtig. Og med gameplay, der faktisk er ordentlig lavet, på trods af et par problemer. Endelig har Nintendo fået et godt Kingdom Hearts spil, og det var også på tide! Hvis bare handlingen ikke var så forvirrende, og gameplayet var lidt bedre optimeret, kunne det have klaret sig endnu bedre.

Men faktum er stadig, at hvis man er Kingdom Hearts fan, må man ikke gå glip af Dream Drop Distance. Er du derimod en nybegynder, så smut hen til HD 1.5 Remix først, og vent derefter på HD 2.5 Remix, før du giver dig i kast med dette. Det er for dit eget bedste.

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10