Max Payne 3

Max Payne er tilbage efter nogle år og arbejder nu ikke længere som betjent, men som bodyguard for familien Branco i Brasilien. Nogle år efter begivenhederne i Max Payne 2 er Max endt som en regelmæssig kunde på den lokale bar. Efter en del år med dette bliver han pludselig mødt af Raul Passos, der påstår, at de har været på politiakademiet sammen, og de bruger resten af aftenen sammen og får drukket en del. Passos tilbyder Max et job som bodyguard, hvilket Max først afslår.
En gruppe bøller, hvoraf den ene er søn af en mafia-boss, truer Max og hans drikkekammerater, og mafia-sønnen giver en kvinde en lussing for at bede ham om at holde kæft, hvorefter Max Payne hiver pistolen frem og skyder. Herefter er der ikke så meget for ham i New York mere, da han vil blive jagtet overalt, så ham og Passos prøver at flygte.
Men man møder dog først Max til en fest, hvor familien Branco er. Alt går fint og Max slapper af, da festen bliver afbrudt pludseligt af maskerede mænd, der hiver Brancofamilien med ind i en elevator og prøver at kidnappe dem. Herefter starter en jagt for Max, da han skal forhindre dette og finde ud af, hvem de maskerede mænd er. Gennem spillet viser det sig dog at være et større mysterie, og igen er der et plot fyldt med twists og afsløringer. Her kan man genkende nogle klassiske Max Payne træk, hvilket er dejligt.

Det dystre noir-drama er udskiftet med farverige lyse omgivelser gennem det meste af spillet. Der er dog stadig mørke baner, som foregår tilbage i New York, hvilket er med til at vise, hvor markant ændringen er. Ikke, at det er skidt, da de nye lyse baner er godt designet og spændende at bevæge sig igennem.

I Max Payne 3 er der haft været meget fokus på de små detaljer så uanset, hvilken bane du er på, er der masser at se og kigge på. Graffiti på væggene på gaderne i favelaen samt plakater for forskellige ting er et eksempel. Det går altsammen op i en større enhed, og det er med til at gøre det her spil virkelig godt.

Bullettime i Max Payne 3 er lavet lidt om, da Max nu har droppet de fancy moves med reloading, men dog har beholdt sit bulletdodge, hvilket stadig er sjovt at bruge, men ofte er ret risikabelt, da man godt kan ende i en situation, hvor man bare er en ubevægelig skydeskive midt på gulvet foran 5 skydegale bandemedlemmer. Killcams eller bulletcams, som det hedder heri, da man også følger kuglen, der flyver, er der stadig i spillet, og det aktiveres ved den sidste fjende i den gruppe man kæmper mod. Dette fungerer godt, da man så er sikker på, der ikke gemmer sig nogen fjender bag noget, når man har set et bulletcam på en fjende. Der er også et cover-system i Max Payne 3, og det fungerer faktisk godt nok. Det kunne dog have været dejligt at kunne have sat sig på hug, men det gør Max kun, hvis det er en halvvæg, han har cover bagved.

Våben er der også masser af i Max Payne 3, men her kan du kun bære to sidevåben, altså en smg, pistol eller lignende og et gevær, riffel osv. Samtidig smider Max sit tohåndsvåben, hvis man vælger dual wielding af sine sidevåben.
Men her er spillet blevet mere realistisk og tvinger dig ud i flere valg med hensyn til våben. Det er lidt mærkeligt at skulle skifte over fra at have ekstremt mange våben til kun at have tre, men det vænner man sig hurtigt til. Jeg havde dog lidt problemer med at vælge våben i starten, da man her kan se konsol-trækkene træde frem ved, at våbnene vælges på et hjul. Det fungerer okay, man kunne godt have været lidt bedre, jeg har i hvert fald oplevet, at Max har smidt sin riffel ved et uheld et par gange pga. jeg skulle skifte våben hurtigt og skulle navigere rundt på hjulet.
Painkillers/smertestillende er også med i Max Payne 3, og de fungerer, som de plejer.

Musikken i Max Payne 3 er, hvor spillet virkelig også brillierer, da soundtracket hele vejen igennem er fantastisk. Udover den klassiske Max Payne melodi, er der også andre udgaver af den, samt en hel masse moderne sange.
Historien blev i de to første spil præsenteret via graphic novel-paneler, men i Max Payne 3 er det almindelige cutscenes, der dog har en mærkelig effekt kørende over sig konstant. Nogle kan godt føle, at den bliver brugt for meget, men det påvirkede ikke mig så meget, da jeg var ret fanget af historien. Samtidig bliver der gennem cutscenes highlighted forskellige ord fra samtalerne, som træder frem med hvid tekst. Det lyder mærkeligt, men det fungerer overraskende godt.

Karaktererne i Max Payne er alle interessante, da de ofte ikke er lige det, man regner med. Max Payne selv har dog stadig sin humor og kører gennem hele spillet en "I'm getting too old for this"-stil, men det fungerer, da Max ofte ender i helt vanvittige situationer og bare er uheldig generelt, og det føles heldigvis ikke, som om det bliver overspillet. Samtidig er stemmeskuespillet i Max Payne 3 virkelig godt, og der er intet at klage over der. Der er dog det, at det meste, der tales i spillet er portugisisk, og det oversættes ikke i underteksterne. Dette bidrager dog til følelsen af, at Max ikke hører hjemme der, og det hele er fremmed for ham. Det er dog lidt sjovt, når man har haft en sprog, som spansk, der ligger opad, så man kan forstå et par gloser hist og her, så man forstår, hvad de hinter mod.

Når man har klaret historien, er der som altid masser at lave. Du kan samle stykker af "Golden Guns", der når du har samlet alle stykker, giver det bestemte våben 10% ekstra damage og det bliver forgyldt (Bare rolig! Det kan slås fra i options). Samtidig kan man samle forskellige spor i banerne, der giver mere baggrundsinfo. Der er også flere sværhedsgrader og arkade-modes, hvor man f.eks. kan konkurrere med andre om at klare banerne bedst ved at spille dem igennem, hvor man så tjener point alt efter, hvor godt man klarer det. Man kan åbne for ekstra features som uendelig ammonition, uendelig mængde painkillers og den slags ved at klare bestemte udfordringer.
Der er endda også multiplayer, hvilket jeg desværre ikke har fået prøvet endnu, men kun har hørt godt om og glæder mig til at prøve.

Max Payne 3 føles ikke helt som de to første, men det gør ikke noget, da spillet bare er fedt. Det er spækket med øjeblikke, hvor man bare føler sig awesome, ikke mindst, da en bestemt sang starter i en af de sidste missioner. Den er perfekt til øjeblikket, og det skaber bare en fantastisk synergi mellem alle de forskellige elementer i banen. Samtidig får man udover den almindelige kampagne, netop også de ekstra modes og multiplayer så, der er altså masser at lave i Max Payne 3, der virkelig fortjener en gennemspilning.