Bioshock

Ja så er det endelig blevet tid for mig til at skulle krops tackle det nu kendte spil Bioshock. Det er nu efterhånden et godt stykke tid siden at jeg købte dette gyldne spil, allermest fordi jeg først troede det kun kunne kører på windows vista. Det skal lige siges at hvis du agter at købe spillet og ikke har gjort det endnu så stop med at læse nu for der kommer en god portion spoilers.

Spillet tager sted i noget der kunne virke som vores tid men når først man kommer ned i Rapture er det som om at man har taget en tidsportal tilbage i tiden og havnet midt i de jazz og tommy gun glade 60'ere. Historien er meget god men nogle gange kan man begynde at sætte spørgsmålstegn ved ens karakters klygtighed. Han styrter ned med et fly, svømmer over til et forladt fyrtårn, går ind i det, finder en dykker klokke... Og tager den så ned? Du er lige styrtet ned fra et fly og undsluppet drukne døden bassemand. Mon ikke du LIGE skulle holde dig ude af vandet? Men nej nej. Ned i dykker klokken og ind i Rapture og det er her vores lille anmendelse kan begynde.

Det første der slog mig med Bioshock var den lussing jeg var nød til at stikke mig selv for ikke at have købt spillet noget før. Grafikken er vidunderlig, lyden i top klasse og vi er knap nok kommet i gang endnu. Allerede fra starten bliver man nærmest analt voldtaget af kaptajn klo i hans feminine hjørne. Det er en dejlig måde man bliver introduceret for hele balladen. Alt lige fra en video snas og angreb til at sætte stød til sig selv og nær blive trådt på af en Big Daddy. Og langsomt igennem spillet får man så mere og mere at vide om hvorfor Rapture aldrig blev det nye lalandia og hvorfor der ligger lig og ødelagte ting stort set over det hele.

Lad os slå en ting fast. Det er sjovt at slå folk med et tungt objekt... Men eftersom at det er uloveligt bliver man nød til at nøjes med at gøre det i et computer spil. Det har 2K skatterbasserne taget højde for og givet en en dejlig stor og rød svensknøgle. Mig og Wack sad sammen da jeg først spillede Bioshock og vi brugte, og det her er den skindbarlige sandhed, et kvarter på at knuse samtlige knogler i korpusset på et i forvejen forbrændt lig. Men desværre synes jeg lidt at den realistiske vold stopper lidt der. Skyder du en modstander berøre dem det stort set næsten ikke. Kommer der en psykopat løbende imod dig med et jernrør og du så skyder ham i knæskalden... Så fortsætter spasseren sgu bare! En anden ting er at jeg kan nærmest blive helt deprimeret over hvordan min modstander kan fortsætte med at leve trods jeg har skudt ham i hovedet. Skaden i Bioshock er desværre ikke så realistisk som man ville have håbet.

Manglen på realistisk skade gør også at de utallige gange du falder over plasmites og medkits gør spillet alt alt for let. Om man spiller på easy normal eller hard er det det samme. Du får ammounition og våben over alt samt plasmites og medkits så man begynder at undre sig om Rapture var et opbevarings sted eller en millitær base. Det lette nivau gør også at jeg fangede mig selv i at prøve at tæske en Big Daddy ihjel med min svensknøgle og kun droppede projektet fordi det begyndte at blive kedeligt.

Jeg snakkede om historien før. Den er fabelagtig med masser af plots og twists og det er dejligt at man mere eller mindre kan ressearche i hvad der skete med rapture. Og så selvfølgelig det dejlige "Would you kindly" plot man finder ud af til sidst har styret en igennem hele spillet. Le gasp! Men ret mig hvis det her lyder forkert. Du er blevet styret af "Would you kindly?" lige fra starten... Men har du nogensinde haft noget andet valg? Og nu tænker du måske: "Lasse! Din store muskuløse frækkert med godt hår og fed tøjstil! Man kunne jo sagtens bare have flygtet fra rapture!" Egentlig ikke. Alle måder at komme ud på er jo ødelagte og du kan jo kun komme til en flugtvej ved at klare visse opgaver. Med den indfaldsvinkel blev jeg mere eller mindre skuffet over det dejlige plot.

Jeg kan heller ikke se hvordan spillet skulle kunne betegnes som et RPG spil. Herre gemini du kan jo bestemme hvordan spillet skal slutte. Jamen i så fald er Guitar Hero 3 så ikke også et RPG spil? Der får man jo endda mulighed for at vælge sin karakter og hvilken guitar man skal bruge. Og ligesom Yahtzee fra Zero Punctuation siger er det lidt åndsvagt at man kun kan være 100% god eller 100% ond. Kunne man ikke få sådan en mellemting hvor slutningen bare er "He went to the surface, went home and watched the superbowl while eating pie" eller noget der henne af? Ja der er vel en grund til at jeg andmelder spil og ikke laver dem.

Alt i alt er Bioshock et rigtig godt spil. Actionen er hæsblæsende og anderledes, omgivelserne er interessante og flotte og modstanderne er... Anderledes. Og så er der selvfølgelig historien der gjorde Bioshock til det fantastiske spil det er i dag.

88½ ud af 100%. Et kanont spil der kun har små mangler som kun en som mig vil nænne at rakke ned på.

Første indtryk: I wanna live under the sea!
Efter en uge: JEG VIL UD!!!... Hvis altså det hele ikke var så fedt at kigge på!