Dansk
BRUGERANMELDELSE

Resident Evil: Revelations

Skrevet af: Nike   2013-08-27

Ja...øhm... Var 2012 ikke bare et fedt år for Resident Evil? Fans (og alle jer andre naturligvis) blev velsignet af Operation Raccoon City, der havde et lovende koncept men ingen forstand på at udnytte det, samt en smule tamt gameplay. Så kom Resident Evil 6, der stadig er en af de største skuffelser jeg nogensinde har oplevet. Tanken om sidstnævnte gør stadig ondt, og minder om hvor ondt det kan gøre at være fan. Især når man har nogle idioter som Capcom, der står bag det.

MEN! I starten af 2012 udkom Resident Evil: Revelations til 3DS, der modtog meget ros fra fans og kritikere for at vende tilbage den seriens gamle stil, dengang det faktisk var Survival Horror, og ikke hjernedød Michael Bay agtig action. Jeg købte det da også, og nåede et godt stykke ind i spillet. Hvorfor gennemførte jeg det aldrig?

Godt spørgsmål, tror jeg har drukket svaret væk. Når, men i 2013 udkom HD opdateringen, hvilket gav mig en perfekt mulighed for at gennemføre spillet. Og ja, jeg kommer til at snakke om 3DS udgaven og PS3 udgaven.

Resident Evil: Revelations foregår mellem Resident Evil 4 og 5. Vi følger Jill Valentine, som nu er blevet en del af antiterror enheden BSSA. Chris Redfield er også en del af enheden, men desværre er han forsvundet.

Derfor bliver Jill, sammen med sin nye partner Parker, sendt ud til skibet Queen Zenobia, hvor de er blevet sporet hen til. Men lige så snart Jill og Parker ankommer, finder de hurtigt ud af, at der er noget galt...

Ligesom de fleste handlinger i Resident Evil serien, så er historien ikke noget mesterværk. Det er fyldt med elendig og ostet dialog, ekstreme og absurde situationer, skurke med åndssvage planer og karaktere der er utrolig dumme.

Bare for at give et eksempel (uden at spoile): En mand skal hen og finde sin ven på et skib. Han går om bord på skibet og kæmper sig gennem det, for at se i maskine rummet, at dette er det forkerte skib, at det er søster skibet, der ligner på en prik. Hvorfor ignorere de, at der stod et forkert navn på siden af skibet, når de ellers fløj ind fra siden. Navnet bliver tydeligt vist i den efterfølgende mellemsekvens. Dummere kan man ikke blive.

Desuden, skurken er latterlig. Hans plan har et okay formål, men måden det skulle udføres er idiotisk. Det er besværligt, tilfældigt og et vidunder at det ikke blev opdaget noget før. Og hans forsøg på at være mindeværdig/klog, er konstant at citere Dante's Inferno, hvilket bare virker underligt. Og at hoved personerne ikke kan se at deres ven er en forræder, selvom os spillere godt kan, er bare irriterende at se på.

Desuden, hvad er pointen i at man skal ud og finde Chris, når vi efter en halv time spiller som ham, i et andet sted, på samme tidspunkt, hvor han har det helt fint. Hvad gik i helt præcist efter? Var mysteriet om monstrene på skibet ikke stærkt nok?

Desuden, tag ikke fejl af spillets undertitel Revelations; der ikke bliver tilføjet noget som helst til serien, på trods af at spillet anses for at være en del af hoved historien. Alle hemmelighederne blev alligevel afsløret i Resident Evil 5 (fra 2009), så vi bliver efterladt med endnu et sæt karaktere og situationer, som aldrig bliver set eller nævnt igen i serien.

Men det også lige meget, fordi som Resident Evil 6 viste os, så er dette spil ikke engang anerkendt, på trods af, at Revelations er en del af hovedserien. På den anden side, så kunne Resident Evil 6 jo ikke engang finde ud af matematik, men det er ikke Revelations' skyld.

Og alligevel, på trods af disse store brølere, så kan man ikke benægte at historien er så pokkers underholdende. Et eller andet sted, ved spillet det godt, så man kan aldrig rigtig tage det seriøst. Den ved at vi griner af dem, ikke med dem, og derfor er dialogen så ostet og forfærdelig. Skurkens onde plan er så absurd og latterlig, at man ikke kan andet end at grine af det.

Handlingen bliver desuden fortalt i en stil, der minder utrolig meget om 24 Timer, med forskellige karaktere og omgivelser, en chef for agent enheden der konstant bliver rapporteret til på kontoret, og de mange drejninger. Man skulle tro, at dette ville have været en sæson af 24 Timer, hvis Kiefer Sutherland og manuskript forfatterne fik en øl for meget, og smed alle hæmninger og fornuft (en normal hverdag for Kiefer).

Det er sødt, hvordan handlingen tror den kan være spændende og tages seriøst. Men det er sjovt at opleve, og giver rigtig mange gode grin, uanset om det er meningen eller ej.

Gameplayet er som vi har kendt Resident Evil, siden RE4. Spillets kamera er placeret over skulderen, og man kan frit sigte og kigge rundt, som det lyster en. På mange måder, spiller det dog alligevel som de gamle spil. Det er stadig tank kontrol, men det er gjort mere bruger venligt. Det er meget lettere at styre, hvilket også gør spillet sjovere at spille.

Kontrol mæssigt har hver udgave sine forskelle. Det mest åbenlyse er, at 3DSen mangler en analog nub, hvilket gør det besværligt at sigte og bevæge sig på samme tid. Spillet understøtter dog Circle Pad Pro, som gør det lidt lettere at styre. Det er ikke nødvendigt for at gennemføre spillet, og man kan sagtens klare sig med kun en nub, men skaf dig Circle Pad, hvis du har muligheden.

PS3 udgaven føles mere naturlig at styre, pga. det andet analog stik, men det kan på en måde godt mærkes, at det oprindeligt var et 3DS spil. Det føles godt og normalt at sigte, men den har stadig følelsen af, at være udviklet til 3DSen. Det samme kan siges med at bevæge sig rundt. Dette kommer dog ikke rigtig i vejen for spillet. Kontrollen er lige god i begge udgaver.

3DS udgaven giver desuden også en muligheden for at sigte i første person, hvor man må nøjes med tredje person på PS3. Hvorfor første person ikke nåede med, er lidt underligt, men det gør nu ikke den store forskel.

Spillets struktur er dog markant anderledes fra de nyere Resident Evil spil. Strukturen minder rigtig meget om de helt gamle spil, hvor Queen Zenobia let kunne tælles for at være villaen fra det første Resident Evil spil. Man skal udforske rum i en specifik rækkefølge, lede efter nøgler, klare nogle alt for lette og simple gåder, og lede efter forsyninger.

Det føles som seriens gamle dage, hvilket kun er et skridt i den rigtige retning. Det hjælper især, at spillet er fri for de gamle irritations punkter, der plagede de tidligere spil. Her er der ikke noget med at man må smide alverdens ting, for at få plads til mere, spillet gemmer automatisk, og man har flere muligheder for at opdage ting.

Med sig har man en Genesis maskine, der lader en skanne omgivelserne og fjenderne. Via den, kan man finde gemte forsyninger, men også skanne fjender, der i retur giver grønne urter, som man bruger til at helbrede sig selv med.

Det giver en velkommen trang til at udforske alle steder fra punkt til prikke, og det virker endda fint med kampene. Man får flest procenter ud af at skanne en levende fjende, men vil man samtidig risikere at tage skade, når nu man efterlader sig sårbar? Det er en genial mulighed, det opfordrer en til at tage en masse chancer, hvilket gør gameplayet mere spændende.

Spillets fjende galleri er desuden også fremragende. Ja, man skal lige vende sig til hvor dumme de egentlig ser ud, men de er ret svære at kæmpe imod. De kan tage imod mange skud, og hovedskud gør kun at de bliver langsomme i et stykke tid. De marcherer ofte direkte imod en, og lad sig ikke stoppe af at blive skudt på. De gør desuden meget skade, så sørg for at de ikke kommer for tæt på. Eller, løb væk. Især spillets boss kampe giver rigtig god udfordring.

Sidstnævnte bliver man opfordret meget til. Selvom man har flere muligheder for at udforske omgivelser, så er det begrænset med hvor meget ammunition der er, og fjenderne kræver en del for at blive nedlagt. En kamp kan sagtens tage en masse ammunition fra en, også selvom man har opgraderinger installeret.

Fjenderne leder desuden også til et genialt gyser twist: De kan dukke op når som helst. Ja, den gang ser nok tom ud, men de kan sagtens komme fra et vindue, en viadukt eller under et bord. Man ved aldrig hvornår de dukker op, hvilket gør det intenst, og faktisk uhyggeligt at udforske omgivelserne.

Ja, du læste rigtigt, uhyggeligt. Spillet har faktisk nogle uhyggelige øjeblikke, der er helt igennem perfekte. Et eksempel er på et tidspunkt, hvor man kan høre at nogen banker på en dør, og en underlig stemme der kommer derinde fra. Lige så snart man kommer ind i området, skal man lokalisere det, hvilket bliver en uhyggelig opgave. Spillet har en perfekt atmosfære her, og effekten bliver kun større af, jo tættere man kommer på stedet.

Det er lang tid siden, at uhygge og Resident Evil kunne nævnes i samme sætning, men det kan vi her. Endelig, et Resident Evil spil der ved hvorfor serien oprindeligt blev kendt, og anerkender de ting, der har været efterlyst af serien i flere år. For det meste...

I vanlig tro med seriens udvikling, er der ting der ødelægger de uhyggelige øjeblikke. Spillet skifter ofte mellem skibet, og andre omgivelser på land, hvilket ikke kun er distraherende, men også irriterende. Ja, det er vigtigt for handlingen, men behøvede i virkelig at fjerne os fra de uhyggelige sektioner så ofte?

Og i vanlig stil, så jo længere man kommer i spillet, jo mere begynder det at handle om action. Her er stadig action sektioner, hvor man skal bekæmpe en hær af fjender, og disse sektioner dukker ikke kun oftere og oftere op som spillet skrider frem, men bliver tilsluttet storslået boss kampe og turrent sektioner.

Det er lidt irriterende, og viser at Capcom stadig ikke har tiltro til at satse på gys hele vejen. Men det gys vi har, tager vi med glæde imod, fordi det lang tid siden at serien har haft ordentligt gys! Desuden når actionen aldrig de samme irriterende Michael Bay højder, som RE6 f.eks. gjorde, så det er til at lave med. Capcom lærer med baby skridt, men måske lærer de det helt en dag!

Der er dog også et par andre problemer. Spillet har en mekanik, der gør at man kan undgå fjendtlige angreb, men det er ærlig talt en mekanik, der er helt i stykker.

Først og fremmest, så er det meget svært at tyde, hvordan det virker. Spillets hjælpe fil forklarer, at man skal bruge analog stikket og en anden knap, men om hvordan man skal bevæge analog stikket siger spillet ikke.
Men selv hvis det var i orden, ville det blive svigtet, fordi det kun virker halvdelen af tiden. Nogle gange vil din karakter gerne undvige, andre gange ikke. Det føles for tilfældigt, som om at spillet kun vil lade dig gøre det, hvis det er i godt humør.

Og alligevel kræver spillets sidste boss, at man har fuldt mestret denne ødelagte mekanik, hvis du ikke vil starte en karriere som en gulvmobbe.

Det gør visse dele af spillet irriterende og alt for tilfældigt, og lidt for svært. Det er rigtig skidt, især når man godt kan spille sig ud i nærmest umulige situationer, fordi man ikke har nok ressourcer tilgængelig.

Desuden, så har man også den store ulempe i kampagnen, at man har en hold kammerart med sig. Man kan ikke bytte ting med dem, så de æder ikke ens ammunition og urter, ligesom i Resident Evil 5. Hvis de gjorde, ville spillet være utrolig urimeligt.

Disse kammerater kan først og fremmest dårligt finde ud af at ramme nogle fjender, og når de så endelig gør, har det ingen effekt på fjenderne. Jeg har i hvert fald ikke oplevet en eneste gang, hvor de faktisk dræbte noget, og under boss kampe står de bare tilbage og glor. Udover dette, så har de det også med at stå i vejen og blokere for ens sigte.

De er kort sagt ret ubrugelige. Hvorfor de overhovedet er der, er en stor gåde. De er ikke kun irriterende, men de spolerer til tider også de uhyggelige øjeblikke.

Sidst men ikke mindst, så bliver man udsat for døre, der er lang tid om at åbne, fordi spillet skal loade. Det gør ikke så meget igen, men det er alligevel en smule irriterende.

Men disse minusser gør ikke spillet dårligt eller elendigt. Det er stadig rigtig sjovt at spille, og kampagnen formår at have nogle gode og mindeværdige øjeblikke. Den er i den grad være at spille igennem, også fordi det i nogle øjeblikke finder den samme tone, som i det første spil. Nogle øjeblikke er uhyggelige, imens andre er så ostet og dårligt at det er morsomt. Det føles som en tilbagevenden til det første Resident Evil spil, og det er vi rigtig glade for.

Men her stopper legen ikke, fordi traditionen tro, har spillet også et mini spil, denne gang i form af Raid Mode. Her går man igennem de samme omgivelser fra kampagnen, fordelt til tyve baner, tilsat ekstra fjender og rollespils elementer. Man tjener BP, som kan bruges til at købe våben og opgraderinger, og man stiger også i level, så man bliver stærkere og stærkere. Man kan desuden også spillet sammen med en anden ven over nettet, hvilket kun gør spillet sjovere.

Spillet får nærmest en Diablo ligene følelse, og det er mindst lige så vanedannende som det spil. Ethvert fremskridt føles belønnende, og man sidder hele tiden og hungrer efter mere. Det er endda sjovere, end seriens Mercenaries Mode, hvilket siger rigtig meget. Det hjælper i den grad også, at man fri for den irriterende kunstige-intelligens-sort-hul, der er ens partner fra kampagnen.

Det er sjovt og vanedannende, og det er let noget man kan blive ved med at spille. Jeg har i hvert fald brugt omkring tolv timer på Raid Mode, og har ikke i sinde at stoppe foreløbigt. Det er så godt og stort, at det let kunne være sit eget spil, og er alene grund nok til at købe spillet. At spillet så også har en god kampagne, gør kun spillet endnu bedre.

Kampagnen tog mig omkring fem timer at gennemføre, og der er egentlig ikke så meget at vende tilbage til, med mindre man vil prøve spillet på en højere sværhedsgrad, hvor en af sværhedsgraderne er eksklusiv til konsol udgaverne. Raid Mode derimod, kan man sagtens spillet i langt over tyve timer, hvis ikke endnu mere.

Der er ingen tvivl om, at 3DS udgaven er fantastisk pænt, for et 3DS spil. Der er virkelig kun få spil, der formår at nå de samme højder, som grafikken gør her, både hvad angår lys, detaljer og animationer. Det hæver standarden for hvordan 3DS spil kan se ud, og er hvad andre spil på platformen vil blive sammenlignet med fremover.

PS3 udgaven ser også fin ud, hvor HD konverteringen får spillet til at se godt ud. Det er naturligvis ikke lige så smukt som på 3DS, og man kan tydeligt se nogle gange, at dette er et 3DS spil, men det er stadig fint at kigge på.

Fjende designet er varieret og fint, men man skal lige vende sig til hvordan de ser ud først. Det er mere hvad de gør, der gør dem skræmmende, og ikke hvordan de ser ud, selvom nogle bosser og et par fjender er en undtagelse.

Lyden er som man forventer af et Resident Evil spil. Der er en række gode effekter, og atmosfæren er rigtig god. Stemme skuespillet er blevet bedre, men det har stadig sine dårlige og ostede øjeblikke. Musikken er kedelig og typisk, hvor det til tider er direkte upassende, i forhold til hvad der sker.

Det er ved at være et stykke tid siden man har kunnet sige dette, men Resident Evil: Revelations er et godt Resident Evil spil. Ja, det har et par problemer og grove kanter, men det er det bedste Resident Evil spil siden RE4.

Historien er elendig, men så elendig at den er morsom og ekstremt underholdende. Gameplayet har sine irritations momenter og underlige design valg, men på samme tid også noget rigtig godt og intenst gameplay, samt nogle uhyggelige øjeblikke og atmosfære. Og så Raid Mode, der i sig selv er grund nok til at købe dette spil.

Der er meget underholdning at komme efter her, og Revelations viser, at Resident Evil serien ikke er helt død. Også selvom, at Capcom gør deres bedste for at myrde denne serie.

Det blev en god start for 2012, der skulle være Resident Evils år. Men vi kender historien. Efterfølgende kom Operation Raccoon City, og til sidst Resident Evil 6. For resten, hvis minder mig om RE6, og fortæller mig at spillet var fremragende, skylder mig en kasse øl (eller løbe meget stærkt væk fra mig).

(Angående de forskellige versioner, er der ikke nogen version jeg ville foretrække fremfor en anden. Det kommer mere an på, om man vil nyde spillet på en fladskærm, eller have det med sig overalt. De små forskelle mellem de forskellige udgaver udgør ikke nok. Men uanset hvilken udgave du vælger, så har du en god oplevelse).

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10