Kingdom Hearts 358/2 Days

Jeg har faktisk haft Kingdom Hearts 358/2 Days siden 2009. Og selvom jeg er fan af serien, så fik jeg aldrig mig selv til at gennemføre. Faktisk gav jeg op, blot seks timer inde i spillet. Mere kunne jeg simpelthen ikke holde ud.

Nu står vi så her i 2013, hvor jeg pludselig tænkte: Jeg er fan af serien, men har alligevel aldrig formået at gennemføre det? Det må der gøres noget ved! Enten det, ellers havde jeg bare brug for et spil til at underholde mig, når der var slap af tid, imens jeg var på ferie. Jeg kunne jo have ventet til Kingdom Hearts 1.5 HD. Når, men nu er vi her, så lad os se, om det var med god grund at jeg droppede spillet oprindeligt.

Spillet foregår mellem Kingdom Hearts 1 og 2. Hovedpersonen er Roxas, der lige er blevet medlem af den mystiske Organisation XIII. Denne gruppes mål, er at samle nok hjerter fra de fjendtlige Heartless, så de kan bygge Kingdom Hearts, og få deres egne hjerter.

Vi følger Roxas' dage i Organisationen, hvor han begynder at blive venner med kollegaerne Axel og Xion, hvor sidstnævnte i sig selv er et stort mysterium.

Handlingen er noget blandet. Det gode er, at der bliver brugt mange kræfter på, at udvikle Axel, Xion og Roxas. Mange af spillets historie sekvenser er dedikeret til dem, og deres venskab ender med at blive et man føler for. Jo vist, der er en masse ostede beskeder om venskab, men spillet rammer et par følsomme og søde øjeblikke til tider. Når spillet rammer sit højeste niveau, hvad angår historien, så er den rigtig god.

Der er et par overraskende drejninger, og et godt mysterium der bliver holdt i live hele vejen igennem. Måden på hvordan det passer ind i de andre spil er desuden også rigtig godt håndteret, og slutningen har nogle effektive idéer.

Historien har dog også en række svage sider. Den store fokus på karakterne gør også, at der ikke sker så meget i handlingen, før man når de sidste fem - seks timer af spillet. Det hjælper heller ikke, at spillet nogle gange begynder at bygge op til et stort og interessant dilemma, for blot at løse det på en antiklimatisk måde, og så vende tilbage til hvordan tingene var før. Der er rigtig mange antiklimakser, der gør spillet irriterende i længden.

Der er desuden næsten heller ingen Final Fantasy relaterede karaktere, bortset fra en Moogle, og Disney verdnerne er der bare, fremfor faktisk at have nogen betydning. Der er nogle mini handlinger i Disney verdnerne, men de ender med at blive smidt bort og glemt. Det siger desuden også lidt, når Roxas' dårligt snakker med nogle af dem. De føles tvungne, og finder aldrig rigtigt deres øjeblikke, ligesom de ellers gør i de andre spil.

Sidst, men ikke mindst, så er det strengt nødvendigt at have spillet de tidligere spil, hvis man vil forstå historien. Kingdom Hearts seriens historie er næsten lige så kompliceret som Metal Gear serien. Og selv hvis man har spillet tidligere spil, kan det alligevel være et forvirrende rod.

Dette er en historie, der er lige så god, som den er dårlig. Den rammer begge ender af skalaen, fyldt med øjeblikke der er irriterende og ligegyldige, men også følsomme og mindeværdige. Den er værd at opleve for de gode øjeblikke, så man må bare tage det sure med det søde.

Gameplayet er typisk Kingdom Hearts. Det er en blanding af hack and slash spil, og platform spil, tilsat rollespils elementer. Roxas får adgang til en lang række magi og færdigheder, der er en del fjender og bosser der skal nedkæmpes, og så skal der klatres og hoppes fra platform til platform.

Alle Roxas' egenskaber har man adgang til gennem et kommando vindue, som hele tiden kan ses i nederste venstre hjørne. Her bruger man X til at skifte mellem de forskellige muligheder. Dette system virker for det meste rigtig godt, og det er faktisk overraskende hvor godt kontrollen klarer sig, på Nintendo DS. Selv kameraet fungerer godt, når man først for låst op for en alternativ styre metode.

Desværre svigtes alt dette af en elendig lock-on, der nærmest er mere en hindring, fremfor en hjælp. Man fokuser på en fjende, ved at dobbelt klikke på R, men spillet kan ikke altid finde ud af at fokuser på den fjende, du gerne vil fokusere på. Man kan også skifte mellem de forskellige fjender, men om det afhænger af L eller R er ret tilfældigt, hvor et forkert tryk kan få dig til at miste fokusset.

Tingene bliver især værre, hvis man er tvunget op af en genstand der skal undersøges, eller en kiste. Selvom hvis fjenderne står lige op af dig, så vil spillet hellere have at du skal fokuser på kisten/genstanden, end fjenderne. Og selv hvis man ikke vælger at bruge lock-on i dette tilfælde, så vil Roxas for det meste slå ud efter kisten/genstanden. Desuden har spillet heller intet problem med at fjerne lock-on helt, så man helt mister overblikket over kampen. Dette gælder især imod spillets hurtige og flyvende fjender, hvor det ofte er rigtig svært at kunne følge med.

Under de fleste missioner har Roxas en partner, som er dejlig hjælpsom. De gør virkelig en forskel, og gør spillet lidt lettere at køre igennem. De er programmeret rigtig godt, og det er her at spillet rammer sine sjoveste øjeblikke. Desværre betyder dette også, at man bliver for afhængig af dem.

Man kan godt klare sig i solo missionerne, men her bliver spillet pludseligt meget irriterende. Fjenderne skader en del, og har en masse angreb som man enten ikke kan afbryde, eller ikke kan undgå. Sådan nogle angreb bliver man spammet med så ofte, at det begynder at blive urimeligt.

Spillet benytter sig af et panel system, hvilket man bruger til at lære Roxas nye angreb, og stige i level. Her er en fin dybde, over forskellige angreb og færdigheder, men man bliver også nødt til at tænke taktisk. Man får aldrig nok plads til, at man kan blive an alt mulig mand, så man bliver ofte opfordret til at tilpasse sig til enhver mission, og træffe svære valg om hvad man skal have og ikke have. Heldigvis får man dog mere plads tilgængeligt, som spillet skrider frem.

Det er et rigtig godt system, der giver en stor kontrol over Roxas' udvikling. Der er en del muligheder, og det føles belønnende at rode ved systemet. Og alligevel, så føles det også en smule som spild af tid, hvad angår at stige i level og købe nye våben.

Senere fjender har oceaner af liv, og her virker det som om, at uanset hvordan man har udviklet Roxas, at så gør det ham ikke stærkere. Mange fjender tager alt for lang tid at dræbe, fordi man nærmest kun gør minimal skade på den, uanset hvad. Især bosserne er skyldige i det her, hvor disse kampe kan føles som at tage en evighed.

Og det er sådan, at spillet gør for det meste: det trækker tiden ud. Man bliver mødt af utrolig mange fjender, der kommer i tre forskellige varianter. Nogle der har sindssygt meget liv og tager meget lidt skade, nogle der er så hurtige at lock-on og magi er ubrugeligt, og nogle der enten helbreder sig selv og andre fjender, lige som det går godt, eller som tilfældigt beslutter sig for at respawne et andet sted, med fuldt liv.

Det ender med at blive en øvelse i frustration og irritation, og det bliver ikke gjort bedre af manglen på variation. Missionerne gentager sig alt for ofte, så det bliver hurtigt ensformigt. Man skal enten dræbe fjender, samle emblemer eller undersøge omgivelserne, hvor især sidstnævnte er forfærdelige. Hvor mange gange kan man undersøge det samme sted?

Seriøst, jeg blev bedt om at undersøge slottet fra Skønheden og Udyret mere end tre gange! Desuden inkluder spillet også nogle forfærdelige og frustrerende snige missioner.

Men den største synd er spillets genbrug, hvilket senere har dannet et grundlag for næsten alle senere Kingdom Hearts spil. Der er ikke en eneste verden, der ikke er set i et tidligere Kingdom Hearts spil. Omgivelser og karaktere er genbrugt direkte fra PS2 udgaverne, med intet nyt tilføjet. Det føles billigt og sløset, og gør kun det ensformige gameplay endnu mere irriterende. Helt ærlig gutter, det er tredje-fjerde gang vi ser disse omgivelser! Kom nu med noget nyt!

Spillet tog mig omkring 26 timer at køre igennem, hvilket normalt er en god længde. Men for et spil så ensformigt, irriterende og frustrerende, er det alt for langt. Spillet har dog en mission mode, hvor man kan spille enten alene eller op til fire spillere. Det er en ret sjov mode faktisk, men bare ærgerligt at det kun er lokalt.

Hvis vi kigger bort fra det billige genbrug af omgivelser (hvilket er noget af en udfordring), så ser spillet faktisk rigtig godt ud for et DS spil. Omgivelserne ser faktisk pæne ud, og karaktere er velformeret og animeret. Det er ret imponerende for et DS spil, og nogle af de pæne forfilm gør kun spillet pænere. Spillet bruger desuden også den nederste skærm godt, når det angår mellemsekvenser og hvordan historien bliver fortalt.

Men uanset hvad, så vil genbrugen altid komme og ødelægge det hele, hvilket man i den grad må sige er tilfældet her. Omgivelser og fjender fra tidligere spil kan være okay, men ikke når hele spillet udelukkende består af dem, måske bortset fra to eller tre bosser. Det gør ondt.

Det samme gælder for lyden. Hvor mange gange skal vi høre den samme tema sang? Og hvorfor er der ikke et eneste nyt nummer på soundtracket? Soundtracket er bestemt ikke dårligt, men vi har hørt det før! Stemme skuespillet er dog ret godt, og det er imponerende at de kunne få plads til det på DSen, også selvom at kvaliteten er lidt mærket efter det.

For sig selv, er Kingdom Hearts 358/2 Days ret imponerende for et DS spil. Grafikken, lyden og gameplayet er meget anderledes og ambitiøst for et DS spil. Det ser godt ud, lyder godt, og er fyldt til randen med indhold. Men alt dette bliver nærmest ødelagt, når man ser at stort set alt er genbrugt fra tidligere spil. Musik, omgivelser, fjender og de fleste karaktere.

Men selv hvis genbrugen ikke var der, så ville spillet stadig ikke være særlig godt, fordi for hver ting det gør godt, gør det noget galt.

Historien er interessant og overraskende effektiv, men der er for meget fyld og ligegyldige øjeblikke. Karakter udviklings systemet er godt og har god dybde, men man føler sig aldrig stærkere. Kontrollen er rigtig god, men lock-on systemet gør alt hvad det kan for at være i vejen. Spillet har sine sjove øjeblikke, men også alt for mange urimelige og langtrukkende kampe.

Jeg vil egentlig ikke anbefale at spille dette spil. Hvis du er Kingdom Hearts fan, så har du nok vendt dig til genbruget, siden genbrug blev et tilbagevendende tema i de senere spil. Vent til Kingdom Hearts HD 1.5 Remix, her bliver dette spil lavet om til en film på tre timer. Hellere det, end at spilde tiden her.