Mass Effect 2

NOTE: Jeg anmelder også alt DLC. De har dog ikke indflydelse på grundspillet og de får en individuel karakter.

Sandet hvirvler omkring på grund af en kraftig vind. Det er nærmest et bombekrater jeg befinder mig i. Intet planteliv, men masser af død og ødelæggelse. Jeg befinder mig på Tuchanka, hjemplaneten for de kampglade aliens; Krogans. En af mine holdkammerater fortalte mig, om hans problemer. Han er Krogan, men han er ikke accepteret blandt de andre - han har ingen klan. Det har gnavet i ham, og som den gode ven jeg er har jeg valgt at hjælpe ham og få ham igennem et ritual, så han netop kan blive accepteret i en klan.

Krogans elsker som sagt kamp, så det er klart at dette ritual omhandler at kæmpe. At overleve.
Jeg, Commander Shepard, har ikke i sinde at dø, men det er vigtigt at min holdkammerat har 100% fokus på den afgørende mission - og så holder jeg sku også af den Krogan.
Hvert fald så står jeg, loyalt, ved hans side mens vi aktiverer en stor "hammer". Det kan man vel godt kalde det. En hammer, som tilkalder fjender. Mange fjender. Store fjender.

Vi har allerede kæmpet mod Varrens og andre bæster på Tuchanka, men der er et væsen, som er meget ikonisk for denne planet. Et væsen, som får jorden til at ryste. Min krogan holdkammerat klargør sin shotgun. Ligeledes reloader jeg mit våben og kigger til min anden holdkammerat, som står på min anden side, klar med sit våben. Vedkommende er fuldt ud loyal mod mig, da jeg også har hjulpet ham med et personligt problem.

Så er tiden inde. Foran mig rejser der sig en Thresher Maw op. En modbydelig, enorm stor og frygtindgydende fjende. Og vi er på fod. Jeg hopper ned bag ved en sten, tidsnok til at dukke mig for en ordentlig klat ætsende spyt. Mine holdkammerater hopper ned ved min side og igen får jeg den gameplay fornemmelse, som BioWare ville have, at jeg skulle have med etteren, men som de fejlede ved.

Problemerne i det første Mass Effect er håndteret, men heldigvis, eller uheldigvis dukker der hurtigt nye og mere skræmmende problemer op. Menneskekolonier forsvinder sporløst, og mens galaksen kun ser til, er det op til en mand eller dame at klare problemet og redde galaksen igen.

Eller det passer jo ikke. For Commander Shepard ville aldrig kunne håndtere noget, som at redde galaksen, hvis han/hun ikke havde et loyalt hold bag sig. Og det er hovedessencen i Mass Effect 2. Man er, som Shepard blevet stillet en opgave, som alle ville se som umulig, men med Shepards lederevner, skal man sammensætte et hold bestående af de mest forskellige typer i galaksen. Det hold skal man så have klar til, hvad der retmæssigt bliver omtalt som Suicide Mission. Fejler man i at være klar, kan flere karakterer faktisk dø. Det gør virkelig spillet intenst, specielt hen imod slutningen.

Men der skal ikke spoiles noget, så jeg vil istedet bevæge mig hen imod karaktererne og give en bedømmelse der.

Hold da op. Det er flot klaret. Så forskellige personligheder, alle håndteret med fryd. Igen kan man enten elske, eller hade dem, men ingen karakter holder sig tilbage. Hader du dem, er det på grund af deres personlighed, ikke på grund af, at vedkommende har 3 samtaler, og så slut.

At rekruttere dem tager også en rundt i hele galaksen til alle mulige forskellige miljøer. Vi har stadig Citadel, som er galaksens centrum, men derudover ser vi steder, som det fuldt ud kriminelle Omega, hvor galaksens pirater søger tilflugt med snavsede og brune gader. Som jeg skrev i starten besøger vi også Tuchanka, Krogan hjemplaneten, som er betydeligt hårdt ramt af alle deres indbyrdes krige og deres kampglade natur.
Med alle de forskellige karakterer og områder er Mass Effect 2 en stor rundvisning af galaksen. Det er en effektiv idé for BioWare's univers og idéen bliver udført med bravur.

Hvis vi så kigger ud over det fantastiske univers med dets karakterer og lokationer, så har vi også et plot. Jeg vil ikke spoile noget, og selvfølgelig er plottet interessant og holder én godt i gang. Der er mange mindeværdige missioner, og man vil jo også gerne stoppe det, der truer galaksen. Men når spillet slutter, så er ens handlinger næsten meningsløse. Det bliver videre bevist i Mass Effect 3, at det man løser sidst i hovedplottet har minimal betydning, sammenlignet med etteren.
Misforstå mig ikke. Plottet er yderst interessant, men i den store trilogi betyder det egentlig ikke meget. Mass Effect 2 er mere en genial rundvisning af galaksen (hvilket egentlig er mere vigtigt for Mass Effect trilogien).

Mass Effect 2 giver én en ordentlig mening om de forskellige ting i galaksen, hvor 3'eren så tager alle de ting op, som man har dannet en mening på fra 2'eren. At plottet ikke er så vigtigt igen gør egentlig ikke det store, for alt det andet trækker spillet helt op på det niveau, som det er på.

Men nu videre til, hvad etteren ikke kunne: Gameplay.

Det kluntede inventorysystem, irriterende kampsystem og den forfærdelige A.I. er alle blevet rettet. I stedet for loot og inventory, så har BioWare helt droppet det. Det kan, for mange RPG fans, måske være et minus, men et inventorysystem er ikke nødvendigt i Mass Effect, og man kan skam stadig finde opgraderinger, som man forske yderligere tilbage på Normandy. Det er effektivt og giver et bedre system, når man klarer missioner.

Kampsystemet er også bedre. Meget bedre. Man sidder ordentligt i dækning, ens angreb har rent faktisk mening og spillet er gået meget mere Gears of War, men hvor det stadig er unikt og Mass Effect-agtigt. En dejlig forandring, som giver et meget bedre gameplay.

A.I.. Se den var slem i Mass Effect. Fjender, der konstant hobede sig op på en, og venner, som ikke vidste, at pistoler kunne dræbe én, var virkelig et problem i det første. I 2'eren er det meget bedre og flydende. Fjenderne er bedre designet og de tager også altid dækning i stedet for at lave et selvmordsløb mod en, som de gjorde i etteren. Ens venner er også meget bedre. Man kan jo ikke undgå fejl, men nu føles ens holdkammerater endelig levende og de klarer det da helt fint.
At Wrex i etteren ikke rigtig vidste, hvad dækning betød, tog ligesom lidt af hans charme, som den kampglade, veteran krogan, der har kæmpet hele sit liv.

En måske mindre heldig del af gameplay er søgningen efter mineraler osv. til at kunne opgradere sit skib og våben. Det er et langt og gentagende scenarie, hvor man kører musen hen over en planets overflade og søger efter gode punkter at mine. For mig gør det egentlig ikke så meget. Det er ligesom bare blevet en del af spillet. En afslappende del, som er lidt sjov. Det giver da hvert fald en undskyldning for at læse, om hver planet man besøger. Nogle planeter kan besøges, men ikke som i etteren, hvor man kører i sin Mako. Nej her hopper man automatisk ned til der, hvor tingene sker, så sig farvel til den MEGET solide Mako (Aldrig en skramme).

I forhold til det tekniske brillerer Mass Effect 2. Spillet er flot og farverne får rigtig detaljerne i galaksen frem. Specielt Omega brillerer med dets brune og snavsede farver. Animationerne er også meget pænere, meeeen en gang imellem ser Shepard livløs ud. På den anden side, så får man et godt grin ud af det, så det gør ikke spor meget.

Lydmæssigt brillerer musikken som i etteren. De nye tiltag får deres helt egne musikstykker, som matcher etteren i at passe til trilogien. Der absolut intet at klandre der. Ligesom med etteren brillerer skuespillerne også og alle karakterer er levende - hvilket jo er et must i Mass Effect 2.

Mass Effect er et fantastisk univers og 2'eren gør det fantastiske job i at være den perfekte rundvisning til en enorm galakse. Det er stort, episk, sørgeligt, følelsesladet, spændende og bare fucking awesome.

###-> DLC: <-###

Firewalker pakken:

Meh. Der er ikke så meget at sige. Giver ikke så meget, andet end en acceptabel erstatning for Mako og et par kedelige missioner. Absolut ikke er pengene værd. Heldigvis behøver man ikke at købe det, hvis man køber spillet.

Spil den før Project Overlord dlc'en, da den Hammerhead du spiller med i Firewalker er en prototype (som jeg forstår det).

3/10

#

Zaeed: The Price of Revenge:

Den første karakter-pakke til Mass Effect 2. Kommer med i alle nye udgaver af Mass Effect 2. Pakken giver én actionfyldt mission og ny karakter at få med på vejen. Zaeed er dusørjæger uden morale, men han er sjov og har godt med personlighed. I kamp er han helt igennem Soldier. Den klassiske person, som har været igennem næsten Alt action man kan forestille sig. Selve hans mission er dog ikke så spændende, men den giver da lidt ekstra viden om Blue Suns samtidig med, at der er godt med fjender. Et dejligt tiltag til Mass Effect 2. Dog lidt træls, at ingen andre af ens kammerater har noget at sige om Zaeed.

Spil den forholdsvis tidligt i spillet, så du kan få det meste af hans dialog.

Note: Som paragon kan du sagtens få ham til at være loyal, så du behøver ikke at ændre din karakters personlighed bare for at få ham loyal.

8/10

#

Kasumi: Stolen Memory:

Anden karakterpakke til Mass Effect. Her får vi galaksens bedste tyv på vores hold ved navn Kasumi. Hun er endnu en dejlig karakter med en unik personlighed og historie. På Normandy hører hun nærmest alt og hun kan komplet undgå at blive set.
Ligeledes er hun ligeså god i kamp. Hun er ingen soldier med meget liv, men hun kan gøre sig usynlig og lave ekstrem skade på en enkelt fjende. Selve hendes mission er sjov og spændende og giver også lidt lore-viden, samtidig med nogle nye tiltag til Mass Effect universet - som at snige (ikke så godt, men hey - man overlever og missionen er stadigvæk rigtig sjov). Musikken i dlc'en er superb! Som ved Zaeed er det dog også træls, at ingen har noget at sige til karakteren.

Som Zaeed, så spil den forholdsvis tidligt i spillet for maksimal dialog.

9/10

#

Project Overlord:

Project Overlord er en lidt anderledes dlc. For det første tager det én væk fra hovedplottet og fortæller en ny og interessant historie, som måske ikke har den store indflydelse på det store hele, men som stadig holder en fanget og stiller nogle moralske spørgsmål. Gameplaymæssigt er det mere Geth, hvilket jo altid er dejligt, og kampene er da også sjove og intense. Det er mere Hammerhead, hvilket man kan have en delt mening om, men det meste af dlc'en foregår da heldigvis i støvlerne på Shepard og jeg må da sige, at den her dlc er en af de mere uhyggelige. Skal nævnes at musikken er rigtig god i den her dlc (som det jo altid er..)!

Skuffende i den her dlc er dog, at ingen af ens kammerater har noget at sige om missionen - igen. Specielt med en mission, som den her, ville man gerne have, at nogen kunne have noget at sige om det.

Skal nok spilles lidt tidligt i spillet, men helst før, at man har klaret den sidste mission.

8/10

#

Lair of the Shadow Broker:

Der har vi den. Bedste dlc til Mass Effect 2. The Return of Liara. Liara har jo som sagt været på jagt efter the Shadow Broker og endelig tager man med hende på hendes jagt. Liara får meget mere personlighed, hendes karakter skinner helt igennem. Hun er blevet så meget mere kynisk og det skal Shepard også håndtere. Liara er nu stadig Liara og hvis man havde et forhold i etteren får man mulighed for at genskabe det forhold. Resten af snakken gennem dlc'en er ren fornøjelse. Selvom man ikke kan lide Liara, bør man spille den for at få en masse vigtigt information om Mass Effect universet. Dog skuffende er det, igen, at INGEN har noget at sige til missionen. Ikke engang, at Liara har været ombord på skibet... huh?

Selve missionerne i dlc'en er yderst spændende og intenste. Endnu et afhug fra det egentlig plot, men det er en komplet historie, man får serveret i den her dlc. Gameplay er godt, varieret og en fornøjelse at spille igennem. Liara bliver en squadmate for længden af missionen og hun er en sand mester i biotics.

Lair of the Shadow Broker bør kraftigt spilles efter sidste mission i hovedplottet, da det giver meget mere dialog. Udviklerne har også været ude at sige, at det er bedre at spille den efter sidste mission.

10/10

#

The Arrival:
Klodsen, der forbinder Mass Effect 2 med Mass Effect 3. Den her dlc fokuserer kraftigt på Reapers og den uundgåelige invasion. Problemet, der bliver stillet i dlc'en er således, at Reapers er på vej og vil ankomme Meget hurtigere end forventet. Derfor må man som Shepard holde invasionen igen, så galaksen kan blive mere klar.

Det gør man alene, hvilket er et minus i mine øjne. Det føles lige pludseligt så tomt og ikke sjovt at spille. Kampene i spillet er heller ikke så sjove og varierede igennem det meste af spillet. Der er dog en fin historie gennem dlc'en og den er nødvendig for at binde Mass Effect 2 sammen med 3'eren. Igen - INGEN har noget at sige, om hvad du gør i den her dlc.

Altså lige udover Admiral Hackett, som rent faktisk dukker op i egen person!!! Yeeeeah!!
Og Harbinger, selvom det kun er 30 sekunder eller sådan noget...

Den her dlc er det absolut sidste man skal gøre i Mass Effect 2, før man rykker videre til det fantastiske Mass Effect 3.

6/10