Mass Effect

Tænk, hvis vi ikke er alene. Tanken strejfer os alle. Igen og igen studser vi over emnet, for man kan jo aldrig helt være sikker vel. Hvordan ville menneskeheden håndtere en sådan situation? Hvordan ville fremtiden blive drejet af en sådan situation? Det kan man kun spekulere over, og imens man venter på et svar, så kan man passende gå i dybden på BioWare's science fiction eventyr: Mass Effect, som giver et midlertidigt, men interessant bud på universet.

Her har vi udforsket universet - eller store dele af den. En ekspedition, på den allerede beboede planet Mars i år 2153, finder ruiner efter en race med teknologi, alt for avanceret til at kunne matche noget menneskeheden har kunnet skabe. Ruinerne og teknologien er et vendepunkt for menneskeheden. For med den viden fra ruinerne lokaliserer menneskeheden et såkaldt Mass Relay, et teknologisk objekt, bygget af en anden race aliens med teknologi, som vi ikke har en chance for at matche. Et Mass Relay giver en enorm mængde energi, der lader rumskibe gå i hyperfart og gør det muligt at besøge andre systemer. Der er faktisk installeret Mass Relays over hele galaksen.

Så opdager menneskeheden aliens. Faktisk opdager menneskeheden aliens, der har skabt et civiliseret samfund i mange, mange galakser.

Og i det univers foregår Mass Effect. 35 år efter "første kontakt" med andre racer, har menneskeheden etableret sig i galaksen. Der stinker af racisme mellem alle aliens, men ikke desto mindre har menneskeheden en plads blandt de største i galaksen - eller dog ikke. Det er ikke menneskerne, der styrer showet, som vi er så vant til.

I denne civilisation træder vi i skoene på Shepard. En menneskelig soldat i Alliancen (menneskehedens samlede militær blandt alle lande), som er ombord på et top moderne skib kaldet Normandy. Besætningen tror, at det er en rutinetur, men en menneskekoloni på planeten Eden Prime har fundet et artefakt fra den højtudviklede race, der eksisterede før alle andre - samme race, der efterlod ruiner på Mars. Andre er også efter det og hurtigt forvandler en enkel mission, til en rejse mod tiden, for at undgå den komplette destruktion af galaksen, fra noget kaldet Reapers.

Det er et rigtig hæsblæsende og actionfyldt science-fiction eventyr BioWare har skrubbet sammen. Racer, planeter, rumskibe og historie er yderst interessant og stemningsfuldt i Mass Effect. Plottet er velskrevet med flere interessante plot-twists og store afsløringer, som klart lader spillet lede op til en fuld trilogi, som det jo også er endt med at være. Det er en klassisk fortælling, om at redde universet, men alligevel er det meget mere end det, da spillet er rigt i sidedialoger og sidemissioner. Der er tid til venskaber og kærlighed, tid til udforskning af Mass Effect universet og tid til at tilpasse sin egen karakter, som man selv vil have det.

Hele fortællingen spinder om valg. I dialog kan man være en hård, frygtløs kommandør, der ikke har tid til pjat og sagtens kan ofre de få for at redde de mange, men man kan også være det komplet modsatte. En blød, bekymrende og godhjertet kommandør, som vil give alt for at redde alle. Det lyder meget absolut, men heldigvis er det dog ikke sådan - hvert fald ikke sådan helt, for spillet belønner kun en, hvis man vælger én vej med sin karakter. Enten er man "God", eller så er man "Ond". Hvis man prøver at være imellem, så misser man flere vigtige muligheder i dialog, som ellers ville gøre ens oplevelse af spillet, så meget mere positiv. For mange kan det være meget træls at have det så absolut. Personligt kan jeg sagtens leve med det, og nyder at have valget, men i sidste ende vælge "Paragon" frem for "Renegade", eller omvendt. Dialogen er heldigvis så velskrevet, så at være "god/paragon" aldrig helt bliver for blødsødent. Engang imellem måske, men det kan ikke undgås, og det trækker hvert fald ikke meget ned, da det er småting at række ud efter.

Velskrevet dialog - det kan man bande på. Illusionen krakelerer aldrig, når jeg snakker med folk i spillet. En revne hist og her, men sådan er det i næsten alle spil, og i et spil med en sådan størrelse, som Mass Effect, så er det bare en rigtig positiv ting, at fortællingen holder ved hele vejen igennem.

Dialog er en vigtig ting, for hele spillet igennem samler man sig et hold af forskellige racer, som kan drage med en på eventyr. Det team man får sig er et løjerlig hold, fyldt med forskellige personligheder. Det er dog generelt interessante personligheder, men ikke alle får helt nok tid til at skinne igennem. Tali, Garrus og Liara er typer man ser igennem hele trilogien, men det er først i de andre spil, at deres karakter rigtig bliver gode - faktisk så de bliver personlige favoritter. Wrex, Ashley og Kaidan er dog fine personligheder i etteren og doktoren og ens pilot er da også fine. Det er dog en individuel mening om karaktererne. Nogle hader dem og andre elsker dem. Personligt synes jeg dog, at de andre spil gør det bedre - specielt også med karakterer udover dem på Normandy, som ikke altid er lige interessante - dog med undtagelser. Skurkene i spillet er dog af høj kvalitet, bortset fra en Benezia, men på den anden side, så synes andre det modsatte. BioWare har hvert fald gjort et godt job.

Sådan så. Hæsblæsende sci-fi plot i et yderst interessant univers med ret gode karakterer. Hvad holder min karakter fra at nå toppen?

Gameplay.

Jeg kan leve med det, lad mig sige det sådan. Det kan sagtens spilles igennem og nydes. Skyderi fungerer skam også, men det føles bare så kunstigt. Spillets A.I. er virkelig elendigt og fjender, der konstant hober sig op på en, giver ikke et elegant cover-shooter, som BioWare vil have det. Spillet er jo også RPG og RPG-træet til de forskellige teammates fungerer da fint, men angreb er ikke så interessante at få opgraderet, når jeg ender med at sætte spillet på det aller nemmeste, bare for at kommer forbi kampene. Ens Inventory er heller ikke noget at råbe hurra for. Det er forvirrende og skal næsten konstant tjekkes efter, fordi man hele tiden får nye ting. Loot er da dejligt, men ikke nødvendigt. Specielt ikke i Mass effect og specielt ikke med den måde, som det er håndteret på.

Man får også lov til at udforske planeter, men det udvalg af planeter, som man kan udforske, er grimme og kedelige i mine øjne - dog ikke alle, men de fleste. At flyve rundt i galaksen, som et lille skib, blandt planeterne er dog et dejligt lille minispil, som, med fabelagtig godt musik, faktisk er rigtig sjovt.

Musikken er fabelagtig og det er skam ikke lyv! Når tonerne fra menuen glider over, så ved man, at det her er kvalitet. Mass Effect har virkelig sin lyd, når det kommer til musik, og det går klart gennem hele trilogien.
Stemmeskuespillet er også generelt af rigtig høj kvalitet. Ens team gør et super job, men engang kan en smutter snige sig ind. Det er dog næsten aldrig og giver kun en lille revne i illusionen.

Grafik-mæssigt er det jo et spil fra 2007. Det er ikke ligefrem pænt, men spillet kan vise følelser i karakterernes ansigter, hvilket er et "must" i dette slags spil.

Haltende på gameplay, henter det første Mass Effect dog næsten det hele hjem, med dets fortælling, karakterer, musik og stemmeskuespil. Grafik er acceptabelt, da det jo er et halvgammelt spil nu. Ikke desto mindre holder det første Mass Effect og det kan klart anbefales!