Infamous

Infamous er et interessant spil. Det er lavet af Sucker Punch, der tidligere stod for den elskede Sly Cooper serie på Playstation 2. Jeg har faktisk haft dette spil i omkring fire år, og dengang nåede jeg faktisk ret langt i det. Men for en eller anden årsag, så opgav jeg spillet, og glemte det helt. Har haft tænk på det, men fik aldrig fundet det frem igen, hvilket fik spillet og dens trophy liste, til at give mig dårlig samvittighed.

Men når nu det er sommerferie, besluttede jeg mig for at endelig give det en chance. Så Infamous, her kommer jeg! Og det okay at du er sur på mig, det må være derfor du automatisk satte mig på den højeste sværhedsgrad. Men nu skal du gennemføres!

Spillet handler om Cole MacGrath, der er leverings bud i Empire City. Men en dag bliver han bedt om at levere en pakke, der viser sig at være en bombe, kaldt Ray Sphere. Denne bombe springer det meste af byen i luften. Cole overlever denne eksplosion, men opdager at han har fået elektriske super kræfter. Med sine ny fundene kræfter, sætter Cole sig ud for at finde ud af, hvorfor han skulle levere bomben til byen.

Men dette er lettere sagt end gjort. Anarki hersker i Empire City, hvor en mystisk sygdom nu hærger hele byen, hvilket har fået militæret til at forsegle den eneste vej ud af byen. Samtidig har de lokale bander taget kontrol over byen, hvor de terroriser byens indbyggere fuldstændig.

Historien er faktisk ret god. Hvad der præcist sker i Empire City og søgen efter svar, er en spændende og interessant fortælling, der formår at overraske. Der er nogle overraskende drejninger og afsløringer, der gør at man beholder interessen.

Der er desuden også en række gode karaktere, hvor især Cole og hans ven Zeke er veludviklet og velskrevet. Der er en række interessante dilemmaer, og man får virkelig følelsen af, at man er et sted, hvor verdenen er ved at falde sammen.

Det eneste problem der er her, er hvordan historien bliver fortalt. En god del af historien bliver fortalt gennem tegneserie agtige mellemsekvenser, hvor Cole fortæller, hvad der sker i dem. Man kan ikke undgå at tænke på, hvordan det ville have været, hvis det var lavet med rigtige mellemsekvenser, og det føles som om, at man bliver holdt fjernt fra karakterne, når man ikke kan fuldt leve sig ind i nogle situationer.

Men på trods af dette, så er historien værd at følge med i. Det er ikke en, der vil bringe tårer eller nogle af de store følelser, men mindeværdig er den.

Infamous er et tredje persons action spil, og man vil overraskende hurtigt føle sig hjemme, hvis man har spillet Sly Cooper serien. Gameplayet er faktisk på mange måde identisk, med Sly Cooper, bortset fra at det foregår i vores verden, og at man har super kræfter.

Man har i alt tre øer at udforske, øer som langsomt bliver låst op, som man skrider frem i spillet. Ligesom i Sly, må man holde sig til at klatre op af bygninger for at komme videre, og dette er med til at sætte Infamous i et anderledes lys, i forhold til andre spil med en åben verden.

Alt kan klatres, hvilket ikke kun giver flere måder at udforske byen, men også flere måder at gå i kamp på. Det er sjovt og let at klatre, og hjælper en med følelsen af, at man er en superhelt. Især når man f.eks. kan rejse hurtigere ved at surfe på el ledninger og togspor. Kontrollen er næsten perfekt her, men der er dog et par øjeblikke, hvor Cole kan være besværlig (ligesom i Sly), men det sker kun sjældent.

Coles superkræfter er også rigtig sjove at bruge. Der er et ret bredt udvalg, som kun bliver større og større, som man får strøm tilbage til byen. I virkeligheden er disse kræfter egentlig kun en variation på almindelige våben, såsom pistoler, rifler og granater, med det holder ikke kræfterne fra at være sjove at bruge.

Men de er også meget nyttige, og man bliver opfordret til at bruge dem alle. Man kan ikke gennemføre spillet, ved at holde sig til de samme kræfter, hvilket kun er en god ting. På denne måde, gør det ikke kun spillet mere belønnende, når man endelig får en ny kraft, men det holder også spillet varieret, så man ikke begynder at kede sig.

Som man spiller, optjener man også EXP, der kan bruges til at opgradere sine kræfter, hvilket gør kræfterne stærkere og sjovere at bruge. Udover dette, så ser der også omkring 350 blast shards at opsamle, hvilket forlænger kræftmåleren, der dikterer hvor meget man kan bruge dem.

Der er også en lang række side missioner. Disse missioner kan handle om alt, fra at forfølge fjender, til ræs, og er generelt ret varieret. Nogle missioner går igen lidt mere end andre, men der bliver som regel skiftet godt imellem dem, så man ikke når at blive trætte af dem. De belønner desuden også en med, at steder af byen bliver befriet, så der til sidst er næsten ingen fjender, at kæmpe imod.

Men udover dette, så har spillet også et moral system, repræsenteret gennem Karma. Som man kan regne ud, handler dette om, om man er god eller ond, hvilket dikterer hvilke kræfter man har til rådighed. Man får undervejs i historien en række valg, hvor man må vælge imellem at være god eller ond. Den gode handling omfatter som regel, at man selv kommer til skade, så man kan redde civile, eller lade dem omkomme, og drage fordel af det.

Denne del er både god og dårlig. Det gode er, at der er faktisk nogle valg, der får en til at tænke over ens fremgangs måde. Både historie valg, og almindelige mission valg.

Ens karma afgør desuden også hvordan byen ser ud, hvordan folk reager ved synet af Cole, og kan endda ændre nogle karakteres adfærd i mellemsekvenserne. Sidst men ikke mindst, så har værd side også hver sine kræfter, så der er tydelig forskel afhængig af om man er god eller ond.

På den anden side, begår det samme fejl som Mass Effect; det er alt for sort og hvidt. Man tænker ikke rigtig over sine valg, og kun få valg er egentlig interessante. Der et sent valg, der angår Coles kæreste, der faktisk er et fremragende øjeblik, men spillet prøver ikke rigtig på noget ligene, udover det førnævnte eksempel. Resten virker for ostet og useriøst. Det er alt for simpelt.

Desuden kan det heller ikke betale sig, at tænke moralsk over tingene. Igen, ligesom Mass Effect, bliver man kun belønnet, hvis man er en sand helgen, eller en usympatisk idiot. Hvis man prøver at blande tingene, går man ikke kun glip af en masse opgraderinger, men så holder Cole op med at give mening. Så bliver han en person, hvis motivationer ikke giver mening, og en personlighed der bare ikke hænger sammen.

Dette er langt fra noget der ødelægger spillet, fordi det er utrolig sjovt og belønnende. Det føles unikt fra andre spil, med en åben verden, takket være superkræfterne, og den store frihed man har i spillets verden.

Man har meget at gøre godt med, og det er underholdende at skifte imellem de forskellige kræfter, og så fjender ihjel på forskellige måder. Og det har sin charme, at man skal passe på med hvordan man angriber sine fjender, så det ikke går udover uskyldige, hvis man er god.

Karma systemet fjerner bare lidt af dybden, og gør spillet lidt for tegneserie agtigt. Ja, det er bevidst, fordi man skal tænke på Infamous som en superhelte historie, i stil med hvad Marvel og DC Comics har arbejdet med, i flere årtier.

Tegneserier kan sagtens tages seriøst, som nogle af de senere tegneserie film fra de sidste par år har bevist, men dette føles bare som en gammeldags tegneserie. Der er bare ikke det samme drama, med disse sort/hvid situationer. Det sjovt hvordan et system kan have en effekt på et spil, men det ødelægger langt fra spillet.

Spillet tager omkring ti timer at gennemføre, men hvis man vil have alt, skal man forvente at bruge omkring tyve timer. Og selv når det er overstået, så har man en tur til igennem spillet, for at udforske den anden side af karma systemet. De forskellige kræfter gør det næsten det hele værd, så der er noget at komme tilbage til. Det handler bare om, hvor vidt man accepterer Karma systemet.

Grafikken er en smule blandet. Empire City er en pæn by, der i den grad har sine pæne øjeblikke, men nogle omgivelser gentager sig lidt for meget. Animationerne er pæne under gameplay, men i nogle mellemsekvenser, der ikke er præsenteret som en tegneserie, er de ret dårlige, nærmest primitive. Men det bliver dog sjovt, når man opdager at animationerne faktisk er helt identiske, med dialog scenerne fra Sly Cooper serien.

Selvom spillets tegneserie mellemsekvenser tager en lidt ud af spillet, så er de rigtig pæne at se på. De er lavet med god stil, og det er kun passende når man tænker på, hvad spillet gerne vil opnå.

Lyden derimod, er fremragende. Lyd designet er rigtig skarp, hvilket er efterfulgt af noget rigtig godt og mindeværdigt stemme skuespil. Især stemmen bag Cole, gør et rigtig godt arbejde. Soundtracket er komponeret af bl.a. Amon Tobin, hvor alle fire har skabt et forrygende og mindeværdigt soundtrack. Et af de få soundtracks, jeg faktisk har på min iPod.

Infamous er i sidste ende et rigtig godt spil. Det er sjovt, underholdende og belønnende, og faktisk en af de mere originale åben verden spil, længe set. Der er god potentiale bag denne superhelte idé, og det bliver også næsten fuldt udnyttet.

Men der er problemer, såsom et Karma system, der er for useriøst (på trods af nogle gode detaljer), og nogle mellemsekvenser der lidt ødelægger effekterne, af den ellers ret gode historie. I sidste ende kommer dette dog an på, hvad man synes om tegneserie genren, og alle de ting der følger med det.

Men Infamous er et spil, der klart kan anbefales, og er et af mange eksempler på de gode eksklusive spil, som Sony har skaffet sig i PS3 tiden. Det er bedre end de fleste, trods et par problemer. Dette kunne være starten, på en rigtig god serie.