Dead Nation

Jeg kendte ikke til titlen før "Welcome Back" pakken blev tilgængelig efter PSNs nede tid. Nogle gange takker jeg nærmest hackerne for deres handlinger, for jeg ville nok aldrig have åbnet øjnene for denne stemningsfulde post-apokalyptiske zombie shooter.

Sekunder inden var der kaos: Ild, skud og Skrig. Det var Skrig fra mig selv og min ven i sofaen der prægede lydbilledet. Nu er alt stille. Stilheden bliver brudt da jeg lader min riffel og min kammerat stille og opmærksom vader gennem den nye gulvbelægning af råddent kød og blod. Det giver en snasket og klæbrig lyd når vi vader gennem dyngen af sønderskudte zombier. Vi overlevede dette angreb men er stadig på vagt for vi har ikke flere granater eller SMG skud tilbage. Faren lurer om hvert et hjørne og vi ved at vi ikke kan ånde lettet op før næste safezone. Stemningen i Dead Nation er hamrende god.

Spillet ses i fugleperspektiv, hvor du med den ene stick styrer hvilken retning du går, mens du sigter med den anden stick. Styringen er præcis og god. Det samme gælder for kameraet i spillet som aldrig bliver et problem for mig. F.eks. når man går ind af en sidegade hvor et evt. højhus kunne blokere udsigten, løftes kameraet elegant op så der er frit udsyn til horderne af zombier der står i kø for at få pumpet bly i panden.

Der er en lang række våben du benytter for at overlever, og lærer du at udnytte dem rigtigt kommer de til at betyde forskellen på liv og død. F.eks. kan en rigtig placeret molotovcocktail være uhyre effektiv, mens den andre gange er direkte spild - dette er tilfældet hvis zombierne er afdøde brandmænd der stadig bærer uniform. Omgivelserne kan let blive din fjende; eksploderende biler er en stor fare. Omvendt kan de også være en stor hjælp. Skyd på en bil der har en alarm og den vil tiltrække omkringværende zombier der så vil slå løs på bilen og derefter dø i bilens eksplosion. Man gør dog klogt i at tjekke bilens bagagerum for forsyninger inden du tilintetgør den. De penge du indtjener ved at plyndre kan bruges på våbenopgraderinger og rustning i de safezones der findes gennem spillets baner.

Spilles Dead Nation co-op (og det bør det) deles alt ens loot 50/50 Det giver derfor go mening at dække din kammerats ryg mens han eller hun tjekker en gyde for forsyninger. Da konkurrence elementet er fjernet her er man bedre motiveret til at effektivisere sit samarbejde.
Jeg spillede hele eventyret igennem med en ven og det var vildt fedt. Vi blev helt og aldeles opslugt af stemningen. Når man kommer op imod de forskellige typer zombier med forskellige styrker og svagheder er kommunikation og samarbejde nøglen. Man føler sig tilpas skrøbelig alene og tilpas tryg med en kammerat. Man føler at man er to surviors der må stole på hinanden.

Da der ikke er tale om split screen, men samme skærmbillede, kan dig og din makker ikke løbe særlig langt væk fra hinanden. Det kan i nogle tilfælde give problemer når det er allermest hektisk, men langt hen ad vejen er det intet problem.

Det er en fed følelse at tonse ind i en safezone lige tidsnok til at porten smækker i efter dig og efterlader en bunke hjernedøde, blodtørstige fjender på den anden side af hegnet. Stemningen og motivationen til samarbejde af hvad der trækker i mig, men elsker du highscores, er der et kløgtigt multiplikations system der belønner dig for at undvære hvert eneste slag. En fed detalje er at hver zombie du dræber tilføjes til Danmarks samlede score, så der er også noget at komme efter for nationalisterne.

Det var lyst første gang vi begyndte at spille, det blev mørkt udenfor, så blev det lyst igen - så ved man altså at et spil er fængende.

Grib en øl, en controller, en ven og en sofa... Hvis du er stærk... Og spil dig igennem en dejlig arkade shooter.