Dansk
BRUGERANMELDELSE

Sly 2: Band of Thieves

Skrevet af: Nike   2013-04-08

Tilbage i 2011 besluttede jeg mig for, at jeg ville kaste mig ud i Sly trilogien. Disse spil fik meget ros i sin tid og er elsket af mange, men desværre nåede disse spil mig aldrig. Jeg tog så chancen med HD samlingen, og gik i gang, der medførte til at jeg gav det første spil 8/10. Siden da kom jeg dog aldrig videre, takket være en masse andre spil. To år senere har jeg endelig fundet tiden, så nu er turen kommet til Sly 2: Band of Thieves, der siges at skulle være endnu bedre end det første spil. Lad os se om folket taler sandt.

Sly 2 foregår to år efter det første spil. Ny bande ved navn "Klaww Gang" er gået i gang med at stjæle alle de resterene dele, af Slys familie fjende Clockwerk. Det siges nemlig, at hvis Clockwerks mekaniske dele samles, bliver han genoplivet. Dette er bestemt ikke gode nyheder, derfor sætter Sly, sammen med hans to venner Bentley og Murray ud for at stjæle de forskelle Clockwerk dele fra de forskellige "Klaww Gang" medlemmer.

Ligesom i det første spil, er historien i denne omgang ikke noget særligt. Og det er på trods af at der rent faktisk er nogle drejninger, og et par interessante karaktere. Den er der for dem der søger baggrund til det man spiller. Det er ikke noget at komme op at køre over. Dog bliver det interessant til sidst, og så er slutningen faktisk ret god.

Hvad spillet dog scorer point på, er de tre centrale karaktere Sly, Bentley og Murray. De er så dejlig underholdende at bruge tid med. Alt fra Bentleys avancerede snak, til Murrays selvsikre tredje persons beskrivelse af sig selv, og Slys sarkastiske humor og lamme jokes. Det er en herlig bande at være sammen med, og man kan ikke undgå at hverken smile eller grine med dem.

Så selvom historien ikke er noget særligt, sidder man alligevel i fremragende selvskab.

Gameplayet virker i starten meget identisk. Ligesom i det første spil, starter man med at skulle begå et røveri som Sly, denne gang i et museum. Styringen er som vi kender det fra det første spil, og virker stadig mindst lige så sjovt. Dog går det hurtigt op for en, at der er sket en række ændringer.

Det første spils lineære struktur er nu skiftet ud med en mindre sandkasse. Spillets otte episoder er nu otte mindre steder, som man frit kan udforske. Dette betyder at man skal aktivt ud og søge efter missionerne, i baner fyldt med fjender.

Dette betyder, at der er meget mere at udforske. Som altid er der flasker at finde, der viser koden til et pengeskab, der giver Sly nye moves. De er gemt bedre væk denne gang, så det bare i gang med at lede!

Det gør desuden også at der er en større variation i missionerne. Man skal nu bl.a. fotografere folk og omgivelser, forfølge folk, og så er der en række mission mini spil at deltage i. Der er god variation, og (måske bortset fra fotografi missionerne) man gør aldrig det samme alt for ofte.

Der er dog stadig fokus på at snige sig forbi fjenderne, så man skal stadig passe på med hvor man færdes, og lære deres ruter at kende. Fokusset er dog langt større i denne omgang. Nogle fjender er svære at nedlægge, og man bliver hurtigt dræbt hvis man går i kamp med dem. De bliver desuden også mistænkelige over for lyde, så man skal være endnu mere forsigtig i denne omgang.

Dette betyder også, at spillet har fået en livsmåler. Sly kan nu tåle mere end et slag, og der er nødhjælps pakker at finde fra fjender og omgivelserne. Fjenderne bærer desuden også rundt på værdi genstande, der kan sælges over ThiefNet. Her bruger man sine mønter på at købe nye færdigheder.

Den sidste nye ting er, at man nu også kan spille som både Bentley og Murray. Hver bane har et gemmested, hvor man frit kan skifte imellem de Sly, Bentley og Murray. Alle har hver deres missioner, men også hver deres måde at spille på.

Bentley kan smide bomber og skyde med sove dart pile, men kan på ingen måde klare sig i kamp, da han har for lidt liv og giver for lidt i skade. Murray derimod kan tage imod en masse slag, og kan sagtens klare sig imod fjenderne med sine bare næver. Der er dog en grænse for hvor mange fjender af gangen, han kan klare. Til sidst er der Sly, der ligger midt imellem. Kan godt klare sig i kamp, men ikke nær så lang tid som Murray. Han har også fokus på at snige, men kan holde til mere skade.

De er bestemt sjove at spille som, og deres individuelle missioner er sjove og veldesignet, men det fører dog til et mindre problem. Det er mere kompliceret at udforske omgivelserne, og det virker til tider som om at banerne kun er designet med Sly i tankerne. Det gør dog ikke så meget i sidste ende, da det blot skaber mere udfordring.

Hvad der dog er irriterende, er Slys klatre knap, der ikke altid vil som man selv vil det. Jeg var ude for mange gange, at han enten greb fat i de forkerte ting, eller slet ikke greb fat overhovedet. Dette gjorde, at jeg måtte gentage et par missioner mere end en gang, fordi kontrollen ikke var samarbejdsvillig.

Nogle mini-spil lider desuden også af en dårlig kontrol, der gør tingene mere kompliceret end de burde være.

Slys klatre problem generer ikke særlig ofte, så måske bortset fra en eller to gange, er det ikke det helt store problem. Mini-spillene er ikke så krævende igen, så man bliver ikke tvunget til at bruge den, til tider, dårlige kontrol ud alt for længe.

Det undskylder dog ikke kameraet, der ofte har en tendens til at sidde fast i omgivelserne, og direkte ødelægge ens syn. Og ja, dette fik mig enten dræbt eller ud i unødvendige kampe mere end en gang.

Spillet er også markant længere, faktisk næsten dobbelt så langt som det første spil.

Det tog mig omkring 12-14 timer at gennemføre det, så man bliver ikke færdig foreløbig. Dog er der stadig ikke meget at vende tilbage til, så en gang er rigeligt. Men i det mindste tager det et stykke tid.

Grafikken minder meget om det første spil, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting. Den grafiske stil er stadig unik og pæn at se på, og omgivelserne er pæne at se på. For et PS2 spil ser det rigtig godt ud, og det kører på en pæn billede hastighed.

Lyden er næsten lige så god, er dog bliver holdt tilbage af uinspireret og kedelig musik. Stemme skuespillet er for det meste godt, bortset fra Carmelita Fox, hvor skuespilleren gør et ret dårligt stykke arbejde.

Sly 2: Band of Thieves er et pragt eksempel på hvordan man laver en fortsættelse. Det er anderledes fra det første spil, og nærmest hvert element er udført fremragende. Det er utrolig sjovt at spille, og man keder sig aldrig i et sekund. Der er et par små problemer, men det er kun rigtig kameraet der truer spillet. Ellers er det et utrolig godt spil, som kun kan anbefales til alle der elsker platform spil. Sådan laver man en fortsættelse folkens!

Samlet karakter: 8.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10