Dansk
BRUGERANMELDELSE

Bioshock 2

Skrevet af: Nike   2013-04-02

Bioshock fra 2007 må siges at have været noget af en oplevelse. I en industri der er fyldt til randen med identiske FPS spil, var det rart at se et FPS, der ikke var bange for at gøre tingene lidt anderledes. Mange (mig selv inkluderet) har en stor kærlighed til Bioshock, og det må siges at være en moderne klassiker. Tilbage i 2010 udkom Bioshock 2 så, og man kunne ikke undgå at være lidt skeptisk. Det ligner jo bare Bioshock 1? Lad os se om der er hold i dette, men forhåbentligt er det godt uanset hvad.

Bioshock 2 foregår otte år efter det første spil. Du spiller som en Big Daddy, der går under navnet "Subject Delta", der er blevet skilt ad fra sin Little Sister, som han ellers skal beskytte. Men det er ikke en let opgave. Din Little Sister hedder faktisk Eleanor Lamb, som er datteren af lægen Sofia Lamb, der har store planer for Rapture efter byens grundlægger Andrew Ryans død. Hun kæmper derfor hæderligt for at dræbe dig. Du må så gå igennem Rapture, der stadig er overløbet med farlige splicers, i håb om at finde Eleanor.

Ligesom i det første spil, bliver størstedelen af historien fortalt gennem lyd bånd, som man finder undervejs i spillet. Dette betyder at man godt kan ende med helt at gå glip af store dele af historien, hvilket er et lidt underligt valg. Vil man som regel ikke fortælle den historie, som man har skrevet til sit spil?

Hvis man går sig i kast med det, finder man en god og dyb historie, der dog er en smule forvirrende. Det kan være svært at holde styr på de forskellige karaktere, og til tider bliver man nærmest oversvømmet med information. Men den er god hvis man kan finde rundt i det, med en god dybde og endda et par filosofiske emner. Alt dette leder op til en ret god slutning, men det tager dog flere timers opbygning at nå derhen.

Hvad der dog ikke er så godt, er den sædvanlige stumme hovedperson. Det giver lidt mening hvorfor han ikke taler, givet af Big Daddys som regel ikke kan tale, men det gør det ikke mindre irriterende at skulle høre på andre, der skal forklare en hvordan man føler for den bestemte situation. Det føles desuden også underligt, at nærmest alle handlings relateret begivenheder foregår imens man er bag et vindue, der ikke kan ødelægges.

Det er en god historie, men måden den bliver fortalt på er irriterende. Man kan måske leve med det, men for mig hev de ovenstående problemer mig fuldstændig ud af den.

Når nu man spiller som en Big Daddy, kunne man være fristet til at tro at Bioshock 2 er ret anderledes, i forhold til det første spil. I så fald vil man tro forkert. Spillet er faktisk mere eller mindre det samme som det første spil, kun med nogle få ændringer.

Man har et bor i stedet for en svensknøgle, hacking systemet er blevet ændret til at man blot skal trykke på de rigtige områder, man skal forsvare Little Sisters på bestemte tidspunkter og så er der kommet et par nye fjende. Jeg ved det godt, det er meget ophidsende.

Boret er dog sjovere at bruge end svensknøglen, takket være dens bore funktion, hvor man kan bore fjender ihjel.

Hacking systemet er lettere at have at gøre med, og er ikke lige så tidskrævende som før, hvilket gør at man ikke vil undgå det.

Little Sisters' nye muligheder består i at man kan bære dem rundt til lig, hvor man så skal forsvare dem imens de suger ADAM ud af ligene. Det bliver lidt ensformigt i længden, men det kan i den grad betale sig at gøre det, da man via ADAM får ud til gode opgraderinger.

De nye fjender kommer i form af en Big Sister, og variationer af de almindelige splicers. Det er dog Big Sister der er værd at skrive hjem om. Denne fjende er nådesløs og brutal, og hun dukker op på udvalgte tidspunkter i historien, samt for hver tredje søster man besejrer.

Disse kampe er noget intense, og man har bestemt en grund til at frygte et besøg af hende. Især måden hun ankommer på, hvor man får tre advarsler om hendes ankomst, er fremragende, og er en god måde at gøre spilleren bange og nervøs.

Men disse ting er som sagt små ændringer. Det meste af spillet er præcis på samme måde som det første spil.

Man udforsker undervands byen Rapture, hvor der er stor plads til at udforske, på trods af det lineære design. Man får adgang til en række våben, der alle kan opgraderes, og udnytter en række tonics og plasmids.

Plasmids er en slags overnaturlige kræfter, der f.eks. lader en skyde ild og elektricitet. Tonics er en slags boosters, der gør visse aspekter ved din Big Daddy større, så længe man har dem på. Her bruger man ADAM på at opgradere dem, og købe pladser så man kan have flere på en gang.

Man får også adgang til et kamera, hvor man skal optage fjenders adfærd. Dette kan bruges til at lære hvordan man kan gøre større skade imod fjender, samt lære nye egenskaber.

Det er stadig utrolig sjovt at spille. Faktisk er det meget bedre end så mange andre skyde spil. Bioshock skilte sig ud, takket være sin atmosfære, hvor taktisk man måtte være med sine våben og plasmids, og sit lineære men udforsknings rigt design. Bioshock 2 har stadig disse meget positive elementer, og alene på dette grundlag, er spillet et besøg værd.

Desværre virker det bare som om, at spillet prøver alt for hårdt på at være ligesom det første spil. Det virker på nogle måder som en fuldstændig kopi af det første spil, hvad angår omgivelser, begivenheder og idéer. Det gør at spillet ikke er lige så imponerende, og medfører et stort deja vú.

Dog er de sidste par timer af spillet anderledes, hvor udviklerne pludselig godt tør at prøve på noget nyt med universet. Det er meget godt, og det gør også finalen mere spændende. Men sidder dog og ønsker, at de bare turde gøre det noget tidligere.

Dog har udviklerne haft mod til at prøve kræfter med en multiplayer del (eller blevet tvunget til det). Den har de sædvanlige muligheder for at stige i level og modes, dog med et par små Bioshock drejninger. I capture the flag skal det ene hold f.eks. beskytte en Little Sister, hvor en spiller så tilfældigt bliver udvalgt til at være en Big Daddy. Man kan desuden også bruge sit kamera til at kunne gøre bonus skade imod modstanderne.

Det er faktisk ikke så slemt at spille multiplayer delen, på trods af den ustabile og mangelfulde forbindelse. Det er et sjovt eksperiment, men ikke ligefrem noget der holder en fanget gennem længere tid.

Kampagnen tager omkring ti timer at gennemføre, hvilket er en fin længde. Der er multiplayer til dem der vil have det, men forvent ikke at se dine venner spille det. Der er andre folk der spiller, men held og lykke angående forbindelsesproblemerne.

Grafisk set ligner spillet meget det første spil, hvilket er en lidt blandet fornøjelse. Spillets kunstneriske stil er helt igennem vidunderlig at se på, og er stadig et af de mest originale påfund i længere tid, selvom det allerede har været i det første spil. Desværre er variationen ikke helt nået med, så nogle af stederne ligner lidt sig selv.

Resten af spillet kører også fint og ser mindst lige så godt ud som det tidligere spil. Det er ikke lige så imponerende mere, men det er stadig værd at lægge mærke til.

Lyd siden er dog stadig mindst lige så effektiv som det første spil. Der er en fremragende atmosfære, som er skummel og til tider også uhyggelig. Stemmeskuespillet er mindst lige så godt, og musikken er udmærket.

På nogle måder er Bioshock 2 en unødvendig fortsættelse. Der var ikke brug for en fortsættelse, men alligevel er vi her. Det er nok mere en gammeldags udvidelse. Det prøver lidt for hårdt på at være ligesom det første spil, men i sidste ende slupper det nu alligevel fint af sted med det.

Det er stadig et rigtig sjovt spil, der står hævet over de fleste skydespil i dag, så det er i den grad stadig værd at anbefale. Hvis bare det dog havde fokuseret på at være lidt sit eget, havde det dog været endnu bedre.

Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10