Dead Space 3

På trods af sine mangler angående gys (og lige ledes forståelse for folk der finder det uhyggeligt), har Dead Space serien stadig været en jeg har holdt øje med. Gameplayet var utrolig sjovt og udfordrende, måden man dræbte sine fjender var fremragende, og så var der nogle gode øjeblikker (nålen i øje scenen i DS2 kommer jeg aldrig til at glemme). Så jeg gik glædeligt og ventede på Dead Space 3.

Så kom E3 traileren, og pludselig blev jeg bange. Menneskelige fjender? Co-Up? Hellige toaster Batman, jeg kommer ikke til at kunne lide dette spil, gør jeg? Det er især bekymrende, efter at have spillet Medal of Honor: Warfighter.

Men ja, fair skal være fair. Man skal gå ind i et spil, og i det mindste give spillet en chance for at overraske en. Kom der overraskelser for mig i Dead Space 3 så? Ehhhhhjaaaaaaah...

Dead Space 3 foregår tre år efter Dead Space 2. Issac er lige kommet ud af et langt forhold med Ellie, grundet hans psykiske problemer. Pludselig kommer Kaptajn Norton og Sergent Carver og tager fat i Issac. Ellie og hendes hold er nemlig forsvundet. På samme tid har Unitologist soldaterne, ledet af Danik begyndt deres oprør. Deres mål: fuldstændig udslettelse menneskeligheden, og beskytte "the markers". Dette betyder naturligvis, at Issac må dø.

Historie har aldrig været seriens stærke side, på trods af et par enkelte interessante elementer her og der. Dead Space 3 forbedrer ikke ligefrem dette udsagn.

Historien er forhastet og føles ligegyldig, og føles mere som et forsøg på, at gå efter alle de kedelige og typiske gyser klichér. Dette er tilsat et utroværdigt og tyndt trekants drama, der føles så spontan at det er morsomt (Jeg grinte i hvert fald). Forfatterne ved tydeligvis ikke hvordan det er at være i et trekants drama.

Desuden er der også et par punkter ved handlingen, der bare ikke giver mening.
Issac har vendt ryggen til kampen imod "The Markers" og Necromorph truslen, og rejser først da Ellie er i problemer, på trods af at hun har efter flere beskeder til ham tidligere? Dette bliver bare aldrig forklaret. Desuden, hvordan har hun fået sit øje tilbage, som hun ellers mistede i Dead Space 2?

Issac opdager desuden noget ret stort, som jeg ikke vil spolere her, men det er vigtigt for handlingen. Men det der bliver opdaget, skaber et vigtigt spørgsmål: Hvordan pokker har ingen kunne opdage det før!? Det er noget der har været der i 200 år, og burde være ret let at opdage. Alligevel har ingen i dette univers tænkt over det før, eller undersøge hvad det er. Sikke nogle idioter. Det sjove er, manuskript forfatterne må åbenbart have vidst det, fordi spillet har en lille prolog hvis eneste rigtige formål er, at sælge dette plot punkt.

Der er dog et par gode punkter ved historien. Selvom det er dårligt skrevet, bliver det leveret flot, og spillets mellemsekvenser er et eksempel på hvordan man burde lave mellemsekvenser i fremtiden. Desuden er baggrunds historierne om de forskellige steder og S.C.A.F. enheden ret interessant, også selvom de tilføjer lige så meget til historien, som akutpakken gør til de arbejdsløse (hvilket er utrolig lidt).

Det er alt i alt en typisk Dead Space historie. Den er ikke særlig interessant, dårligt skrevet, tilføjer et par plothuller, og formår ikke at udnytte sine få interessante kvaliteter.
Gameplayet er for det meste som vi kender det fra tidligere Dead Space spil. Det føles som Resident Evil 4, og styres mindst lige så godt og præcist. Spillets våben har forskellige affyrings muligheder, og der er fint variation hvad angår våben.

Spillets Necromorph fjender skal desuden stadig nedkæmpes på samme måde, som i tidligere spil. Dette betyder at man skal skyde arme og ben af dem, og et hovedskud gør dem kun mere aggressive og stærkere.

Det er stadig et meget unikt og interessant system, og det er blandt andet derfor at jeg kan lide serien. Det er intenst og spændende, og serien har altid formodet at udnytte dem rigtigt. Serien har altid haft den rigtige balance mellem action, og sekvenser hvor man kunne slappe af, nyde atmosfæren og gå på opdagelse.

Desværre har udviklerne formået at ødelægge denne fine balance.

Ofte kan man dårligt bevæge sig nogle steder, før man får smidt fjender efter sig. Spillet udnytter ofte sine monsterskabe hvor et stort antal fjender bare fortsætter med at dukke op. Det dukker så mange op, at det føles som om at det aldrig holder op, og spillet har intet imod at lade dig gå igennem det samme rum mere end en gang, og smide en hær af monstre efter dig hver gang.

Fjenderne har desuden også en irriterende tendens til at dukke op på steder, hvor det er umuligt at opdage dem før det er for sent. Kameraet er placeret så tæt på Issacs ryg, at fjender sagtens kan dukke op bagfra, og først gøre dig opmærksom på deres tilstedeværelse når de har taget lidt af dit liv.

Det er virkelig billigt, og det sker alt for ofte. Dette var ikke et problem i de tidligere spil, men det er det nu, takket være de mange fjender.

Spillets boss kampe er desuden heller ikke særlig gode. De er endnu et bevis på, at kvaliteten af boss kampe i dag i video spil generelt mere handler om det visuelle, fremfor godt design og udfordring. Bosserne er store, men det er simple metoder der redder dagen. Det er for let, og skuffende.

Dette gør, at de engang intense og sjove kampe ender med at blive irriterende. Det starter intenst, men det bliver inden længe irriterende. Det unikke kamp system ender med at komme i vejen for spillet, da man bare vil have kampene overstået.

Der er stadig stille og rolige øjeblikke hvor man kan udforske, men de fylder ikke så meget mere. Dette er et nærmest rendyrket action spil, hvilket kun er gjort tydeligere takket være menneskelige fjender og et halvhjertet dække system, der bringer dårlige minder om Resident Evil 6 tilbage. Det er ikke lige så forfærdeligt, men det er mindst lige så dårligt implementeret, og man klarer sig faktisk bedre uden.

I mine øjne har serien aldrig været uhyggelig, med sin platte og forudsigelige amerikanske gyser metoder. Men de andre spil havde i det mindste atmosfære og rolige øjeblikke, som man kunne blive helt slugt af. I Dead Space 3 er atmosfæren der stadig, men der er så mange ting der distrahere en fra at nyde det, og det er ikke kun spillets action fokus.

Omgivelserne er fyldt med samle objekter, og man har altid adgang til en menu, der viser hvor mange der er i det pågældende kapitel. Man tænker derfor mere på at finde alt, og man sidder konstant og tjekker hvor meget man mangler, for at finde alt. Det giver en noget at gå efter og det er sjovt, men det trækker også fra atmosfæren.

Et andet problem er, at man aldrig rigtig føler at man er i fare. Tidligere spil var sparsomme med at dele ammunition og nødhjælps pakker. Dette førte til desperate og intense kampe, hvor man aldrig vidste om man ville overleve eller ej.

I DS3 bliver man nærmest oversvømmet med liv og ammunition. Især ammunition.

Der findes ikke længere forskellige former for ammunition, alle våben bruger det samme ammunition og det er til at finde nærmest over alt, i store mængder. Jeg var faktisk nødt til at SMIDE ammunition væk, bare for at få plads til nødhjælps pakker og samle objekter. Jeg var lige ved at hente badebukserne, fylde poolen op med ammunition og kaste mig ned i det. Tror dog det ville gøre lidt ondt.

Spillets våben er også en af spillets store svagheder, takket være spillets nye våben system. Man finder ikke længere våben, og man bruger heller ikke penge på at opgradere Issac eller hans våben. Denne gang skal man finde forskellige ressourcer, som man kan bruge til at lave våben. Og ja, man skal faktisk lave sit våben helt fra bunden, og der er mange muligheder. Det føles fedt at lave sit eget våben, og man kommer let til at få idéer til nye våben.

Desværre er systemet ikke balanceret ret godt. Allerede i spillets tredje kapitel, omkring et par timer inde i spillet, lavede jeg et våben, der var alt for stærkt. Våbnet var lidt langsom om at affyre og lade, men dens kraft var utrolig. Den kunne let meje alle fjender ned, hvilket dræbte en stor del af udfordringen.

Spillet blev ganske enkelt alt for let, og selvom jeg stadig legede rundt med at lave andre våben, kunne ingen af dem måle sig med det jeg havde i forvejen. Jeg endte med at droppe systemet helt, og brugte det samme våben igennem hele spillet. Balancen er ødelagt, hvilket gør våben systemet lidt pointeløst i sidste ende.

Spillet går derfor også ud på at lede efter disse ressourcer, hvor man blandt andet kan sende en robot ud og lede. Hvis man dog bliver utålmodig, kan du for "beskedne" 40 kr. betale dig frem til ressourcerne. Man kan desuden for samme beløb gøre ens robot hurtigere og mere effektiv. Dette kaldes "microtransactions".

Denne mulighed har skabt mange klager, men det er let at udnytte systemet, via et par steder der konstant får nye ting, som man går ind og ud. Der er en mindre psykologisk effekt ved det, hvor det til tider kan virke som en hurtig og dejlig genvej til at opnå det man vil, da nogle af spillets krav er ret høje. Men med det førnævnte balance ødelagte våben system, er det ikke engang nødvendigt, mulighed for udnyttelse af systemet eller ej.

EA har forsvaret denne mulighed med, at det er den retning spil bevæger sig hen imod, og at det er sådan i f.eks. Facebook og mobil spil. Det er fair nok, men der er en stor fejl her. Spil på Facebook og (nogle) på mobil koster intet at købe, og her virker "microtransactions" passende (udviklerne skal jo tjene på en eller anden måde).

DS3 koster omtrent 450 - 500 kr., så er det vel fair at forvente at man kan slippe for sådan noget her? Det ender med at virke grådigt fra EAs side. Med det sagt, så er video spil udvikling jo en forretning, der også skal kunne gå rundt (en detalje som gamere som regel ser bort fra!), men dette føles alligevel lidt forkert. Hvis spillet var gratis, var det fair, men når man har betalt i forvejen, virker det grådigt.

På den anden side, er man ikke tvunget til at betale, og man kan sagtens klare sig uden at spendere rigtige penge på det, så der er ikke så meget at brokke sig over i sidste ende. Desuden, hvis i vil forhindre EA i at indføre dette i flere spil, så lad dog for pokker være med at udnytte muligheden, som Cliff Bleszinski så smukt siger. På den anden side, EA har meddelt at systemet kommer med i fremtidige EA spil. Tak folk, prøv at tænd for hjernen engang imellem.

Ja, jeg er meget hård indtil videre, men der er stadig gode punkter ved spillet, og ros skal gives hvor ros hører til.

Kontrollen er stadig god, selvom det ikke er optimalt imod de mængder fjender, som spillet nogle gange kaster imod en. Kamp systemet er stadig unikt, selvom spillet udmatter en med det i sidste ende.

Der er desuden stadig en række fine øjeblikke, som f.eks. en tidlig sektion hvor man bliver jagtet af en fjende, hvis lemmer regenerer. De første syv-otte baner giver desuden dejlige minder om de tidligere spil. Her føles det som om at Dead Space vil holde sig til det, der gjorde serien god. Der er desuden også nogle gode øjeblikke når man endelig når spillets nye is planet. Der er stadig nogle intense og vellavede øjeblikke, der er bare ikke lige så mange af dem som før.

Spillet har også en række interessante side missioner, der passer ret godt ind i selve spillet. De dukker op på forskellige tidpunkter, og man kan altid vende tilbage til dem senere. Det er desuden disse missioner, der giver nogle af spillets bedste belønninger.

De bliver en smule ensformige i længden, men de tilføjer stadig noget godt til spillet.
Spillets co-up del er nok skyld i førnævnte, men denne mulighed kommer faktisk som lidt af en overraskelse.

Spillet bliver lidt bedre at spille i co-up, fordi det derfor er lettere og mere håndgribeligt at håndtere de mange fjender. Det giver selvfølgelig også en hjælpende hånd på de højere sværhedsgrader, hvor det bliver en intens og spændende oplevelse, når man desperat kæmper for at holde hinanden i live.

Det stikker også lidt dybere end det. Carver (som spiller to spiller som) har nemlig sin egen lille historie tråd. Han er dybt rørt over tabet af hans familie og at han aldrig gav sig nok tid til dem. Dette fører til nogle interessante øjeblikke, der bliver udforsket i spillets tre co-up side missioner.

Her oplever spiller to, som Carver, en række hallucinationer, der viser hvor plaget han er over familien. Som Issac ser man ikke disse hallucinationer, hvilket fører til nogle specielle øjeblikke, hvor den ene spiller kun kan undre sig over hvad den anden oplever.

Dette betyder dog også, at ham/hende der spiller som Issac trækker det korteste strå, men det er til at leve med. Hvad der dog er underligt, er at værten altid er Issac, og at spiller to altid er Carver.

Hele spillet kan spilles i co-up, men hvordan er Carvers kunstige intelligens så offline? Simpelt, han er der ikke! Spiller man alene, dukker han kun op i forfilm, så man spiller altså resten af spillet i samme forstand som tidligere spil.

Dette er en klog beslutning, en beslutning jeg synes flere spil i fremtiden burde overveje. Hvis i absolut vil inkludere co-up, så lad der i det mindste være en mulighed for at spille på egen hånd? Uden en partner med kunstig intelligens (jeg kigger på jer Capcom!).

Der er positive ting i Dead Space 3, det er slet ikke det. Men de bliver desværre overskygget af alt for mange ting. Spillet er bare for ensformigt, våben systemet er stærkt ubalanceret, og spillets action fokus sætter en voldsom dæmper på seriens ellers gode kvaliteter. Det er en skam, og det beviser desværre en sørgelig tendens.

Survival horror vil før eller siden blive forvandlet til rendyrkede action spil, en skæbne som ingen kan ændre, i et forsøg på at tjene penge. EA har prøvet endnu engang at lave et spil, som appellerer til alle, hvilket som altid får kvaliteten til at dykke. Det er skuffende, og får en til at tænke tilbage på de tidligere og bedre spil.

Spillet tog mig omkring 16 timer at gennemføre. Det er et langt spil, men det gør også at spillet får nogle ubehagelige strækmærker, såsom omgivelser og tricks der bliver genbrugt i en større alarmerende grad, og irriterende mange sekvenser hvor man skal løbe frem og tilbage gennem tidligere omgivelser.

Ved spillets gennemførsel åbner man op for en række interessante sværhedsgrader. Hardcore mode vender tilbage, hvor man denne gang kan gemme når som helst, men bliver smidt tilbage til begyndelsen når man dør.

Der er også en classic mode, hvor sigte indstillingerne bliver ændret, og man kun kan lave våben fra det første Dead Space. Til sidst er der Pure Survival, hvor man kun kan få ammunition og nødhjælps pakker ved at lave dem selv.

Disse ekstra sværhedsgrader gør i den grad spillet bedre, men de løser desværre ikke spillets største problemer.

Spillets grafik er for det meste ret pænt. Omgivelserne og fjenderne gentager sig efter et stykke tid, men det er stadig pænt at se på. Omgivelserne har nogle rigtig pæne detaljer, og animationerne er rigtig flotte. Spillets is planet er et af de pæneste syn indtil videre i 2013, og spillets forfilm har en flot og glidende sammenhæng med gameplayet. Det er et pænt spil, selvom det ender med at gentage sig.

Spillets atmosfære er lige så god som den altid har været, men som nævnt tidligere, bliver den alt for ofte kastet i baggrunden og erstattet med larmende action. Musikken er også mindst lige så overdrevet som i tidligere spil, og tilføjer intet til spillet, udover larm.

Stemme skuespillet er dog rigtig godt, endda troværdigt. Bare en skam med den dårlige dialog, fordi disse skuespillere gør et flot stykke arbejde.

I sidste ende er Dead Space 3 noget af en skuffelse. Det har aldrig været et uhyggeligt serie i mine øjne, men den havde en del positive elementer, såsom god atmosfære, fremragende øjeblikke og intenst og unikt gameplay.

Alt dette er her stadig, men det er begravet i ensformigt, irriterende og (til tider) unfair action, indhold der bliver gentaget til døde og et våben system der har ingen balance.

Fans har frygtet for at EA ville ødelægge dette spil og fjerne fokusset fra seriens gode elementer, og de fik desværre ret. Co-up er ikke den store katastrofe (det er faktisk udmærket), men action fokusset hører ikke hjemme i serien.

Det er som om at udviklerne kiggede på serien, påpegede de bedste elementer vil serien (atmosfæren, balance mellem atmosfære og action) og besluttede at folk ville finde det for kedeligt, og skruede op for actionen. De er forbavsende tæt på at ødelægge alt det, der gør serien god.

Det er et eksempel på hvordan man ødelægger en serie, i håb om at se fantastisk store tal på bank kontoen, Det er et skuffende spil, hvis eneste formål var at tjene penge, og ikke kvaliteten. Det er ikke en af de mest skuffende spil jeg har spillet, så det når ikke samme niveau som Devil May Cry 2, Final Fantasy XIII og Resident Evil 6. Men det er stadig en skuffelse.

Lad os håbe at EA tager ved lære, men jeg tvivler.