Dansk
BRUGERANMELDELSE

The Walking Dead

Skrevet af: Nike   2013-01-18

Jeg har en underlig tradition, som jeg bare ikke har kunnet undgå inden for de sidste par år: Hver jul skal da fejres med zombier! Spørg mig ikke hvorfor, men de sidste fire år, har der altid været zombie film eller zombie spil på plakaten, i den ellers herlige juletid.

I 2012 blev traditionen videreført med serien The Walking Dead. Efter at have set de første to sæsoner, erklærer jeg mig hermed som stor fan, også selvom seriens karaktere til tider er ufatteligt dårligt skrevet. Så mine forventninger var stor, da jeg gik i gang med de fem spil afsnit, lavet af Telltale Games. Levede afsnittene op til dem?

The Walking Dead består af fem afsnit. A New Day, Starved for Help, Long Road Ahead, Around Every Corner & No Time Left. Amerikanerne har fået alle fem afsnit udgivet på en disk, men herhjemme skal man enten købe afsnittene enkeltvis, til 40 kr. stykket, eller et sæson pas til 150 kr., der giver alle afsnit på en gang. Med det af vejen, lad os komme i gang.

I The Walking Dead spiller man som Lee Everett, der skal i fængsel (hvorfor, siger jeg ikke). På vejen derhen begynder zombie udbruddet dog, og han får en chance får at flygte. Han opdager dog hurtigt at der er noget galt, og at zombierne er overalt. Han støder hurtigt ind i den lille pige Clementine, der er helt alene. Lee beslutter sig for at passe på hende, og sammen skal de nu prøve at overleve i en verden, hvor de døde jager de levende, hvor folk har vendt sig imod hinanden og hvor der muligvis ikke er noget håb for overlevelse.

Det skal lige siges, at de fem afsnit er baseret på tegneserien af Robert Kirkman, og ikke tv-serien. Bortset fra tre karaktere, skal man altså ikke forvente at man kommer til at hænge ud med f.eks. Rick, Shane, eller nogen andre fra båden tegneserien og tv-serien. Disse fem afsnit har alle nye karaktere, og følger tegneserien.

Det skal også siges, at hvis man forventer zombie action i stil med de mere velkendte zombie film og spil, så er The Walking Dead ikke noget for dig. Jo vist, der er zombie øjeblikke, og man skal da også dræber nogle stykker undervejs, men zombierne er ikke fokusset. Fokusset lægges i stedet på Lee, Clementine og de andre karaktere man møder undervejs. Hvordan de klarer sig psykisk, mindes om tiden før zombierne kom, og hvordan de prøver at klare sig med hinanden. Zombierne har kun en gæste rolle.

Dette fokus er i sidste ende det der gør, at The Walking Dead har nået den ros, som både serien og de fem spil afsnit har i dag. Karakterne er utrolig velskrevet, og det er umuligt ikke at holde af dem. Man bliver let engageret i dem, og man vil vide hvad der sker med dem. Man kommer til at føle for dem, hvilket leder op til nogle usædvanligt stærke øjeblikke, som sjældent er set i video spil.

Dette er delvist også takket være det store fokus, på realisme. Karakterne i de fem afsnit er ikke de modige zombie dræbere, som vi kender. De er almindelige mennesker som du og jeg, og er altså ikke eksperter i at forsvare sig selv, og de vil lade følelser og stress komme i vejen for dem. Zombierne dør kun, hvis hjernen bliver ødelagt, høje lyde, såsom pistol skud, bringer næsten med sikkerhed en hær af zombier forbi.

Selvom zombier er fiktive, føles det troværdigt, som om det er virkelighed. Det er let at leve sig ind i verdenen, og få forståelse for hvor svært det er at overleve.

Med dette store fokus på karaktere, betyder det at gameplayet er meget begrænset. Det er i samme stil som gammeldags point n' click adventure spil. Man har nogle gange fuld kontrol over hvor Lee, men man skal som regel bevæge en markør rundt og lede efter interaktive objekter, der kan hjælpe en videre. I visse tilfælde bruges markøren endda til at udføre handlinger, som at dræbe zombier. Sidstnævnte er en klumset affære, men det er meningen. Disse karaktere er, som sagt, almindelige hverdags folk.

Der er stadig puzzles, men de er ikke ulogiske (som ofte set i genren), så glem alt om at kombinere et koben med en lighter, for at løse en designers ulogiske puzzle. Faktisk lægger størstedelen af spillet i de forskellige valg man skal træffe, og samtaler.

Ofte får man muligheden for selv at bestemme hvad Lee vil svare i de pågældende situationer, hvilket i sidste ende er med til at afgøre hvem Lee er som person. I starten føles det som om, at Lee blot er en stedfortræder for en selv, men han får hurtigt sin egen personlighed og historie.

Når man skal vælge hvad Lee vil svare, er der kun begrænset tid til at træffe en beslutning. Man har ikke den luksus af, at kunne tænke over tingene, som i f.eks. Mass Effect. Man skal reagere ud fra hvad man selv føler, hurtigt kunne beslutte sig for hvem man vil alliere sig med, og holde hovedet koldt i desperate situationer. Dette gør, at Lee er sin egen karakter, men man føler også at man er ham.

Samtaler er en ting, men der er nogle ret store og svære valg der skal træffes senere, hvor man ikke har tiden til at tænke over hvad man vil gøre. Disse øjeblikke er ikke kun nogle af afsnittenes stærkeste sider, men det er nogle af de bedste valg nogensinde i et video spil.

Udover det førnævnte tidspres (der afhænger af situationen), så er der ikke nogle rigtige eller forkerte valg. Intet bliver skåret ud i sort og hvidt som i så mange andre spil, man skal reager efter hvad man selv føler, og hvad ens moral siger. Man skal desuden også tænke på, hvordan de påvirker ens chancer for at overleve. Intet er sikkert, det føles faktisk mere som om at man gætter, fremfor at man egentligt ved hvad man går ind til, og det er helt igennem fantastisk. Bare for at reflektere, nogle af mine valg hjemsøger mig stadig.

Og når man først har truffet et valg, så er det for sent at lave om på det. Man må bare leve med sine valg, og de vil komme tilbage og påvirke forskellige aspekter. Dette, sammen med tidspresset, betyder at man uundgåeligt kommer til at træffe nogle forkerte beslutninger. Det føles som om man er der, og at man er en del af hvad der foregår. Der er mange valg, og nogle af dem er let nogle af de hårdeste beslutninger.

Dette er et af de få spil, hvor sværhedsgraden bliver bedømt ud fra følelser, fremfor designet. Valgene her, er nogle af de hårdeste nogensinde, i et video spil. Man vil sidde og have det dårligt over nogle valg (ligesom jeg gør), man vil reflektere over dem, men det viser også en interessant side. Spillet tester ikke kun ens forhold til de andre karaktere, men også hvor langt man vil gå for at overleve.

Dette skaber nogle af de hårdeste, sørgeligste og mest deprimerende scener og scenarier nogensinde set i et video spil. Man skal altså ikke forvente, at ens følelser slipper helskinnet igennem. Personligt sad jeg et par gange med tårer i øjende, og græd under spillets slutning, noget der ikke er sket siden Metal Gear Solid 3, for mit vedkommende. Det er en af de mest følsomme video spil, jeg nogensinde har oplevet, og man kan nærmest ikke undgå at ens følelser bukker under.

Når dette er sagt dog, er det vigtigt at understrege, at spillets historie ikke er så fleksibel som man tror. Man er stadig bundet til en bestemt historie tråd, så forvent ikke at man får en unik slutning baseret på sine valg.
Men det gør ikke noget, fordi pointen er hvordan men reager under diverse situationer.

Fokusset er ikke så meget på at ændre historien, men at bygge forhold op til andre karaktere. Det gør dog, at man får sin helt egen Lee, der er baseret på en selv, hvilket er en af grundene til, at valgene har en så stor effekt på det følsomme niveau.

Trophies & achievements er normalt ikke en del af bedømmelsen i mine anmeldelser, men de fortjener at blive nævnt her. Når man har gennemført spillet, har man automatisk alle trophies/achievements, fordi de bliver givet som man når videre i historien. Der er ingen for at træffe bestemte valg, eller opdage visse ting, hvilket faktisk er en meget god ting. Nogle vil sige at det er et let platin trophy, hvor jeg vil sige at det gør, at man er mere fokuseret på selve spillet, fremfor at optjene trophies/achievements.

Samlet tager alle fem afsnit omkring ti timer at gennemføre, med cirka to timer per afsnit. En fin længde, og der er god grund til at spille igen, for at udforske de forskellige muligheder og valg. Spillet sammenligner endda alle ens valg i hvert afsnit, med andre spillere. Det sjovt at se hvad andre har gjort, og det giver øget motivation til at afprøve de forskellige muligheder.

Spillets grafik er dog ikke en lige så vellykket historie. Den grafiske stil holder sig meget til tegneserien, hvilket har sine pæne øjeblikke. Karakterne er flotte, og omgivelserne er meget vellykket.

Desværre er der faktisk en del problemer. Lees animationer har til tider fejl, og spillet virker endda ustabilt til tider. Nogle gange går spillet i stå i nogle sekunder, længe nok til at man tror, at spillet er frosset. Disse ting sker nogle gange, igennem alle fem afsnit, og hiver en midlertidigt ud af spillets verden. Heldigvis kommer de ikke i vejen for spillets største øjeblikke, og de er til at leve med.

Lyden derimod er meget vellykket, på trods af at nogle lyd effekter er underlige, såsom pistol lyde. Stemme skuespillet er fremragende, så man bliver virkelig solgt på at de andre overlevende er rigtige mennesker. Musikken er også fremragende, og hjælper med at få følelserne frem i en.

På trods af sine tekniske problemer, så er der ingen tvivl: The Walking Dead er et af de mest følsomme, hårdeste og bedste spil nogensinde. Få spil formår at tale så stærkt til ens følelser, som dette spil gør. Det skubber grænsen for hvad video spil kan handle om, og hvilke ting man udfører i dem.

Set ud fra kvaliteten, og de ting der foregår undervejs, kunne man godt blive fristet til at tro at det enten var en film, serie, eller en bog, hvilket siger noget om kvaliteten.

Man snakker ofte om, at spil som Metal Gear Solid, Silent Hill 2, Heavy Rain og Mass Effect har revolutioneret historier i video spil, og The Walking Dead slutter sig til denne stolte liste. Det er en klassiker, som ingen burde være foruden. Det hæver standarderne for historier i video spil, og giver en af de stærkeste øjeblikke nogensinde set, inden for dette medie.

Skynd jer ud, og få fat i disse fem afsnit, det vil i ikke fortryde! Men jeg kan nærmest garantere for, at ens følelser ikke vil overleve helskinnet.

Samlet karakter: 9.8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10