skribentens note:Første anmeldelse, giv venligst positiv feedback :)
Jeg har grundet ejerskab af en Xbox 360 ikke prøvet Demon souls men syntes virkelig godt om konceptet med at sværhedsgraden er skræmmende høj og det ikke er for casual players. Det lød som noget der var lige noget for mig. Jeg elsker en udfordring og jeg nyder at gennemfører spil på den sværeste sværhedsgrad. Så da Dark souls kom frem til Xbox 360 så var det et must have.
Det nåede knap nok at blive lagt i postkassen før jeg havde flået disken ud af hylsteret og smidt den i min Xbox. og hvilket spil det var. intro banen var svær og jeg skulle koncentrere mig meget. Der gik dog ikke lang tid før den var klaret og jeg var høj på en sejrsrus og nu skulle jeg vinde spillet og bevise at sådan skal det bare gøres. Jeg kom til Lordran, Der hvor hovedspillet foregår. Jeg havde besluttet mig for et let build og spillede en Dexterity karakter. det gik meget godt lige indtil jeg mødte spillets første boss hvis man ser bort fra intro banen. Efter gentagende gange at være død klarede jeg den endelig. sådan forsatte det til indtil jeg kom ca. 50 timer ind i spillet. her begyndte jeg at blive straffet for min uvidenhed. jeg havde ganske vidst gået meget op i levels og jeg var stadig stærk, men jeg kom til noget som hedder Sens fortress og her fik jeg røv. Jeg klarede aldrig Sens Fortress, for kort tid efter kom Skyrim ud og jeg kastede mig over det. Der gik lang tid og jeg kom aldrig tilbage til Dark souls. jeg fortrød ikke jeg havde købt det og jeg ville på ingen måde kaste Håndklædet i ringen.
En dag hen imod foråret. Der hvor der ikke er så mange nye titler der kommer ud og man begynder at finde de gamle frem igen så jeg mit snit til endelig at få gang i Dark souls igen. Denne gang ville jeg forberede mig ordentligt og derfor gik jeg i gang med at sætte mig ind i tingene. Efterhånden som jeg får mere indsigt i hvordan spillet hænger sammen begynder jeg at forstå hvorfor jeg ikke kunne klare det. Jeg havde ikke forstået at det er vigtigere at opgraderer gear end at gå op i levels. Jeg derfra straks i gang med en helt ny karakter og det gik med det samme meget bedre. Jeg endte med at besejre spillet til sidst og sikke en følelse. Jeg var fortabt i den mystiske verden som spillet har. Den tykke stemning og atmosfære. Intet andet spil som jeg kan huske var så tilfredsstillende for mig at gennemfører. Jeg har grædt, jeg har råbt, jeg har sagt jeg gider ikke mere men alligevel kom jeg igennem. Der var et problem. Jeg anede ikke hvad fanden historien handlede om. Først mange måneder senere og ved hjælp af en fyr på youtube ved navn Epicnamebro er jeg ved at samle puslespillet. Måden hvorpå historien bliver fortalt på er ikke igennem samtaler som er normalt for andre spil. From Software har simpelthen gjort det op til spilleren at selv at finde ud af det. Og på snedig vis gør de det gennem de ting man samler op undervejs. Nogle dele afslører skjulte detaljer og sætter tanke møllen i gang. Som spiller føler du dig ekstra belønnet når du selv finder ud af historien og den er faktisk rigtig, rigtig god. Og intro scenen til spillet er intet mindre en storslået og lægger op til en masse mystik.
Men en ting er historie noget andet er gameplay. Dark Souls har et meget spændene og gennemtænkt system. Det er let at lære men svært og mestre. Når man finder nye våben føles de meget anderledes end det våben man har i forvejen. Fjenderne giver god udfordring hele vejen igennem. En fjende man mødte i staten giver stadig skade længere inde i spillet. Endvidere er den måde From Software har inkluderet online play intet mindre en genialt. Spillet lægger meget op til man skal hjælpe hinanden, dog er der covenants som lægger op til man skal invaderer en stakkel i stedet for at hjælpe. Der er 9 covenants som tilbyder en masse forskellige ting. Alle med hvert deres unikke overbevisning. Gameplayet er meget afhængighedsskabende og meget tilfredsstillende.
Når det kommer til grafikken er Dark souls på trods af at virke deprimerende meget flot langt de fleste steder. Dog er området blighttown et problem på konsollerne. Her er der store framerate drops som kan virke irriterende men det ødelægge ikke ens spil. Samtidig er steder som Anor londo fantastisk at se for første gang. Et af spillets helt store træk mærker er at man kan se hele verden. Så selvom du står på toppen af en kirke kan du stadig se ned på det sted du var ved for en halvtime siden. Våben og rustninger har mange detaljer man lægger mærke til og ens bossfight fjender er ofte (store og) ekstremt flotte. For eksempel når du for første gang møder Gaping dragon, tænker man hvordan klarer jeg det her?
Lyden i Dark souls er også aldeles fremragende. Hvis du forventer underskønne musikalske toner af la Halo så er du forkert på den. Ofte er der ingen baggrundsmusik undtagen visse steder og i boss fight. Hvordan kan lyden så være fremragende? Det kan den fordi din rustning har alle forskellige lyde alt efter hvad man går rundt i. Ringbrynje larmer meget ved siden af lyden af en læder rustning. Hvis du slår til en tønde kan man høre hvordan den går i stykker. Lyd kan endvidere bruges til at lokke fjender hen til dig ved at slå på væggen. Musikken til den sidste boss fight er dog uden sidestykke et mesterværk og noget man ikke havde forventet.
For mig er Dark Souls et sikkert valg i min top 3 ( Jeg har spillet i mange år og har prøvet rigtig mange gode spil). Intet spil har nogensinde været så tilfredsstillende at gennemføre og belønne viden og tålmodighed på samme måde. I en verden med spil som bliver produceret til "alle" er det skønt at kunne få en udfordring uden lige. Hvis nogen tænker hvad så når man har gennemført det mange gange så er det let. Sværhedsgraden stiger helt til new game +7. Spillet i sig selv tager alt efter hvor god du er mellem 80-100 timer første gang. Uanset hvad så er min holdning at Dark souls på trods af nogle få mindre gode øjeblikke er en sand perle, som er værd at spille. Dog skal man være forberedt på at være tålmodig og sætte sig ind i det. Men når man først er "fanget" er det svært at slippe væk.
Det gode:
Stor verden
Fantastisk og fantasifulde Bosser og fjender
Langt og spændende
En historie der bygger på man selv skal udforske og tænke
Det dårlige:
Framerate drop (Blighttown).
Du må ikke snyde dig selv for dette episke eventyr! 10/10