Dansk
BRUGERANMELDELSE

Zone of the Enders

Skrevet af: Nike   2012-11-10

Tilbage i 2001 arbejdede Hideo Kojima på Zone of The Enders, et spil hvor man skulle flyve rundt i en robot og dræbe andre robotter. Da det blev udgivet fik det okay anmeldelser, men den helt store succes blev det aldrig. Faktisk blev spillet angrebet for at bare være en halvdårlig bonus, da en demo af, dengang sindssygt hyped spil, Metal Gear Solid 2. At demoen faktisk kun var til for at få folk til at købe spillet. Er dette uretfærdigt, eller er der noget om snakken?

ZOE foregår på Antilia, en koloni tæt på Jupiter, der en dag pludselig bliver angrebet af den fjendtlige gruppe BAHRAM. Her møder vi den unge Leo, der imens han prøver at overleve tilfældigt støder på kamp robotten Jehuty. Han beslutter sig for at starte den op, hvilket tvinger ham ud i en ufrivillig kamp imod BAHRAM og ansvaret for at forsvare Antilia.

Spillets historie er ikke særlig vellykket, hvilket er noget af en overraskelse, når man tænker på at Hideo Kojima har været involveret i spillet. Spillet har et par gode øjeblikke, men de bliver alle sammen svigtet af mangel på karakter udvikling.

F.eks. fanger den kvindelige skurk Viola hurtigt ens interesse, men så forsvinder hun og dukker ikke op før spillets sidste sektion. Spillets "heltinde" Celvice har kun det ene formål, at være en billig og underudviklet kærligheds interesse, men får aldrig nogen ordentlig forklaring på hvem/hvad BAHRAM er eller hvorfor de angriber Antilia, og der bliver aldrig gjort noget ud af omgivelserne.

Den værste person er dog hovedpersonen Leo, som er en irriterende møgunge, der udelukkende er til besvær. Spillet prøver på at udvikle ham ved at udforske temaet om at dræbe folk for at overleve, men det er ikke specielt godt udført. Dette betyder at Leo ofte nægter at gøre hvad han bliver bedt om, for i stedet at vælge det ulogiske hvilket i sidste ende bare gør tingene værre. Og så brokker han sig utrolig ofte og nægter det ansvar han har fået. Man får mest af alt lyst til at give ham et drag over nakken, bare for at få ham til at tie stille.

Handlingen slutter desuden også meget brat, lige da tingene er ved at blive interessante. Til sidst bygger det op til mere og mere, men så er det pludselig slut. Desuden er handlingen også præget af elendig dialog, hvor man undrer sig over om oversætterne overhovedet har styr på grammatikken.

Det eneste lyspunkt her er Jehutys kunstige intelligens Ada, der faktisk formår at være den bedste "karakter" i spillet. Hendes udvikling fra blot at være kunstig intelligens til at få personlighed er faktisk meget god, og man ender virkelig med at holde af hende. Det er dog lidt ironisk, når man tænker på at kunstig intelligens gør et bedre indtryk på en, end de levende personer som handlingen også omfatter.

Gameplayet klarer sig dog noget bedre.
Da ZOE udkom oprindeligt, mødte det konkurrence fra Armored Core serien, hvor man også skulle tage kontrol af en kamp robot. Hvor ZOE skilte sig ud, var hvor brugervenligt og hurtigt det var. Det er nemt at hoppe ind i ZOE og klare sig godt. Kontrollen er lige til, og en effektiv tutorial sætter hurtigt en ind i tingene.

Kamp systemet er ligeledes let at finde ud af. Man kan skyde efter fjender der er langt væk, og bruge sit sværd til at kæmpe imod dem når de kommer tæt på. Udover dette kan man selvfølgelig også undgå deres angreb. Mange kampe foregår i højt tempo, hvilket kan gøre nogle af dem meget spændende. Spillet har desuden også nogle vellykkede boss kampe, der har den rette udfordring. Det er et kamp system som sjældent er set, hvilket gør det lidt unikt (også i dag). Men bare fordi det er unikt, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at det er godt.

Desværre er resten af spillet ikke så specielt godt. Problemet er, at det alt for hurtigt bliver ensformigt. Der findes kun tre forskellige fjende typer, som man konstant møder igen og igen. Ens strategi ændrer sig aldrig imod disse fjender, der alle kan nedlægges ved bare at flankere dem, udføre et slash angreb og så rykke videre.

Spillet prøver at ændre på dette ved at tilbyde nogle ekstra våben, som man gradvist låser op for, men de hjælper på ingen måde. De fleste af dem er ret ubrugelige. Bortset fra et våben der skulle bruges på et tidspunkt i historien, et andet der skulle bruges en enkelt gang imod en boss, og et skjold der gav mig liv, så brugte jeg dem aldrig. Det var langt lettere og mere effektivt at holde sig til nærkamp.

Spillet tilbyder også nogle rednings missioner, hvor man skal rundt til forskellige områder og dræbe alle kamp robotter i området imens man skal ødelægge så lidt af omgivelserne og redde så mange folk som muligt. Der er dog kun fem af dem og når man først har regnet taktikken ud, er de utrolig lette.

Spillet går stort set kun ud på to ting: Enten dræb alt hvad der bevæger sig, eller søg efter en ting der lader dig komme videre.

Udover at dette er for ensformigt og let, så lider sidstnævnte af nogle uklare opgaver. Man får ofte at vide at man skal ud og finde en kode, eller et nyt våben der skal hjælpe en videre. Man får dog aldrig noget hint om hvor det er, da spillet blot fortæller, at man skal tage hen til stedet hvor det er, uden at forklare hvilket område man skal hen til. Man er tvunget til at lede igennem områder flere gange, i håb om at man er på det rigtige sted, hvilket hurtigt bliver irriterende og kedeligt.

Der er bestemt underholdning at komme efter, og spillet lider ikke af nogle glitches. Det er bare alt for ensformigt og til tider irriterende. Bortset fra boss kampene, så sker der bare aldrig noget. Der er ingen dybde, intet føles belønnende og der er ikke rigtig noget der gør, at man har lyst til at fortsætte. Det er et minimalt designet spil, hvor udviklerne enten har været dovne, eller manglet idéer.

Faktisk, så giver de uklare opgaver i spillet faktisk mening. Selvom jeg klarede alt, gik ud af min vej for at få alt i første forsøg, gennemførte jeg spillet efter blot 4½ time. Jeg troede lidt at det var en joke, men den var skam god nok. Det er en absurd kort længde, der derimod ikke tilbyder noget som helst at vende tilbage til. Ikke engang spillets versus mode, hvor man skal spille imod en ven nytter meget.

Da spillet udkom, var grafikken faktisk ret flot. Omgivelserne var ikke de bedste, men det kunne tilgives da stort set alt kunne destrueres. Hvad der virkelig skilte sig ud fra kamp robotterne. Spillets bosser og Jehuty var, og er stadig flotte at se på. Deres designs er virkelig kreative, og er sammen med en solid billede hastighed det grafiske højdepunkt.

Der er desuden også CG forfilm, der ganske vist også var flotte at se på dengang. Hvad der dog ikke var flot, var mund bevægelserne. Stemme og mund bevægelser passer så dårligt sammen, at man skulle tro at udviklerne bevist havde gået efter det. Det er til tider komisk, men forfærdeligt andre gange.

Spillets lyd side er for det meste også god. Lyd effekterne er fine, men musikken er et højdepunkt. Der bliver skabt nogle fængende og mindeværdige numre, som kan være overraskende svær at glemme.

Hvad man dog helst gerne vil glemme, er det forfærdige stemme skuespil. Enten er de alle ligeglade, eller overdrevende, selvom Viola får et par veludførte øjeblikke til sidst. Her kommer Leo dog igen på banen. Ikke kun er han irriterende (som nævnt tidligere), men hans stemme er mindst lige så slem. Ethvert ord han udtaler føles som negle der kører ned af en tavle, hvilket frister en til at slukke for lyden helt, bare for at slippe for at høre på ham.

Var det fair af kritikere tilbage i 2001, at sige at Zone of the Enders' eneste formål var at bringe os en demo af Metal Gear Solid 2? Ja, desværre. Spillet har sine sjove øjeblikke, har et sjovt kamp system og er meget brugervenligt, men det bliver ødelagt af ensformighed og den alt for korte længde.

Det leverer det minimale af hvad der er forventet af et action spil, og slutter for brat og hurtigt. Det virker et eller andet sted mere som en koncept demo, end et fuldt spil. En billig metode at lokke penge ud af folk, så de kunne få fat i Metal Gear Solid 2 demoen.

Det tilbyder ikke meget, hvilket gør at det ikke er det værd at anbefale. Det er ikke verdens værste spil på nogen måde, men det er bare ligegyldigt, også selvom der ikke findes noget spil der er ligesom dette.

Samlet karakter: 5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10