Dansk
BRUGERANMELDELSE

Fallout: New Vegas

Fallout: New Vegas er et specielt spil.
Det nyeste Fallout spil blev udviklet af Obsidian Entertainment, som har rødder tilbage til Interplay, som lavede de første Fallout spil.

Der har været delte meninger om hvilket nyere Fallout spil er bedst, FO3 eller New Vegas.
Man kan ikke rigtigt sammenligne de to spil, da de er meget anderledes.
New Vegas føles mere som de gamle spil, end Fallout 3. Men Fallout 3 føles mere "post-apocalyptic."
Jeg kan ikke rigtig vælge det bedre spil, men jeg kan vælge det spil som har flest timers underholdning; New Vegas.
Men udover dette er spillene meget ens, de bruger endda samme spilmotor!

Lidt af historien:

Fallout: New Vegas foregår i 2281 i Nevada, USA.
Fallout New Vegas starter med at du bliver skudt i hovedet, dejlig start.
Ham der skød dig er en gambler ved navn Benny.
Du er en kurere, hvis opgave var at fragte en hvis poker chip.
Efter du blev skudt, blev du efterladt af Benny. En securitron fandt dig mens du lå begravet og bragte dig til en læge.
Spillet starter med at du vågner op hos denne læge, Doc. Mitchell, som har genoplivet dig efter du fik en kugle i panden.
Nu skal du så skabe din figur, og figur-skaberen er akkurat den samme som i Fallout 3.
Så skal du vælge traits, S.P.E.C.I.A.L og andre gode sager. Og så får man frit spil i den store verden.
Jeg vil ikke fortælle mere om historien p.g.a. spoilers, men jeg kan fortælle at den handler om herredømmet over New Vegas.


Gameplay:

Fallout: New Vegas spiller næsten præcis som Fallout 3, og man skulle tro at det også var Bethesda der havde lavet dette afsnit.

Ligesom mange af Bethesdas spil foregår New Vegas i en kæmpestor enorm verden, med masser af valg der skal træffes, og quests at klare.
I New Vegas kan man slutte sig til flere forskellige factions, i Fallout 3 var der kun en faction. Der er: New California Republic, Caesars Legion, Brotherhood of Steel, Mr. House, Yes Man og mange, mange flere.

VATS er tilbage! Og fungerer ligeså godt som i Fallout 3.

De valg man træffer i New Vegas, har en meget større virkning på spilverdenen end Fallout 3. Jeg har taget mig selv i flere gange, at sætte spillet på pause og tænke over et vigtigt valg. Sådan var det ikke rigtigt i Fallout 3.

Som sagt er verdenen i NV kæmpestor, måske er den lige så stor som Skyrims kolde landskab.
Der er landmarks spredt ud over ødemarken som skal findes. Der er vaults der skal lootes, mutanter og bandits der skal dræbes.
Og der er våben, masser af våben. New Vegas har et kæmpe våbenarsenal, og masser af forskellig slags ammunition for de forskellige våben. Dette giver spilleren et fleksibelt kampsystem.

Men ikke alting er godt i New Vegas. Dette spil har flere fejl end jeg nogensinde har oplevet i et spil. Mennesker spawner random steder omkring i ødemarken, quests er broken, våben vil ikke skyde og utallige andre fejl. Dette er uacceptabelt, mest på grund af at dette spil har været patchet en masse gange og stadig har en masse fejl, og fordi at mange andre open world spil ikke har lige så mange fejl.
Meget af dette kan have noget at gøre med den gamle motor som har drevet Bethesdas spil lige siden Morrowind. Jeg er taknemlig for at Bethesda aflivede motoren ved Skyrim.


Lyd:

New Vegas har, ligesom Fallout 3 og Skyrim, formidabelt stemmeskuespil. Der er en masse humor i NV og stemmeskuespillerne gør et godt stykke arbejde med at fuldføre det. Der er også MASSER af dialog i NV, jeg mener også at NV har rekorden for flest linjer dialog i et spil, men jeg er ikke helt sikker.

Musikken i New Vegas var for mig, ikke rigtigt noget jeg lagde særlig meget mærke til. Musikken virkede en smule tam i NV, undtagen musikken fra ens Pip-boy.
Men jeg følte bare ikke at musikken gjorde det store indtryk på mig som i f.eks. Skyrim.


Grafik:

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg kan sige om grafikken i NV uden at lyde knotten. NV bruger samme grafikmotor som Fallout 3, men alligevel synes jeg ikke at det ser lige så godt ud. Den noget orange farvepalette i New Vegas ser bare ikke så godt ud i Gamebryo som Fallout 3s grønne skær. Jeg synes bare at grafikken mangler smag. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, men det har noget med farverne i ødemarken.

Teksturene er i meget lav opløsning rigtig mange steder. Indenfor i Nellis air base, er gulvet i UTROLIG lav opløsning, og det ligger man meget mærke til. Det er simpelthen bare ikke i orden, når at Xboxen er i stand til at producere bedre teksture som set i Skyrim.

Men jeg må sige at ansigterne på figurene ikke er lige så slemme som dem i Oblivion, men de virker stadig livløse. Landskabet er heller ikke noget at råbe hurra for, da det meste af det man ser først kommer til syne når man er inden for 20 meters afstand.

Animationerne er dårlige, lige som i Fallout 3 og Oblivion før det. I mange tilfælde gør de dårlige animationer det svært at sigte i kamp, da figurene flyver fra A til B.

Men alt i alt er grafikken i New Vegas usmagelig og grim. I mine øjne gjorde Bethesda et bedre arbejde på Fallout 3. Men man kan stadigvæk se detajler på nogle punkter, og det ødelægger ikke spillet fuldstændig. Et spil handler ikke om grafik, men gameplay, og det har NV masser af.


DLC:

Da jeg bestilte New Vegas så jeg at man kunne få en "Ultimate Edition" med alt DLC der er blevet udgivet til NV. Det var den version af spillet jeg ejer.
Så jeg vil lige fortælle kort om hvert DLC og give det en karakter.

Dead Money:

Dead money er et mærkværdigt DLC, man mister næsten al sin frihed og bliver lukket ind i en lille lukket verden.
DLC'en finder sted uden- og indenfor Sierra Madre casinoet, et casino som skulle åbne dagen the Great War startede og sluttede. Derfor blev casinoet aldrig åbnet. Jeg lagde ikke meget mærke til historien da den ikke var særlig interessant, men den havde noget at gøre med at i toppen af casinoet var der rigdomme som man skulle have fat i.

Dead Money er nok det kedeligste DLC i pakken.
4/10

Honest Hearts:

Honest Hearts finder sted i Zion National park i Utah.
Det specielle ved denne park, er at det er en af de få steder i verden der ikke blev påvirket af krigen.
To stammer kæmper om herresømmet over parken, du hjælper den ene.
DLC'et er rimelig kort, det tog mig ca. 3 timer at gennemføre historien, men jeg brugte nogle ekstra timer på at udforske.

Dette er et godt DLC.
7/10

Old World Blues:

OWB finder sted i Big MT (Big Empty, Big Mountain). Big MT var en kæmpestort forskningscenter før krigen, som forskede i diverse våben, dragter og robotter. Selv efter krigen er der stadig forskning igang.
DLC'et starter med at du mister din hjerne, rygrad og dit hjerte. Din hjerne er blevet stjålet af en ond professor, og historien handler sådan set om at få den tilbage igen.
Big MT er stort, og der er mange nye våben at finde.

Dette er mit favorit DLC.
8/10

Lonesome Road:

Lonesome Road fortæller om historien bag ens figur, om hans fortid.
LR er et meget linært DLC, men det føles rigtigt. Du har en robot ved navn ED-E som fælgesvend, som gennem hele DLC'en giver dig små lydklip om hans fortid.
Til slut i DLC'et får du mulighed for at sprænge områder tilhørende enten NCR eller Caesars Legion.

Lonesome Road er det næstbedste DLC til New Vegas.
7/10

Med i Ultimate Edition følger der to små pakker med, som begge tilføjer ting til New Vegas.

Gun Runners Arsenal: tilføjer en masse nye våben. Og flere våben er altid godt.

Couriers Stash: tilføjer nogle eksklusive dragter og våben til kurerens inventory.


Karakter:

Fallout: New Vegas er et fantastisk spil. Verdenen er rig på opdagelser og gode quests, og du kan nemt bruge dage på spillet.
Dog er grafikken ikke noget at blære sig med.
Fallout New vegas er på niveau med Fallout 3 i kvalitet.

Grafik: 5
Lyd: 9
Gameplay: 10
Holbarhed: 10

+: Stor verden, valgene du træffer, figurene du møder på din vej, godt DLC, MANGE muligheder, VATS.

-: Alt for mange bugs, grimt, Dead Money, hurtige animationer kan irritere, især under skudvækslinger.

Køb det, jeg anbefaler Ultimate Edition til Xboxen.

Samlet karakter: 8.6/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10