Resident Evil: Operation Raccoon City

Det har bestemt ikke været let at være Resident Evil fan her på det sidste. I år udkom Resident Evil: The Mercenaries 3D til Nintendo 3DS, der ikke var andet end en hurtig og billig mulighed for penge fra Capcoms side. Så så tingene dog lidt lysere ud, da Resident Evil: Revelations udkom til samme platform i starten af 2012, der faktisk formåede at være et godt spil, der samtidig gav fans håb om at serien muligvis var på vej tilbage til sine rødder. Men så i oktober 2012 kom Resident Evil 6, der blev noget af en katastrofe. Serien har bestemt set sine bedre dage.

Her kommer Resident Evil: Operation Raccoon City ind i billedet. Det udkom i marts 2012, blev udviklet af canadiske Slant Six Games, og fik smæk af nærmest alle anmeldere. Endnu værre end Resident Evil 6. En anmelder (Game Revolution) gik endda så langt og sagde, at dette spil skadede serien som helhed. Ouch. Spillet har altid været på min to-do-list, men det er først blevet muligt at give spillet en chance nu, så lad os se om det virkelig er så slemt som anmelderne har sagt.

RE:-oRC foregår på samme tid som Resident Evil 2 & 3, under virus udbruddet i Raccoon City. Du spiller som et medlem (af eget valg) af Umbrellas sikkerhedsstyrke USS, der sammen med Hunk er trængt ind i et af Umbrellas laboratorier i Raccoon City, for at forhindre Dr. William Birkin i at videre give T-Virussen til militæret og konfiskere G-Virussen.

Enhver der har spillet Resident Evil 2 ved på forhånd at denne mission mislykkedes, hvilket fører til at T-Virussen bliver spredt udover Raccoon City og forvandler byens borgere til zombier. Under dette udbrud bliver Delta enheden af USS sendt tilbage til byen med et formål: destruere alle beviser på Umbrellas involvering i dette uheld.

Det er et meget interessant koncept, og det tager ikke lang tid før man kan se potentialet i det. Det er sjældent man får lov til at spille som de onde, men det får man i den grad lov til her. Man får endda lov til at lave om på seriens historie til sidst i spillet, hvilket selvfølgelig betyder at dette er en spin-off.

Desværre formår spillet ikke at udnytte det enorme potentiale. Man får aldrig den fornemmelse af at man spiller for de onde, fordi det eneste man hører til det er enten ordre fra kommando centralen, eller helt til sidst i spillet hvor man får et interessant valg. Men selv potentialet i det valg bliver ødelagt, fordi det er udført på en meget forhastet og tynd måde. Det virker bare som om at spillet pludselig stopper, som om at udviklerne gav op og smed rulleteksterne ind et tilfældigt sted.

Der er flere øjeblikke hvor der lægges op til noget interessant, som f.eks. et par underholdende gentagelser af begivenheder fra Resident Evil 2 og kendte karaktere der dukker op, men det forsvinder næsten lige så hurtigt som det dukker op. F.eks. møder man Ada og får til opgave at jagte og fange hende. Hun flygter dog inden for to minutter, og så bliver det ikke bragt på banen igen.
Karakterne er desuden også tynde og ligegyldige. Man lærer dem aldrig at kende, selvom deres beskrivelser har nogle interessante detaljer.

Det hjælper desuden heller ikke at nærmest alle personerne har masker på, så man ikke kan se deres ansigter. Her kunne man godt mistænke udviklerne for, at de netop ikke gider udvikle deres karaktere. Hvor Resident Evil 6 var bange for dette, så kender RE:-oRC ikke engang til begrebet "karakter udvikling".
Det er kort sagt en meget forhastet, tynd og ligegyldig handling, hvilket nok er spillets største skuffelse, taget i betragtning af det enorme potentiale.

Det viser bare hvilken sørgelig drejning serien har taget efterhånden. Historierne og karakterne i serien disse dage er enten ligegyldige eller fyldt til randen med klichér. I stedet må vi igen håbe på at Resident Evil en dag igen vil prøve at fortælle en god historie.

Slant Six Games har tidligere lavet to SOCOM spil til PSP, og SOCOM: Confrontation til PS3, så det er nok ingen overraskelse at RE:-oRC er et hold baseret skydespil.

Man har valget mellem seks karaktere, der alle har forskellige typiske egenskaber. En er bedst til at give skade, en anden er bedst som første hjælper, en til springstof osv. Alle seks har hver deres specielle egenskaber som kan købes og opgraderes via XP, som man tjener undervejs i spillet. XP bruges til at købe nye våben og stige i level. Sidst nævnte er dog ikke meget mere end et tal der dukker op uden for ens profil.

Spillet kan spilles alene med tre computer styrede hjælpere, eller online med op til fire spillere. Med lad det være sagt med det samme, online er den bedste mulighed.

Spillets kunstige intelligens er farligt tæt på at være inkompetente. De holder meget af at skyde ud i den blå luft, har det med at være ineffektive i kamp situationer og i visse tilfælde synes de endda bedst om at være publikum. Man bliver i den grad overladt til sig selv. Dog kan de faktisk godt dræbe en fjende eller helbrede dig, dog kun når det er halvmåne, hver tredje søndag efter trinitatis, HVIS det ikke har været frost vejr i fire dage.

Spillet man online forsvinder disse problemer, og pludselig bliver spillet lidt sjovere. Det kan godt være underholdende at spille alene, men spil det sammen med andre hvis det er muligt, men desværre er desværre lettere sagt end gjort. Bortset fra tidligere i dag (i skrivende stund), så har det stort set ikke lykkedes mig at finde nogen at spille sammen med. Det giver lidt sig selv når spillet udkom for syv måneder siden (i skrivende stund), og udkom til så dårlige anmeldelser (selvom spillet formåede at sælge to millioner, overraskende).

Spillet styrer som et almindeligt hold baseret skydespil, men fjenderne er halvdelen af tiden skiftet ud med zombier og diverse monstre. Alle monstre har sine svagheder og kan være noget af en udfordring at nedlægge. Primært står man dog over for to slags fjender: soldater og zombier.

Zombier har desuden muligheden for at inficere dig med T-Virussen, hvorefter man hurtigt må tage en anti virus spray. Hvis ikke, bliver man til en zombie, hvor ens mål derefter er at dræbe sine hold kammerater.

Spillet er hurtig til at fortælle om dine holdkammerater er blevet inficeret, men deres kunstige intelligens tillader ikke at de bruger anti virus spray. Her må man i stedet enten dræbe dem når de er blevet til zombier, eller skyde dem i hovedet før de bliver forvandlet.

I begge tilfælde kan de dog sagtens genoplives igen bagefter, hvilket fjerner lidt af spændingen bag konceptet, især hvis man spiller online.

Spillets fjender leder dog også hen til et andet problem, hvilket er at de er for inkonsistente. Nogle gange kan f.eks. en zombie dræbes med nogle få skud fra et maskine gevær, mens der andre gange skal der mindst et halvt magasin til. Det samme gør sig gældende med spillets menneskelige fjender, der tager mindst et halvt magasin at nedlægge. Det er bestemt muligt at lave hoved skud, men spillet kan ikke altid registrere dette.

At deres kunstige intelligens til tider er lige så dum, hvis ikke dummere, end ens holdkammeraterne hjælper desuden heller ikke. Nogle gange stopper de bare op eller vender siden til imens de intet laver. Andre gange efterlader de sig selv i frit udsyn bag dække, uden at gøre noget som helst.

Desuden er den pistol man har med sig på hver mission så uduelig, at man lige så godt kan glemme at bruge den til at forsvare sig med. Så er det måske ikke så smart at man ofte vil være nødt til at bruge den, da man ofte løber tør for ammunition.

Man har også muligheden for at gå i nærkamp, men denne mulighed er meget ujævn. Først og fremmest er det til tider besværligt bare at ramme de fjender man vil ramme, da kameraet og styringen ikke arbejder særlig godt sammen i disse tilfælde. Desuden gør det også kampene imod zombierne alt for lette. Alt for ofte levere et hurtigt angreb på en zombie, efterfulgt af et brutal kill, der dræber zombien direkte. Dette dræber udfordringen med disse fjender direkte, og kan let spammes.

Til gengæld er nærkamp ubrugeligt imod resten af spillets fjender. Imod dem kan man nemlig ikke udføre et brutal kill, og de slår ofte hurtigt og hårdt igen. Hvis man f.eks. vil gå i nærkamp med en soldat, må man finde sig i at blive smidt i en ond proces, hvor soldaten gentagende slår en til jorden hvor man ikke engang får en mulighed for at rejse sig igen.

Spillet tilbyder heller ikke specielt meget variation. Man bliver udsat for den samme smøre konstant, hvilket er at gå ind i et rum, skyd alt der er levende, og så bevæge sig videre til næste rum. En gang imellem bliver dette dog afbrudt af en boss kamp, der mildt sagt er irriterende. Der er ikke rigtig nogle strategi imod dem, det handler bare om at skyde på dem, gå hen til en magisk kasse der har uendelig ammunition når det er nødvendigt, og så skyde videre. Og den magiske kasse er nødvendig, fordi ellers vil man aldrig kunne klare disse bosser.

Så ja, RE:-oRC er fyldt med gode idéer, som enten er udført utrolig dårligt eller ignoreret. Men nu kommer den store overraskelse: Det er stadig bedre end Resident Evil 6. Jo vist, RE:-oRC udnytter heller aldrig sit co-up element, men den spilder ikke folks tid ligesom RE6. Spillet er simpel underholdning, fordi det netop undgår RE6s fejl, såsom straffende quick-time-events, flere kampe imod den samme boss i løbet af en halv time, tids spild og billigt spil design (selvom at det er latterligt hvordan game over tager ens livs og virus-spray fra en).

At RE:-oRC er bedre kan også delvis skyldes spillets XP system. Man har i det mindste noget at gå efter, i form af nye evner og bedre våben at låse op for. Desuden gør de forskellige klassers evner, at der i det mindste bare er lidt forskel mellem at spille dem. Det ændrer ikke nok, men bare en lille ændring er bedre end ingenting.

Desuden er det også ærgerligt at det er svært at finde folk online, fordi de forskellige multiplayer modes er faktisk ikke så dårlige igen, selvom de har et par problemer.
Der er de sædvanlige modes med Deathmatch og Capture The Flag (her udskiftet med G-Virussen), men Heroes Mode, der lader nogle spille som kendte personer fra serien, hvor andre så skal dræbe dem, er underholdende. Hvis ikke, kun for de kendte personer man spiller imod.

Survivors Mode er dog klart den bedste. Her skal otte spillere holde sig i live indtil en helikopter kommer. Den kan dog kun fragte fire spillere ud, så at skynde sig hen for at få en plads bliver faktisk lidt spændende.

Men skal desuden ikke kun holde øje med modspillere. Zombierne går løs i alle modes, og de giver alle ekstra XP hvis man dræber dem. Det hjælper med at live stemningen op, og det er underholdende at kæmpe sig igennem både mennesker og zombier. Også selvom at det er unødvendigt besværligt at nedlægge en modspiller.

Spillets længde er dog lidt af en joke. I dag er vi vant til spil der tager omkring 5-7 timer at gennemføre. Men RE:-oRC tog mig blot 4½ time, og det var kun fordi at jeg lidt af tiden gik på jagt efter ting der kunne give mig mere XP.

Så kort sagt, fire timer er alt hvad det kræver for at se rulleteksterne. Der er desuden heller ingen grund til at spille det igennem igen, med mindre man virkelig vil have alle spillets trophies/achievements. Især når der ikke er nogen at spille med, men selv dét ville ikke have hjulpet meget.

Grafisk er spillet lidt smagsløst. Omgivelserne er okay, men på trods af nogle genskabelser af områder fra tidligere spil i serien, er der ikke meget at skrive hjem om. Faktisk er det mest hvis man er fan af serien, at der er lidt at komme efter. Udover de førnævnte omgivelser, så vender de klassiske monstre som lickers og hunters tilbage, som en Resident Evil fan må erkende at have savnet. Desuden ligner zombierne meget dem der var i RE2, hvilket er en sjov gestus. Udover dette dog, er der en halv dårlig billede hastighed, stive karaktere, og en kedelig kunstnerisk stil. Grafikken er okay, men en anelse kedelig.

Lyden er stort set det samme. Våbnene lyder underlige, men resten af lyd effekterne er fine nok. Stemme skuespillet er kedeligt, men der er skruet heftigt op for de russiske stereotyper. Musikken er passende, men på ingen måde mindeværdig.

Resident Evil: Operation Raccoon City er et lidt sær produkt. Det er et spild af potentiale, godt optaget af problemer og så kort at det nærmest er fornærmende. Og alligevel tilbyder det simpel underholdning, hvis man kan leve med problemerne. Det kan godt tilbyde lidt sjov, og det falder ikke i den samme fælde som Resident Evil 6 senere ville falde i. Er de hårde anmeldelser lidt overdrevene? Lidt, men det er stadig hverken en klassiker, eller det gode konsol Resident Evil spil, som vi har ventet på. Men det er ikke det værste i serien.