The Darkness II

Tilbage i 2007 udkom der et spil der hed The Darkness, et første persons skydespil hvor man havde mørkets kræfter at lege rundt med. Det var en mafia historie der blev gjort frisk takket være de mørke kræfter, hvilket var med til at levere en fremragende historie. Jeg har altid set højt på spillet, som efter min mening blev undervurderet. Nu er det så tid til en fortsættelse og selvom jeg ikke har læst tegneserien som spillet er baseret på (som jeg så gerne vil), så har jeg set meget frem til det. Er spillet lige så godt som sin oversete forgænger, eller burde det gemmes væk i mørket?

The Darkness II foregår to år efter det første spil. Jackie har fået begravet mørket dybt inde i sig selv, og er blevet leder/don af Franchetti familien. Han er desværre stadig i dyb sorg over hans kæreste Jennys død fra det første spil, hvor mørket forhindrede Jackie i at redde hende. Et almindeligt restaurant besøg ender med et bagholds angreb på Jackie, hvilket får ham til at grave mørkets kræfter frem igen. Med mørket tilbage, prøver Jackie at finde ud af hvem der angreb ham og hvorfor.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme, historien er ikke lige så stærk som i det første spil. Nogle punkter er enten forhastet, eller sker før man overhovedet har fået nok tid til at lære tingene at kende. Det ikke fordi der sker for meget, men der er dårlig tid til at man f.eks. lærer nogle af karakterne at kende før de bliver slået ihjel f.eks. Spillet har desuden også en dårlig og anti klimatisk slutning, der desværre er mere og mere udbredt blandt video spil disse dage. Det er en skam, fordi hvis der var givet mere tid, så er der de rette ingredienser for en fremragende historie.

Der er dog stadig gode ting. Handlingen har interessante punkter, som f.eks. nogle besøg på den lukkede afdeling, og baghistorie om mørket, er på en underholdende måde fletter sig tungt sammen med den kristne bibel. Hvor mørket kommer fra, hvad skurken vil med det, og hvordan Jackie håndtere det er rigtig godt, selvom det til tider er lidt forhastet.

De bedste øjeblikke er dog øjeblikke mellem Jackie og Jenny. Spillet viser flot hvordan deres forhold var, og man kan tydeligt mærke og forstå hvor meget Jackie elskede hende. Det er en meget personlig historie, der er mere rørende end man skulle tro, og et bevis på hvordan man laver følsomme karaktere. Jackie er desuden også en rigtig god karakter i sig selv, som man lærer at holde af. Så på trods af at handlingen er forhastet til tider, er der stadig veludviklede karaktere, interessant baggrund om mørket og følsomme øjeblikke. Så selvom historien ikke er lige så stærk, er den stadig en oplevelse værd.

Ligesom sin forgænger, er The Darkness II et første persons skydespil. Målet er som altid at komme fra A til B, og dræbe alt undervejs, og i ny og næ kæmpe imod en boss. Det holder sig meget på det forventede standard niveau inde for genren, og spillet er bestemt også meget lineært. Men der er alligevel noget der hjælper spillet med at være lidt anderledes, nemlig mørket.
Under kamp har man mørkets kræfter til rådighed, via to tentakler der hænger på hver side af skærmen. Man kan svinge dem rundt til at dræbe fjender, og de er ret kraftige. De bruges desuden også til at gribe fat i ting, som kan kastes efter fjender, og gribe fat i fjender, der derefter kan henrettes på nogle sygeligt brutale måder.

Desuden kan man også spise sine fjenders hjerter, hvilket helbreder en. Man har nemlig fire sektioner på sin livsmåler, og hvis en sektion er gået tabt, skal der et hjerte til før man kan få det tilbage.

En ting som man dog konstant skal huske på, er lys. Hvis man står direkte i lyset mister man mørkets kræfter, så man skal dræbe alt fra lamper til bil lygter. Hvis man mister mørket, dør man ofte hurtigt, så husk det for pokker!

Man tjener desuden også EXP hver gang man dræber en fjende. EXP kan bruges på en række skill træer, hvor man kan lære nyttige angreb og opgradere Jackie. Det hjælper med at give motivation til at fortsætte, så det er på alle måder en værdsat inkludering.
Det er bestemt sjovt at spille, men det er især mørkets kræfter der slår igennem. Det er en speciel følelse at føle sig som en almægtig magt indehaver, der kan besejre alt på den mest brutale måde. Spillet er desuden også lidt bedre til at yde modstand end sin forgænger.

Alligevel er spillet ikke specielt svært, selv ikke på den højeste sværhedsgrad. Faktisk er det på nogle punkter mere irriterende end svært. I de senere baner bliver fjenderne som kugle svampe, der kræver en del skud for at slå ihjel. Spillet er desuden heller ikke specielt varieret, på trods af ihærdige forsøg med forskellige fjender. Ja, det er et sjovt spil, men det er lidt ensformigt og irriterende i længden.

Det forrige spil havde en multiplayer del, der led kraftigt af problemer og endte med at være et halvhjertet forsøg. The Darkness II har også multiplayer, men det forekommer denne gang i form af co-up med op til fire spillere. Man kan spille en speciel co-up kampagne kaldt "Vendetta" der løber parallelt med hoved historien, eller små missioner kaldt "Hit List". Man har fire karaktere at vælge imellem, der har hver deres specielle kræfter, som også kan opgraderes.

Det lyder fint på papiret, og det spiller da også fint. Det er bare ikke noget særligt. Historien i co-up kampagnen er ikke meget værd, og kan gennemføres på sølle 90 minutter. "Hit List" missionerne ender desuden også med at genbruge "Vendetta" missionerne, der i sig selv genbruger omgivelserne fra selve hovedhistorien. Det er desuden også sjældent at der er nogen online (så vidt jeg oplevede), men man kan også vælge at spille disse missioner offline, hvilket hjælper lidt.

Hvad der bestemt heller ikke hjælper spillet er længden. Spillet er kun fem timer langt, og jeg formåede at gennemføre det på højeste sværhedsgrad i løbet af en dag. Der er relics at indsamle der giver baggrunds historie, en new game plus mulighed og flere sværhedsgrader.

Det er kort hvilket bestemt aldrig er godt, men det er lang tid siden jeg har oplevet et spil der lider så meget af at være så hurtig over stået. Som nævnt tidligere, gør det at handlingen på nogle punkter er meget forhastet. F.eks. får man et lidt specielt valg ret tidligt i spillet, der faktisk er ret godt. Desværre har man dårlig haft tid til at sætte sig ind i de diverse karaktere, så man ender med at følte ingen ting. Det sker alt for hurtigt.

Spillet har også en hub struktur, hvor man kan udforske Jackies hjem og snakke med folk, men det forsvinder halvvejs inde i spillet, og tilbyder ikke meget andet end muligheden for at snakke med folk og prøve et eller to mini spil. Det første spil havde en lignede struktur, men her var der en masse side missioner. Men fordi dette spil er så kort, er der dårligt noget at tage sig til, og sammen med at det hurtigt bliver glemt, ender det med at føles underudviklet.

Det føles som om at udviklerne havde en masse gode idéer, som de for alt i verdenen ville udføre på så kort tid som muligt, og så håbe på det bedste. Ja, nogle ting overlevede, som f.eks. Jackie og Jenny, men der er stor mangel på opbygning til en stor del af spillet. Hvis spillet var ti timer langt, og havde et mere varieret gameplay, så ville det nok gå. Der er mange fremragende idéer, men udviklerne har på ingen måde givet nok tid til at det hele kan betyde noget. Og det gør ondt, meget ondt.

Man kan sige hvad man vil om at f.eks. Call of Duty spillene er hurtigt gennemført, men det er langt fra forhastet på samme måde som dette spil (selvom COD mangler følelser, hvor The Darkness II har det).

Grafikken er ikke fantastisk smuk, men det er bestemt heller ikke grimt. Spillets tegneserie grafik har sin charme, og karaktere og omgivelser er pæne at se på. Animationerne kunne godt være lidt bedre, men det ser ellers godt ud. Personernes tegneserie ansigter er fulde af udtryk og følelser, og mørkets tentakler er pæne at se på. Spillets vold er også flot lavet, men det er bestemt ikke for små børn. Det er på nogle punkter sygeligt voldligt, hvilket har en underlig tiltrækkende effekt (også selvom henrettelses animationerne gentager sig selv lidt for ofte).

Musikken i spillet er ikke noget specielt, men der er dog et godt soundtrack, med sange fra blandt andet Metallica, Type O Negative og Jane's Addiction. Lyd effekterne er derimod gode, og har nogle gode detaljer, som f.eks. hvordan lyden bliver sløret når man står i lyset.

Men det bedste er dog stemme skuespillet, der er fremragende. Der er gode præstationer hele vejen igennem, som f.eks. Johnny, der hjælper Jackie med at opdage mere om mørket. Jackie har også fremragende stemme skuespil der hjælper med at føle for ham, men det er især mørket (med stemme af den fremragende Mike Patton) der fortjener opmærksomhed. Mørkets stemme er simpelthen fantastisk.

The Darkness II er i sidste ende en noget blandet fornøjelse. Det er sjovt at spille, har nogle fremragende idéer, og en historie der både er god og følsom. På den anden side, så er spillet lidt for let, ensformigt og irriterende, handling forhastet, og en kort længde der skader spillet kraftigt, plus en halv ligegyldig co-up mulighed. Der er nok punkter til at anbefale det, men der er mindst lige så meget til at kun hardcore fans kan anbefales at tjekke dette spil ud.

Jeg fik gode oplevelser ud af dette spil, så jeg fortryder bestemt ikke, men der er en del ting der kommer i vejen. Dette må i sidste ende betyde at det er en god men frustrerende oplevelse. Lad os håbe at der bliver rettet op på det i det næste spil, hvis det engang kommer!