Max Payne 3

Det er efterhånden 9 år siden, at det sidste Max Payne-spil blev udgivet. De to forgængere, udgivet i henholdsvis 2001 og 2003, fandt sted i Hoboken, New Jersey og inddragede politimanden, Max Payne, som en aften finder sin kone og datter myrdet i hans eget hjem. Dette sender politimanden ud på en rejse, indhyllet i en tåge af smertestillende medicin og dystre vrangforestillinger.

Fra New Jersey til Sao Paulo

Tredje del af historien om Max Payne har derfor med sine 9 år ventetid i den grad ladet vente på sig. Max er rejst fra New Jersey til Sao Paulo, Brasilien for at komme væk fra hans sørgelige, alkoholiske tilværelse som efterforsker hos New Yorks politi. De snuskede barer og lejlighedskomplekser er udskiftet med glamourøse natklubber og trange favelaer, da Max nu er ansat som livvagt for en rig familie. Korruption og konspirationer ligger dog og lurer bag facaden, og Max er nødsaget til at afdække sandheden bag det ellers så polerede glansbillede af Sao Paulo og dets glamour.

Meget er sket siden de to første spil - Spillet er båret frem af firserprægede neonmellemsekvenser, hvori Max, som fortæller, bærer historien frem med en uovertruffen pessimisme. Han har ondt af sig selv og sin sørgelige skæbne, og tøver ikke med at lade spilleren vide det. Denne dystre og mørke fortælling stemmer overens med spillets seriøsitet og dystre tåge, og står i god kontrast til natklubberne og pangfarverne. Fortællingen lader sig ikke rive med af omgivelserne og musikken, men holder de tunge ben plantet solidt på jorden. Hen ad vejen bliver selvmedlidenheden dog en smule for meget, da det er umuligt at springe de ret så lange og en anelse for filmiske mellemsekvenser over. Et par af sekvenserne er selvfølgelig essentielle for plottet, men langt de fleste viser en løbende Max, på vej hen til endnu et rum fyldt med fjender, mens han brokker sig over, at det nu er fire timer siden han fik sin sidste tår whiskey. 'Max Payne 3' prøver i mellemsekvenserne indædt at fremstå, som noget andet end et spil - som en kombination af film og spil, hvilket i sidste ende ikke hjælper meget, da spillet i sidste ende burde have draget mest inspiration fra spil-mediet i sig selv. Under mellemsekvensernes filmiske og polerede overflade, lurer også den mulighed, at mellemsekvenserne kun er til for at gøre spillet længere og for at skjule nogle ellers uhyre lange indlæsningstider på de fantastisk detaljerede omgivelser.

Solid action, men ikke mere

For 'Max Payne 3' er et rigtig flot spil, som kæler for detaljerne og gør det på en sådan måde, at man en gang i mellem må sidde og måbe over spillets skønhed. 'Bullet Time', et af varemærkerne fra de to forrige spil er tilbage, og gør det muligt for Max, i slowmotion, at kaste sig igennem en regn af kugler for at gennembore sine fjender med alskens dødsværktøjer i en sky af blod. Det er brutalt og nådesløst, men passer endnu en gang fint med den i forvejen depressive stemning.

Desværre er der ikke så meget ved 'Max Payne 3' udover de ekstremt veludførte skyderier. For det er faktisk alt, der er at byde på. Max bevæger sig fra det ene skydegalleri til det andet, og nedlægger sine fjender på stort set den samme facon. Det er en formular som virker, men i meget, meget små doser. Det er et rendyrket actionspil, som måske slet ikke skulle have båret titlen 'Max Payne 3', da der ikke er meget Max Payne over det, udover pessimismen. Det virker som en efterfølger der lever højt på dens navn, og derfor kan tillade sig at ændre grundfilosofien fuldstændigt. Det resulterer i et spil, som er så pumpet med action, at det bliver kedeligt.

Dertil hører muligheden for at fortsætte skyderiet over nettet, hvilket er en fin, hvis ikke intetsigende tilføjelse til pakken. Det er simpelt, og helt grundlæggende, så er det en formular der virker - men også kun lige. Der mangler indlevelse og liv over nettet, for ikke at nævne andre at spille med, da det sjældent lykkes at gøre sin entré i en bane med mere end 6 modstandere. Multiplayerdelen er også ubalanceret og sætter erfarne spillere med al slags gear og gadgets mod de nye spillere, som kun bærer standardudstyret.

En ufærdig efterligner

'Max Payne 3' bærer præg af, at fansene har villet have spillet på gaden, så snart som muligt - for det er ikke en færdig pakke, og det er i den grad heller ikke Max Payne, som render rundt og skyder onde håndlangere. Det prøver for meget på at være en film og farer til sidst vild i et virvar af mellemsekvenser og selvmedlidende monologer. Dertil skal det dog siges, at 'Max Payne 3' i korte øjeblikke skinner igennem med en solid bunke action, som er virkeligt godt udført. Det er bare ærgerligt, at det er det eneste, der er at byde på fra Max' side.