Ratchet & Clank 2: Locked & Loaded

Det første Ratchet & Clank var et rigtig godt spil. Det formåede at blande platformspil med skydespil, hvilket man ikke havde set før i 2002. Det blev dog holdt tilbage af problemer, såsom kamera, et par kontrol problemer, og side missioner der skulle have fyldt mere. Det nåede derfor ikke det store status som Naughty Dog's Jak & Daxter gjorde. Nu hopper vi frem til oktober 2003. Jak II blev udgivet, der ændrede sig fra et rent platformspil til et platformspil med en GTA verden, hvilket spillet fik mange roser for. Blot en måned senere blev Ratchet & Clank 2: Going Commando udgivet, hvilket havde endnu større krav at leve op til i forhold til det første spil. Leverede Insomniac varen, eller blev det fortabt i rummet?

Spillet foregår kort tid efter det første. Der hersker fred i galaksen, og Ratchet & Clank bliver hyldet som de store helte. Pludselig bliver de dog teleporteret til en ny galakse, hvor de hurtigt bliver kontaktet af Fizzwidget, lederen af firmaet Megacorp. Et nyt produkt der går med navnet "Protopet" er sluppet løs. Dette er et lille dyr, designet til at være det perfekte kæledyr, men som i stedet blev til en aggressiv dræbermaskine. Ratchet & Clank siger ja til opgaven, og rejser nu galaksen rundt i jagten på at stoppe "Protopet".

Ligesom i det første spil, er det karakterne og humoren der er i centrum, med det centrale plot i baggrunden. Humoren er stadig i top, hvis ikke endnu bedre end det forrige spil. Der er flere skarpe jokes og morsomme situationer, der hiver et godt grin ud af en. Der er endda også nogle gjorde jokes der bryder den fjerde væg, der er meget mindeværdige.

Karakterne er stort set ligesom i det forrige spil, hvilket betyder at de er sjove og charmerende. Der er dog sket en forbedring: Ratchet. Han er endelig (og hurtigt) kommet over puberteten og blevet lidt voksen. Han tænker ikke længere på sig selv, er mere moden og faktisk til at holde af. Det er en ændring for det bedre, og gør handlingen automatisk bedre end det forrige spil.

Lad det blive sagt med det samme, hvis man forventer en markant ændring i gameplayet i forhold til det første spil, i stil med Jak II, så bliver man skuffet. R&C2 spiller nærmest identisk til det første spil. Dette betyder at vi skal kigge på forbedringer fremfor innovation. Til gengæld er der mange forbedringer.

Først og fremmest, så er kameraet blevet mere samarbejdsvilligt, så det er næsten slut med at komme ud i problemer pga. det. Det sker stadig, men ikke nær så ofte, som i det forrige spil. Det bedste er dog, at Ratchet har endelig lært at strejfe. Blot hold L2 eller R2 nede, og man strejfer. Det gør ikke kun kontrollen mere glidende, men også sjovere, og man får en bedre chance imod sine modstandere.

Spillet har desuden også fået tilføjet en hel masse nye våben, der faktisk er endnu sjovere at bruge end dem der var i det forrige spil. De er alle sammen effektive, og nogle af dem har humoristiske effekter, såsom et gevær der forvandler fjender til får, hvilket aldrig slår fejl i at få en til at grine.

Der er dog mere nyt med våbnene i denne omgang. Nu kan de nemlig opgraderes. Hvert våben får EXP hver gang man dræber en fjende med det. Når måleren er fuld skifter våbnet navn og form, og bliver endnu stærkere. Det samme gør sig gældende for Ratchet, der også får EXP. Når hans måler bliver fuld, får han mere liv, og kan i sidste ende få helt op til 80 liv. At tilføje disse RPG elementer er intet mindre end genialt, og gør spillet endnu sjovere og belønnende.

Sidst men ikke mindst, så er der også kommet mere plads til minispillende. Man kan stadig køre ræs, der tilbyder to baner med fem udfordringer hver, der er to gladiator arenaer med endnu flere udfordringer, og til sidst tre rumskibs baner med fire udfordringer per bane.

Selve minispillende er dog en blandet affære. Racer banerne styrer fint nok, men de mangler et trick system i forhold til det forrige spil, og sværhedsgraden er en smule på den uretfærdige side, da alle automatisk er hurtigere end en selv. De ender med at blive en smule frustrerende, men også tamme.

Spillets rumskibs baner er ikke meget bedre. De er simpelthen for langsomme og lette. Man flyver af sted i hvad der føles som snegle fart, og selvom fjenderne er glade for at flyde rundt om en, ender de ofte med at flyve op foran en, så de er lige så lette skyde ned, som at sigte efter et billede der hænger på ens væg. Ens skib kan opgraderes, men det gør kun disse sektioner endnu lettere. Desuden fylder de heller ikke så meget, og de fleste opgraderinger er direkte ubrugelige, da ens almindelige angreb er mere end rigeligt.

Både ræs og runskibs sektionerne føles under udviklet. Ræs har brug for flere baner, udfordringer, en mere retfærdig sværhedsgrad og noget der gør det mere interessant. Rumskib skal være hurtigere og mere spændende, tilbyde flere missioner, og gøre opgraderinger værd at gå efter. Det føles lidt som tids spild, især når man tænker på hvor hurtige og nemme de er.

Desuden er der også et par øjeblikke hvor Clank bliver en gigantisk stor robot. Her bliver man sluppet løs på små planeter hvor man skal besejre en stor boss. I starten er de meget sjove, og den åbenlyse Godzilla reference er sjov, men det holder bare ikke i længden. Der er heller ikke så mange af disse øjeblikke, og det tager lang tid at nedlægge bossen. Det ender også med at blive en smule kedeligt.

Det eneste minispil der ikke rigtig har nogle klage punkter, er gladiator arenaerne. Her passer det fint med at der kun er to områder, fordi hvert område tilbyder mindst ti udfordringer hver. Desuden er belønningerne også værd at gå efter. Hvis de andre minispil fyldte så meget som gladiator arenaen, så ville der ikke være nogen problemer.

Et sidste problem er også lidt spillets sværhedsgrad. De sidste par baner bliver ret irriterende, da man ofte bliver smidt ud for et rum efter det andet, for fjender bare respawner i hvad der kunne synes som uendelige mængder. Desuden mangler der også checkpoints, så man bliver tvunget til at gentage nærmest en hel bane. De sidste par bosser trækker desuden også ud, da det tager alt for lang tid at dræbe dem. Der er intet galt med det, men så gør dem i det mindste interessant, i stedet for at de gør det samme igen og igen, og som tager lang tid at nedlægge.

Spillets kampagne er omkring lige så lang som det første spil, hvilket er ti timer. Det er i sig selv en fin længde, men der er meget at lave. Selvom de fleste af mini spillende ikke er meget værd, tæller det stadig for noget at gå efter, plus de sædvanlige hemmelige møtrikker og skill points gør, at det er et stort spil.

Grafisk set, ligner spillet meget sig selv i forhold til det forrige spil, men det er nu ikke en dårlig ting. Det forrige spil var nemlig ret pænt at se på, og det samme gør sig gældende her. Pæne omgivelser, flotte animationer og en glidende billede hastighed. Igen er der ikke så meget at sige, udover at det er flot at se på.

Lyden er dog blevet forbedret. Musikken er stadig ikke mindeværdig, men den er blevet en anelse bedre. Lyd effekterne bevarer stadig et kvalitets niveau, og stemme skuespillet er blevet bedre. Især Ratchet, der også har fået en bedre stemme. Ikke så meget at sige, andet end at lyde er markant bedre end før.

Ratchet & Clank 2: Going Commando er et godt spil, ja, også bedre end det første. Det er blevet lettere og sjovere at spille, og de nye RPG elementer er intet mindre end et genialt træk. Det er svært at komme udenom hvor sjovt spillet er, og det er også klart et af de bedste platform spil fra sin tid.

Det når dog stadig ikke klassiker status. Hvis man forventer at det gør noget stort og anderledes som Jak II, vil man gå lidt skuffet væk fra R&C2. Desuden har spillet også en del minispil, hvor de fleste i realiteten ikke er meget værd. Det holder ikke spillet tilbage fra at være bedre end det første, men der er nødt til at komme andre boller på suppen hvis dette makker par vil så Jak & Daxter.

Tag dog ikke fejl, dette spil er stadig meget underholdende, og jeg kan bestemt anbefale det.